søndag den 15. april 2012

Til minde om Titanic...

... Verdens største skibskatastrofe i fredstid.


Dette indlæg oprette jeg i al ære, sorg og respekt for skibsforliset af RMS Titanic, som i nat nu er 100 år siden at det mægtige skib sank i havet. Skibet kolliderede med et isbjerg om aftenen d. 14. april 1912, og sank i havet kl. 02.20 d. 15 april 1912. Skibet var 269,1 m. langt og 28 m. bredt, og var det største skib for sin tid, og så var det kendt for at være >>synkefrit<<, hvilket nok er grunden til at Titanic-forliset er blevet så berømt.
Under forliset overlevede 203 mennesker ud af 2453 passagere.

Dette indlæg er både upersonligt og meget personligt på samme tid. Titanic-katastrofen rører mig rigtig meget. Ikke personligt, da jeg selvfølgelig ingen relation har til skibsforliset, men jeg føler en dyb sympati for alle ombord samt pårørende, og det er derfor at jeg i respekt nu opretter dette indlæg, for at ære deres minde, og tilkendegive min medfølelse over for de omkomende, de overlevende samt de pårørende.
Må alle hvile i fred, og må Titanic altid være et minde om at mennesket ikke bør udfordre skæbnen og lærer af sine fejl, så alle disse mennesker ikke omkom forgæves.

Har her postet Celine Dion's udødelige soundtrack til filmen Titanic, 1997, instrueret af James Cameron, med hovedrolleindehaverne Kate Winslet og Leonardo DiCaprio.


Ps.
Nu vi har fat i Titanic, vil jeg gerne dele min seneste opdagelse med jer: den berømte tegning af Kate Winslet/Rose ;)

Tegning af Kate Winslet/Rose, i filmen tegner af
Jack Dawson/Leonardo DiCaprio
Da jeg var på Prado museum i Madrid, Spanien, og stod ude på pladsen foran, hvor der er opstillet en statue til ære for den spanske maler Francisco Goya, lagde jeg pludselig mærke til et af hans kunstværker, som var hugget ud i soklen, under hans statue. Værket hedder 'La Maja desnuda', eller 'Den nøgne Maja', og ser således ud:

'La Maja desnuda' af Francisco Goya,
malet mellem 1797-1800
Aner man en overensstemmelse? Jeg er i hvert fald ret overbevist om at James Cameron, og resten af konstruktørerne bag film-mesterværket har hentet deres inspiration til tegningen af Rose/Kate fra Goya. Og det er der jo intet ondt i. Tegningen blev jo ganske udenmærket ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar