lørdag den 28. april 2012

Historien om Pocahontas

Mange undre sig nok over hvorfor jeg kalder mig Pocahontas, og endnu flere undre sig sikkert over hvem Pocahontas egentlig var? De fleste tænker nok 'Nåhr, jamen det er sgu da bare hende indianeren der løber gennem skoven og synger 'Vindens farver' fra Disney'. Og ja, det er hende - som de fleste i hvert fald kender hende. Men de færreste ved sikkert at Pocahontas rent faktisk er en virkelig historisk person, og det Disney har lavet, rent faktisk passer.
Jeg tager nu guide-badget på, og giver jer et lille historisk indlæg om, hvem Pocahontas egentlig var og hvad der skete for/med hende (og styr lige jeres gaben, det bliver ikke nødvendigvis kedeligt. I bliver til og med kloge af det!)
  

Pocahontas (eller Matoaka, betyder 'Hun er legende') levede fra 1595 til 1617. Hun blev født ind i en indianerstamme i Virginia (nærmere bestemt Henrico County, eller 'Tsenacommacah', som de kaldte det), og var datter af høvding Powhatan (eller Wahunsenacawh) og en borgerlig indianerkvinde. I hendes barndomsår hjalp hun kvinderne i lejren med at lave mad og passe hjemmet, og selvom hun havde mange halvsøskende, bliver Pocahontas beskrevet som noget særligt for faderen (men hun er ikke prinsesse, i stammen gik arvefølgen fra høvdinge til hans søskende, og deres børn, men aldrig hans egne).

I 1607 blev en hvid kolonist, John Smith, tilfangetaget af et kompagni af indianske krigere, og bragt til Powhatan's stamme, hvor han indtog en politisk rolle, som repræsentant for de hvide kolonister (tror jeg). Dog mødte han først Pocahontas første gang i foråret 1608. Pocahontas indgik dermed et venskab med John Smith og resten af kolonisterne (dog var der ikke romantiske følelser indblandet, sådan som Disney fx fremlægger det), og da Smith blev dømt til døden, ved at få smadret hjerneskallen med køller, redede Pocahontas ham, ved at placere sit eget hoved oven på hans, og dermed forhindre sine fæller i at dræbe Smith (hvorfor Smith skulle dø, er der vis uenighed om, men man mener at det kan have været et stammeritual, hvor Smith ved sin død ville blive genfødt ind i deres stamme). Senere blev Smith dog skudt, og måtte snedes tilbage til England. Herefter troede de fleste at han var død.

Historien nævner kort at Pocahontas indgik et ægteskab med en stammekriger ved navn Kocoum omkring 1612, men der findes ikke megen information omkring dette.
     I sommeren 1609 brød en krig ud mellem Powhatan indianerne og de engelske kolonister, ved James River, og i 1613 lykkedes det kolonisterne at kidnappe Pocahontas. De holde hende som fange og fremsatte et krav om at Powhatan skulle frigive de engelske fanger samt våben og værktøj, de havde beslaglagt. Men selvom kravet blev efterkommet, var englænderne ikke tilfredse, og førte dermed Pocahontas til deres hovedkvarter Henricus, hvor hun fortsat blev holdt som gidsel.
I mellemtiden lærte den daværende minister Alexander Whitaker Pocahontas om kristendommen, og senere blev hun døbt og tog det kristne navn Rebecca (i kristendommen, 'Bogen om genesis' var Rebecca mor til Jacob og Esau og mor til to nationer, hvilket passede meget godt til Pocahontas, som var indianer og levede som kristen englænder).
     I marts 1614 byggede en konfrontation op til voldelig blodsudgydelse, og kolonisterne fik Pocahontas som mægler imellem de to stridende parter. Pocahontas deklarerede her over for sit folk at hun foretrak at bo med englænderne.

Under sit ophold i Henricus, mødte Pocahontas englænderen John Rolfe, som hurtigt forelskede sig i hende. Han havde en tobaksplantage og var i bund og grund et godt og moralsk menneske. Han og Pocahontas blev gift d. 5. april 1614 og levede sammen i 2 år på hans plantage. Deres bryllup var med til at slutte fred mellem indianerne og kolonisterne.
     D. 30. Januar 1615 fødte Pocahontas en søn, Thomas Rolfe.

D. 12. Juni 1616 ankom John Rolfe og Pocahontas/Rebecca, sammen med elleve andre af Pocahontas stammefælle, i Playmouth, England, hvor de rejste videre til London. Deres ankomst blev et symbol på den nu erobrede Nye Verden, eftersom en "vild" nu havde konverteret til kristendommen og blevet engelsk gift.
Pocahontas blev behandlet godt af alle, og mange beundrede hende, selvom de havde misforstået hende  til at være prinsesse, idet hun var en høvdingsdatter (eller kongedatter). Hun mødte adelen og selveste kongehuset, ved et maskebal. Under sit ophold i London erfarede hun også at John Smith stadig var i live, og mødte ham kort, dog uden forbehold for hvad der var hændt hende.
I marts 1617 ville John Rolfe, Pocahontas og deres søn vende hjem til Virginia, men efter kort sejllads på Themsen blev Pocahontas dødeligt syg og døde senere i Johns arme. Hendes sidste ord skulle efter sigende være: "All must die, but tis enough that her child liveth". Hun blev begravet d. 21. marts 1617 i St. George Church, Gravesend under kirken, men da kirken i blev hærget af en brand i 1727 er man ikke længere sikker på hvor hun ligger begravet. Der er dog blevet rejst en mindestatue til ære for hende, ud for kirken.
     Dødsårsagen er endnu ukendt, men teorier går på smallpox, pneumonia, tuberkulose eller sågar forgiftning.

John Rolfe og sønnen Thomas tog tilbage til Virginia, og genenm Thomas kan størstdelen af Virginias ældste familier sporer deres blod tilbage til Pocahontas, datter af Powhatan.

Pocahontas har været en meget indflydelsesrig person på historien. Hendes ansigt pryder nu Henrico, Virginia's flag og segl.



- Der fik I lige lidt god gammadauws viden om virkelighedens Pocahontas, og min navnefælle. Håber ikke at det var alt for kedeligt. ;D

Mit Pocahontas-moment

Hehe hey Blog :)
Lige en lille note her, som egentlig er lidt for kort til at kunne være et indlæg, men what the heck... ;)

I morgen (søndag d. 29. april) skal jeg ud og fotografere en dreng i anledningen af hans konfirmation, og hans forældre er så søde at have arrangeret at han bliver hentet i en flot rød ferrari. Så det bliver jo rigtig fint ;)
- Nåh, men det korte af det lange er i hvert fald at min mor og jeg kørte en længere tur i går, så jeg kunne finde nogle flotte lokationer til billederne. And guess what: jeg fandt den fedeste gamle forladte grusgrav, hvor alt er groet til. Den ligner virkelig en dal fra Italiens bjerglandskab. Perfekt til et shoot med en ferrari! Så man kan vel forstå at jeg var lidt høj. Så min mor og jeg kørte ind i dalen, og jeg måtte bare tjekke hele stedet ud, så Anna-Sophie står ud af bilen, smider skoene og råber over skulderen til den tålmodige mor: "Tager du ikke lige skoene? De er for besværlige!", og så løber Pocahontas på bare fødder gennem landskabet, op ad skrænter, gennem græs og rundt i gruset, mens hun tjekker stedet ud.

- Det var et ægte Pocahontas-moment og understreger lidt min identitet ;) Hehe, for sådan er jeg jo.

Ps.
Billederne fra shootet kommer ind, snarest de er taget og redigeret ;)
Billede af grusgraven set fra vejen,
Fra Google Maps

Luftfoto af den gamle Grusgraven, fra Google Maps








Sådan som jeg nok må have set ud,
da jeg rendte afsted på bare tæer,
gennem landskabet ;)








søndag den 22. april 2012

SS 2012

Ja, så fik jeg lige lyst til at oprette endnu et modeindlæg. Og denne gang omhandlende mine favoritter (Juhuu, nu skal jeg på Mind-Shopping). :)
- Jeg har nogle ynglingstendenser denne sæson, og dem vil jeg meget gerne dele lidt med jer. Så her kommer de:

Merveilleuses Twenties
... Og så helst på fransk! For 1920'ernes Paris... Suk, hvem der dog bare kunne have været der. Men ja, jeg er helt vild med 20'erne, deres lavtaljede kjoler, 'Art deco' og de mere drengede figurere der pludselig kom frem sammen med modegudinden Coco Chanel. Så jeg siger bare - Halleluja for 20'ernes indmarch i 2012! :D
- Nu sagde jeg jo Fransk, men må indrømme at det altså er Gucci's 20'er inspirerede Art deco, der har stjålet min opmærksomhed. Jeg er fuldstændig  forfalden til de exklusive farver: smaragdgrøn, guld, hvid og sort. Intet mindre end fede farvekombinationer, som er perfekte til fester, når man skal se lidt exklusiv ud (og match dem så med guldsmykker og smookey eyes) ;)



Drøm dig til Paris og ifør dig din mest glamourrøse
Charlestonkjole med glimmer, guld og frynser!
Og fyr den så max af som en ægte Pariserinde!

Se mere fra kollektionen her, eller Gucci's hjemmeside www.Gucci.com


Wrrum... The 50s! :D
Ja, der er altså plads til endnu et årti, og det bliver 50'erne. Prada har denne sæson specielt fokuseret på det kvindelige og sporty biltema fra 50'erne, i ægte Grease Lightning-stil. Med pencilskirts, badedragter, store frakker, mavetoppe og bilmotiver (samt de for fedeste stilletter med Harley D. vinger!), får man helt lyst til at sætte sig bag rettet på sin Ford Thunderbird '62, med tørklærde om håret og knaldrøde læber, og så bare køre ud ad Route 66 mod solnedgangen (Uhf)!


De for sygeste stilletter, jeg siger det bare!

Grab your Ford and wear your Prada, and drive like hell!

Se det flotte shoot med Pradas 50'er biltema her, og se mere til deres kollektion på www.Prada.com

Sporty Boho
Som rosinen i pølseenden, kommer Isabel Marant's, som altid, fantastiske boho-tema. Marant er nok en af mine ynglingsdesignere, da jeg elsker hendes chicke boho-stil, som hver sæson lykkes at få et nyt tema med, uden at det overskygger det casual. Denne sæson er det sports-temaet, som er vævet ind over, og hvor jeg dog elsker det! Som i et tidligere indlæg, er jeg helt vild med sports-tendensen, og det gør jo bare Isabel Marant til endnu en vinder hos mig (selvom hendes kollektion denne sæson får skarp konkurrence af Gucci og Prada). Men her er lidt fra hendes kollektion. Lige til at smutte i, en dag man skal ud og se casual og chick ud, med et sporty strejf. ;)



Ifør dig Isabel Marant og husk det gode humør til gymnasiets
sportstuneringer, og se tilfør lidt chick sport til tilskuerpladserne ;)

Se resten af hendes kollektion på www.isabelmarant.tm.fr/collections-ss12.php

... Jeg har selvfølgelig mange flere favoritter, men disse er nok de største. :)

fredag den 20. april 2012

Hurra for Eurowoman!!

Dauws Blog :b [ADVARSEL! Langt indlæg!]
Hmm, dette indlæg kan nok godt blive lidt forvirrende, både for mig at skrive, og dermed helt sikkert også forvirrende for jer at læse. Men ja, nu springer jeg bare på hovedet i ;)

... Det er jo forår, snart sommer. Jeg går i 2.g og afleveringsopgaver, eksamenspres og konfirmationer hober sig op, som jeg ved ikke hvad. Og det resulterer så i mega-stress og faretruende nærliggende depression (dog lykkes det mig nu at holde den væk, gud ske tak og lov!) I går havde jeg dog et lille øjeblik, hvor jeg følte at jeg bare tabte det hele på gulvet. Og for måske at kunne forstå min stress, så hør her: jeg skal inden månedens udmunding afleverer en gigantisk Tyskopgave bestående at grammatik, oversættelse og fristil PÅ ÉN GANG, en Spansk aflevering, en kronik i Dansk, en eksamensproduktion i Mediefag, en Engelsk aflevering, og det sidste AT (Almen Studeforberedelse, eller Almen Tidsspilde) projekt, alt dette INDEN D. 25. APRIL! Og oven i dette skal jeg redigerer 500 billeder fra studeturen i Madrid, jeg skal konstruerer sange og Tale til broderen min's konfirmation d. 4. maj, og så har jeg fotojobs de næste tre weekender, hovedsagligt konfirmationsshoots.
- Så jeg siger det én gang til: Jeg er stresset!

Nåh, men hvad jeg egentlig ville skrive om, til at starte med, var min kronik i Dansk, som omhandler en kronik skrevet af arkitekt Dorthe Mandrup, hvor hun argumenterer for og imod det danske samfunds normer for anstændig adfærd og normal "mental tilstand", som siden 50'erne er blevet mere afslappede, og som, efter hendes mening, nu er begyndt at strammes igen. Hun tager bl.a. udgangspunkt i det at være >>normal<<, at det udtryk efterhånden er ved at snævre ind, til dens definition i 50'erne. Fx kan et barn ikke være hyperaktiv et øjeblik, uden at det pludselig får stillet diagnosen ADHD. Hun tager også udgangspunkt i hvordan gennemsnitsbefolkningen i middelstand og velstand forkaster den ringere socialklasse så som junkier, vagabonder og hjemløse, sådan som de gjorde før krigstiden. Med andre ord, mener Mandrup at det danske samfund er ved at lave et kulturelt hop tilbage i tiden, til de gamle stringente og snævertsynede normer.
- Og hvor kommer modemagasinet Eurowoman så ind i billedet? Jo, det skal jeg siger jer: jeg købte netop i går det nye nummer af Eurowoman, hvori der er en artikel skrevet af Lise Ulrich, som omhandler emnet Retromani. Heri interviewer hun hhv. den amerikanske kulturkritiker Kurt Andersen og engelske musikskribent Simon Reynolds. Begge herrer er enige om at verdenen dvæler i en tidslomme, hvor, trods den hastige evolution i verdensøkonomien og teknologien, både musik-, mode-, film- og kunstverdenen lader sig inspirerer og genfortolke det forrige århundredes kunst. Men bliver der skabt nyt? Nej. - Og det bekymrer både Andersen og Reynolds, der begge mener at man skal lade fortid være fortid, og i stedet prøve at skabe nyt, for at komme videre og sørge for at den kulturelle evolution ikke går i stå.
- Og for at springe tilbage til min skolekronik (og for at gøre det hele endnu mere forvirrende), så er denne artikel genial, da den jo netop fortælle om det kulturelle problem, som Dorthe Mandrup kritiserer. - Så jeg bukker og takker for Eurowoman og Lise Ulrich's skønne artikel, som fungerer som en fed kilde til min skolekronik. Den sparer mig megen en hovedpine! ;)

... Til sidst vil jeg gerne selv lige ytre min mening om Dorthe Mandrup's kronik (kort, selvfølgelig): jeg er til dels meget enig med hende. Kan sagtens følge hendes holdning om at det er for dårligt at samfundet er ved at indskrænke sit syn på det normale menneske, tilbage til dét det var i 50'erne. ADHD synes jeg er et fedt eksempel. For ser man tilbage i tiden, så kunne børn sagtens få lov at være børn, og gøre det som børn gør: er fulde af energi, eksperimenterende og dødnysgerrige. Men i dag, hvis børn opfører sig sådan, får de stemplet diagnosen ADHD, og en masse tilhørende underdiagnoser i medgift. Og dette synes jeg er tragisk, da det jo fortæller hvor snævertsynede vi er blevet på mennesket og dets adfærd. Vi kan jo snart ikke få lov at være mennesker og komme til at kaste en bog efter en rival i klasselokalet, eller løbe rundt og være lidt overbegejstrede fordi vi har fået lidt sukker, uden at vi pludselig har en mental sygdom eller skade. Så hvad er normal egentlig? I dag er jeg ikke engang sikker på at der er noget der er normalt længere...

Jeg kunne jo blive ved, men lad det være nok for nu. Så kan I sidde og grunde lidt over det ;)
- Over & Out!

søndag den 15. april 2012

Til minde om Titanic...

... Verdens største skibskatastrofe i fredstid.


Dette indlæg oprette jeg i al ære, sorg og respekt for skibsforliset af RMS Titanic, som i nat nu er 100 år siden at det mægtige skib sank i havet. Skibet kolliderede med et isbjerg om aftenen d. 14. april 1912, og sank i havet kl. 02.20 d. 15 april 1912. Skibet var 269,1 m. langt og 28 m. bredt, og var det største skib for sin tid, og så var det kendt for at være >>synkefrit<<, hvilket nok er grunden til at Titanic-forliset er blevet så berømt.
Under forliset overlevede 203 mennesker ud af 2453 passagere.

Dette indlæg er både upersonligt og meget personligt på samme tid. Titanic-katastrofen rører mig rigtig meget. Ikke personligt, da jeg selvfølgelig ingen relation har til skibsforliset, men jeg føler en dyb sympati for alle ombord samt pårørende, og det er derfor at jeg i respekt nu opretter dette indlæg, for at ære deres minde, og tilkendegive min medfølelse over for de omkomende, de overlevende samt de pårørende.
Må alle hvile i fred, og må Titanic altid være et minde om at mennesket ikke bør udfordre skæbnen og lærer af sine fejl, så alle disse mennesker ikke omkom forgæves.

Har her postet Celine Dion's udødelige soundtrack til filmen Titanic, 1997, instrueret af James Cameron, med hovedrolleindehaverne Kate Winslet og Leonardo DiCaprio.


Ps.
Nu vi har fat i Titanic, vil jeg gerne dele min seneste opdagelse med jer: den berømte tegning af Kate Winslet/Rose ;)

Tegning af Kate Winslet/Rose, i filmen tegner af
Jack Dawson/Leonardo DiCaprio
Da jeg var på Prado museum i Madrid, Spanien, og stod ude på pladsen foran, hvor der er opstillet en statue til ære for den spanske maler Francisco Goya, lagde jeg pludselig mærke til et af hans kunstværker, som var hugget ud i soklen, under hans statue. Værket hedder 'La Maja desnuda', eller 'Den nøgne Maja', og ser således ud:

'La Maja desnuda' af Francisco Goya,
malet mellem 1797-1800
Aner man en overensstemmelse? Jeg er i hvert fald ret overbevist om at James Cameron, og resten af konstruktørerne bag film-mesterværket har hentet deres inspiration til tegningen af Rose/Kate fra Goya. Og det er der jo intet ondt i. Tegningen blev jo ganske udenmærket ;)

fredag den 13. april 2012

Asien Mani

Gunitiwa, kære Blog! :D

Jeg har fået en Asien mani. Kan ikke sige hvor den stammer fra, men jeg ved i hvert fald, at jeg helt klart skal til Asien, så snart tid og penge tillader det (nåh ja, og forældre, naturligvis).
Og hvorfor vil jeg så til risenes, manga'ens og de skævøjedes verden? Nogle vil nok gætte, for at besøge byerne og shoppe i de fantastiske butikker, og ja - til dels. Men hovedårsagen til at jeg gerne vil dertil er faktisk pga... Ja, det hele, faktisk! Men mest den storslåede natur, de spændende kulturformer og... Hmm ren lyst? Jeg kan faktisk ikke helt sige det. Jeg ved bare at jeg helt vildt gerne vil til Nepal og se Himalaya og Mount Everest, til Japan og blive væk i Tokyo, samt besøge det buddhistiske tempel Kinkaku-ji, Den Gyldne Pavillion. Til Kina og opleve vilde pandaer og tigere og prøve at passe en rismark og gå på den Kinesiske Mur. Til Rusland, Egypten, Indien, Vietnam, Cambodia, Saudi Arabien, Thailand, Singapore, Tyrkiet... Jeg vil til ALLE steder! Og jeg skal fotografere ALT!! ;D
... Og så vil jeg frem for alt prøve at finde en munkeorden, hvor jeg vil prøve at leve ligesom de gjorde i gamle tider. Lærer om deres religion, deres meditation, deres kamsport, deres livsgrundlag... Alt!
- Lyder det kedeligt? Hm ja måske, men så hør lige det her: jeg vil til Tokyo og drifte i parkeringskældre i en Nissan Skyline GTR r34, jeg vil riverrafte på Mekong-floden, jeg vil lærer Kung-Fu af en ægte Zenzei og æde nudler til jeg kan trille hele vejen hjem! Lyder dét kedeligt? Nææh, synes jeg ik. ;b

