lørdag den 5. maj 2012

Konfirmation accomplished!!

Dauws Blog :b
Ja, så er broderen min's konfirmation ENDELIG overstået! Og en fantastisk dag det var (i går d. 4. maj på Store Bededag)! Super lækker mad, en masse fantastiske og vigtige mennesker, fint vejr (lidt skyet og koldt, men ellers rigtig godt) og god underholdning. Og så var det jo bare en fornøjelse i sig selv at se hvor godt Frederik (min lillebror) havde det :) Og gavehøsten var sørme også god. 21.000 kr., et Nikon D3100 (spejlreflekskamera), og flere mindre ting, og så en tur i den fedeste ferrari 360 Modena, som er ejet af en af vores venner (jeg har bl.a. fotograferet den, både med og uden model), og fra kirken blev han hentet i en Limo med nogle af vennerne, hvor de fik en køretur på 30 min. Så han har vist haft en god dag ;)
- Nåh, men hvordan har jeg så haft det? Tjo, en rigtig god fest, kan vi vist blive enige om... Og stres... Og forvirring, og nervøsitet og kvalme, og søvnløse nætter, og stres, og... Jeg er SÅ taknemlig for at der går LANG tid før jeg sandsynligvis kommer til at planlægge endnu en konfirmation! Sammen med min mor (og far, selvom det var moderen der var chefen) har jeg været arrangør, sammen med en hjertenssød veninde og hendes mor, der kom os til hjælp (I har bare været fantastiske Søs og Lonni! Mange tak! Uden jer havde vi ikke nået det). Vi nåede på 2 dage, hvad folk oprindeligt bruger 6 måneder på at planlægger. Vi fik ryddet værkstedet, hentet og organiseret border og stole, vi fik hentet mad og frugt hjem, vi fik lavet bordplan, ordnet et sidste lys i værkstedet samt dekoreret stedet. Vi fik ordnet gårdspladsen og luet ukrudt fra terrasen. Vi fik organiseret servicet og sørget for dyerne, vi (eller jeg) fik skrevet sang og take, ordnet sangskjulere og ryddet det sidste op. Kort sagt: vi fik nået en hel del!
Men ak, der var stadig stres på, på selve dagen. Først blev jeg jaget ud ad døren under make-up-lægningen da vi skulle i kirke, derefter ville min veninde, som var inviteret, gerne selv have en veninde med, hvilket der først ikke var kuverter nok til, men så var der sidste øjebliksaflysninger, så hun kunne godt få sin veninde med alligevel. Og de var der kludder med togene, så de kom først i slutningen af hovedretten. Og jeg måtte rende frem og tilbage for at snakke med alle, for at hjælpe med ting og for at organisere det hele. Og så var der den tale som trængte sig på og gjorde mig mega nervøs (men synes selv at det gik rigtig godt, så det var fedt og hvilken lettelse når man var færdig!).

Men alt i alt: en mega fantastisk dag! Fik set familien, alle hyggede sig, broren havde den fedeste dag! Hvad mere kan man ønske sig til en konfirmation? Jeg spørger bare (og jeg ville svare: mindre stres!) ;)

Billeder fra dagen er undervejs :)

Ellers må I have det godt indtil nu ;)

Tschüs! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar