onsdag den 23. maj 2012

Shoot med Jakob Vind

Heysan blog :)
Jeg har da vist aldrig fået fortalt at jeg d. 3. Marts 2012 stod model for en fotograf i Sorø, Jakob Vind (som I for øvrigt kan besøge her & hans facebookfanside). Det var en super god oplevelse, Jakob er rigtig sød og hensynsfuld, og så er han en pokkers god fotograf :)

Vi var inde i hans hjemmestudie, hvilket er første gang for mig at være i stude, ligesom at det var første gang at jeg har arbejdet sammen med en rigtig fotograf. Så det var en ret spændende og ny oplevelse. Men ikke desto mindre en god oplevelse :)

Vi havde ingen MUA'er med (Make-up Artist), så styling måtte jeg selv stå for, og det gælder både hår, make-up og outfits.
Tema-mæssigt gik vi efter noget androgynt og maskulint, med tøj i herrestil, dels noget biker, noget army og noget street. Til sidst havde jeg selv en idé, som gik uden for emnet, noget mere glamourøst med en badedragt, min blazer, guldsmykker og stilletter. Dette var en lille afvigelse, men ellers gik vi efter noget maskulint.

Nåh, men tag et kig og lad mig vide hvad I synes :)











































torsdag den 17. maj 2012

Jeg hader at elske at læse

Hm hej Blog.
Ja, jeg hader at være en læsehest! Og samtidig elsker jeg det. Det er ikke til at finde rundt i.

Jeg har netop afsluttet min nu 2 år lange gennemgang af Arven-kvarteten, skrevet af den enormt gode forfatter, hans alder og erfaring taget i betragtning, Christopher Paolini. Arven-kvarteten starter med bogen Eragon (som folk sikkert kender i form af filmatisereringen, som jeg personligt ser som en ENORM skuffelse i forhold til bogen, da de udelader så meget vigtigt, som får betydningen længere inde i serien. Og så bare har generelle fatale undladelser så som hovedpersonerne ikke udseendesmæssigt lever op til bogen (Eragon og Arya er begge mørkhårede, IKKE lyshårede!). Nåh, men som nr. 2 kommer Den ældste, eller Eldest (originaltitel), som nr. 3, delt op i 2 bind, kommer Brisingr (jo, det hedder den). Alle disse tre (eller fire), læste jeg i streg fra sommer 2010 til forår 2011 (måtte vente lidt mellem publiceringerne), og så endelig, efter et års ventetid, blev nr. 4, Arven (originaltitel Inheritance) udgivet, ligeledes i 2 bind, og jeg har så brugt de sidste par uger på at skyde mig igennem dem, og nu er det endelig gjort! 3 års læsning er nu endelig fuldendt - og belønningen? Et kæmpe tomrum midt i hovedet, efter slutningen på en æra. Ligesom med Harry Potter! Og Twilight. Og Ringenes Herre. Nu er det slut. Og for at gøre det hele endnu værre, så slutter bogen GODT OG TRIST! Det er bare den værste måde at slutte en god bog på! Ligesom i Ringenes Herre slutter bogen.... Hov nej, jeg må jo ikke give nogen spoilers.... Nej, I må læse den selv (Pokkers, nu ved I jo at den slutter godt. Nåhr ja, det er vel kun rimeligt, for når man først er kommet ind i bogen, må man alligevel tjekke om hvordan den ender, for Paolini ved eddermandme hvordan man gør en bog spændende!).

Nåh, men jeg ville lige lufte min fortvivlelse og rastløshed, over denne æras slutning. Jeg håber virkelig at Paolini mener hvad han siger, når han i takkeordet bagerst i bogen, skriver at det ikke er sidste bog han skriver, om Eragon, Saphira, Alagaesia (den fantasi-verden hvor handlingen forgår) og alt det andet, han har formået at skabe. Ser frem til fortsættelsen, Paolini ;)

Ps.
Jeg advarer på forhånd, hvis folk agter at læse denne fantastiske kvartet, om at slappe af, mens man læser, og ikke lader sig rive med, for disse dage, hvor jeg har læst den sidste del af serien (bog 4, bind 2), har jeg haft konstant stivhed i ryggen og kæber, pga. at jeg har spændt så meget og skåret tænder pga. det nervepirrende plot. Jeg har følt mig pirrelig da handlingen virkelig har grebet mig, og mine tanker og følelser har konstant kredset om den bog (ja, det et vild at en bog kan gøre så meget).
- Så husk at bevare roen, leve i nuet og bevare virkelighedsfornemmelsen, inden du/I går igang med serien - det kan rede jeres forstand og gode humør ;)

Men god er serien sgu, og jeg anbefaler alle fantasy/middelalder/rollespils/krigs/drage-entusiaster om at læse den. I vil ikke blive skuffede!

Tschüs! :D

Oh ja, og så lidt billeder ;)

Arven-kvartetet (originaltitel: the Inheritance cycle), bestående af 1: Eragon, 2: Den ældste, 3: Brisingr (2 bind) & 4: Arven (2 bind).
Eragon og hans drage Saphira (Eragon har i bogen mørkt hår,
og Saphiras vinger har membraner (som flagermusvinger), ikke fjer eller skel!)
Eragon og Arya i en mere naturtro gengivelse.
Sienna Guillory som Arya, i filmen. Kan I se hvad jeg mener?
Selvom Sienna ganske vist er en flot og god skuespiller, så passer hun
altså IKKE til Arya. Efterminmening, ligner Arya mere Liv Tyler (som også spiller
Arven i Ringenes Herre, hvilken, jeg tror har været inspirationskilde til Arya)
Liv Tyler = Meget mere Arya!
Til sidst skulle I lige have et kort over Alagaesia ;)
Pps.
I kan besøge Alagaesia og Christopher Paolini og læse meget mere om bøgerne og denne verden, på hjemmesiden: www.Alagaesia.com :)

mandag den 14. maj 2012

I'm a Pokémon-freak... Wat'cha gonna do 'bout it?

Ja, det siger jo sig selv (Hej Blog, for resten).
- Og til dem af jer, som mon ikke skulle kunne forstå eller læse min lettere gebrokne udgave af amerikansk slang, så står der oversat "Jeg er en Pokémon-særling, og hvad vil du/I gøre ved det?") - Så det siger jo egentlig sig selv.

Men ja, det stemmer altså. Jeg er en 17årig gymnasiepige, som fester, dyrker interesser, står model, fotograferer, går i skole og er videbegærlig, og som elsker Pokémon. Og you know what (ved I hvad?) - jeg er GLAD for det! Pokémon har altid været en yderst fremtrædende faktor i min barndom og identitetsdannelse (hm, okay måske ikke så meget identitetsdannelse, og så alligevel...) Jeg kan huske dengang i min sommerferie (kan ikke huske årstallet, men har i hvert fald ikke været særlig gammel - måske en 6-7 år), hvor min bror og jeg hver morgen, satte os ind til TV'et og så afsnit på afsnit af 1. sæsons Pokémon, som TV2, må det have været, som sammen med DR1, var de eneste kanaler vi havde på det tidspunkt (eller var det mon Fox Kids?), hvor de kørte med et marathon. Vi optog endda nogle af afsnittene. Og tænk sig; de sommermorgner står fuldkommen klare i min erindring (ligesom afsnittene). Og hvor det dog er nogle kære minder. Pokémon har både kunne få mig til at grine, græde, gyse, falde til ro og fremkalde en masse andre følelser. Suk, gid man dog kunne genopleve den tid...
- Nåh, men siden den sommer blev jeg mere engageret i Pokémon, og universet omkring det. Jeg anskaffede mig, sammen med min bror, et sæt af de dengang yderst populære samlekort, som jeg entusiastisk byttede til andre, bedre (eller efter min mening, flottere, især stjernekortene!) kort og pokémon (jeg havde dog ikke helt styr på det til at starte med. Tænk sig, jeg byttede min Scyther for en Koffing!!), og må sige at min bror og jeg tilsammen fik skrabet ret mange kort til os, både gode, dårlige, stjernekort og hvad der ellers måtte være i mellem. ;)

Efterhånden er interessen så dalet lidt, og veget for andre ting, både pigerelaterede såvel som drengerelaterede. Jeg sad jo og så meget TV med min bror, så da andre serier begyndte at komme frem (som alle havde de fællestræk at det var anime-serie og der var samlekort til), så både han og jeg både så Yugioh, Beyblade og Digimon. Men må indrømme at det faktisk kun er Pokémon som har formået at fastholde min interesse (men altså hvad man man sige? Anime-serier er bare gode! Altid så gennemtænkte plot med fede handlingsforløb og et ret gennemtænkt univers).

Men for at vende tilbage til Pokémon, så er det nok den TV-serie og det univers, som jeg har set og elsket mest og længst i min barndom, og som jeg fortsætter med at gøre i en tid endnu, er jeg ret sikker på. Alle de minder jeg har med det, alle de sæsoner jeg har tæsket mig igennem (selvom jeg ikke har set alle afsnit) og det fællesskab der er omkring det univers er bare fedt, og lidt hyggeligt for mig at holde fast ved (jeg er jo den evige nostalgiker, som min mor så sandt konkluderer). Og jeg synes at det er fedt! Elsker Pokémon, både serien, universet, filmene, karaktererne... alt simpelthen! Og det ændre sig, som sagt nok ikke foreløbig. Jeg forbliver den evige Pokémon freak ;)

Oh ja, og må da også lige nævne min ynglings Pokémonfilm: det må nok være Pokémon, the movie 2000, som ud over det storslåede handlingsforløb, den fantastiske musik (iiih jeg elsker Lugias sang og Donna Summers The Power of One) også rummer en masse gode barndomsminder for mig - ligesom alt andet ved Pokémon ;)

Nåh, men det var vist hvad jeg havde til jer i dag. Ville lige dele min Pokémon entusiasme med jer - så må I jo tænke hvad I vil ;)



Peace off :b

torsdag den 10. maj 2012

Stres banker på min dør....

En kort update af mit liv de sidste par dage: har siddet fraværende fra skole, pga. forskellige årsager. Og de par dage har jeg så brugt herhjemme, foran mine to computere 24/7, og redigeret 900 billeder (og er stadig igang), lavet afleveringsopgaver til tysk, engelsk og spansk, og været lidt halvsocial på facebook... Hmm ja, mit liv lige pt.... Nogen der vil bytte?

Og lige et billede for at dokumentere det...


Men ja, ud over dette lidt bitre indlæg, over min triste midlertidige skæbne (indtil jeg er færdig med afleveringsopgaver og billeder, er dette vist min fuldtidsbeskæftigelse ind da), så regner jeg snart med at oprette en masse indlæg med mine nyeste (og nyredigerede!) billeder. Så håber at I vil hænge i og følge med indtil da :)


Tschüs for nu (hvis nogle af jer undre sig over hvad "Tschüs" betyder, så betyder det "på gensyn" eller "Vi ses" på tysk). Jeg måtte jo finde på et eller andet kreativt at slutte mine indlæg af med, i stedet for den alle bruger "over and out" (selvom den nu også er meget god) ;)

lørdag den 5. maj 2012

Konfirmation accomplished!!

Dauws Blog :b
Ja, så er broderen min's konfirmation ENDELIG overstået! Og en fantastisk dag det var (i går d. 4. maj på Store Bededag)! Super lækker mad, en masse fantastiske og vigtige mennesker, fint vejr (lidt skyet og koldt, men ellers rigtig godt) og god underholdning. Og så var det jo bare en fornøjelse i sig selv at se hvor godt Frederik (min lillebror) havde det :) Og gavehøsten var sørme også god. 21.000 kr., et Nikon D3100 (spejlreflekskamera), og flere mindre ting, og så en tur i den fedeste ferrari 360 Modena, som er ejet af en af vores venner (jeg har bl.a. fotograferet den, både med og uden model), og fra kirken blev han hentet i en Limo med nogle af vennerne, hvor de fik en køretur på 30 min. Så han har vist haft en god dag ;)
- Nåh, men hvordan har jeg så haft det? Tjo, en rigtig god fest, kan vi vist blive enige om... Og stres... Og forvirring, og nervøsitet og kvalme, og søvnløse nætter, og stres, og... Jeg er SÅ taknemlig for at der går LANG tid før jeg sandsynligvis kommer til at planlægge endnu en konfirmation! Sammen med min mor (og far, selvom det var moderen der var chefen) har jeg været arrangør, sammen med en hjertenssød veninde og hendes mor, der kom os til hjælp (I har bare været fantastiske Søs og Lonni! Mange tak! Uden jer havde vi ikke nået det). Vi nåede på 2 dage, hvad folk oprindeligt bruger 6 måneder på at planlægger. Vi fik ryddet værkstedet, hentet og organiseret border og stole, vi fik hentet mad og frugt hjem, vi fik lavet bordplan, ordnet et sidste lys i værkstedet samt dekoreret stedet. Vi fik ordnet gårdspladsen og luet ukrudt fra terrasen. Vi fik organiseret servicet og sørget for dyerne, vi (eller jeg) fik skrevet sang og take, ordnet sangskjulere og ryddet det sidste op. Kort sagt: vi fik nået en hel del!
Men ak, der var stadig stres på, på selve dagen. Først blev jeg jaget ud ad døren under make-up-lægningen da vi skulle i kirke, derefter ville min veninde, som var inviteret, gerne selv have en veninde med, hvilket der først ikke var kuverter nok til, men så var der sidste øjebliksaflysninger, så hun kunne godt få sin veninde med alligevel. Og de var der kludder med togene, så de kom først i slutningen af hovedretten. Og jeg måtte rende frem og tilbage for at snakke med alle, for at hjælpe med ting og for at organisere det hele. Og så var der den tale som trængte sig på og gjorde mig mega nervøs (men synes selv at det gik rigtig godt, så det var fedt og hvilken lettelse når man var færdig!).

Men alt i alt: en mega fantastisk dag! Fik set familien, alle hyggede sig, broren havde den fedeste dag! Hvad mere kan man ønske sig til en konfirmation? Jeg spørger bare (og jeg ville svare: mindre stres!) ;)

Billeder fra dagen er undervejs :)

Ellers må I have det godt indtil nu ;)

Tschüs! :D