Her får I lige nogle billeder, som måske kan beskriver hvorfor jeg er så pjattet med Asien lige pt.:

Det buddhistiske tempel Kinkaku-Ji 'The Golden Pavillion',
Kyoto i Japan
Jungle i Cambodia
Udsigt til Mount Everest og Himalaya, fra den buddhistisk religiøse by
Tengboche, Nepal.
Tokyo, Japan
Den Kinesiske Mur, Kina
Mekong-floden
Kung-Fu
Asiatiske musikinstrumenter.
- Synes virkelig at deres musik er så flot!
Erhu'en er nok min favorit, og kan høres her.
Chefren-pyramiden og Sfinxen, Egypten
Saudi Arabien
Rusland
Normalt siger K-pop og J-rock mig egentlig ikke noget,
men må indrømme at bandet MBLAQ's Oh Yeah er ret god.
... Når jeg drømmer mig til Asien ;)

... Så Asien, pas på, for når tid og penge er i min lomme, pakker jeg rejsetasken, og så vandre jeg fra Egypten til spidsen af Rusland, Indonesien og hvad der måtte ligge derimellem, og jeg stopper ikke før jeg har set det HELE! :D

Jeg glæder mig allerede ;)

onsdag den 11. april 2012

Gaaab, AT....... Mmm sport.

Ja, sidder nu i AT og venter på at klokken bliver 14.55.00, så jeg få lov at gabe mig hele vejen hjem på sofaen.
Men i mellemtiden... Hvorfor så ikke lære min nye blog at kende, ved at oprette flere indlæg til den? :D Jeg har masser af ting at snakke om ;)

Så nu vil jeg prøve at spore samtalen ind på mode, og nærmere bestemt: sport!
Det virker nok utrolig forvirrende, men det er det ikke. For sport ER nemlig mode, denne sæson! Sport er den helt store tendens, som jeg har forelsket mig hovedkuls i. Tænk sig at kunne være sporty, uden at være særlig sporty anlagt! Ikke fordi jeg ikke er sporty anlagt. Jeg elsker at røre mig (selvom jeg desværre ikke går til noget lige pt). Jeg elsker både ridning, svømning, motorsport, cykling, basket, badminton, gymnastik, dans... ja, der er meget! Og når man tænker efter, så er det jo egentlig også ret fedt tøj de rener rundt i, når de vælger at svede, de sportsudøvere. Så det er jo mega fedt at sportsmoden endelig er blevet trendy, så man kan rende rundt og se sporty og classy ud i en lille hvid tennis-nedderdel eller se cool og rebelsk ud med en basket-tanktop.


Jeg er også selv gået på jagt efter sporty outfits. Jeg har jo allerede købt disse to skønheder hjem til klædeskabet:
Jumper fa Asos,
i fodboldstil.
Kjole fra Blanco,
i surferstil.
Men det er langt fra nok. Jeg har allerede andre favoritter på radaren, som jeg bare MÅ have (men nogle må jeg nok se i øjnene er for dyre, så dem må jeg nøjes med at kigge på). ;)

Læderjakke fra Asos,
Fedt råt mix mellem baseball,
motorsport og football!
Playsuit fra Nelly,
Fed surferstil!
Stiletter fra Nelly
Elsker den neongrønne farve!
Kasket fra Topshop,
Cool baseballstil.

Eau de Toilette Midsommer,
En frisk og grøn citrusduft, med noter
af lemon og musk.
Nettrøje fra Blanco,
Skødesløs streetstil.

Baseball jakke fra Blanco.
Shoppertaske fra Asos.
Galoner fra Asos, i motorsportsstil


Gymshorts fra Asos