lørdag den 14. juli 2012

Juni Update!!

Hej kære Bloggen! :D

Det er virkelig alt for længe siden! Jeg ved at jeg har svigtet og forsømt dig, den sidste måneds tid, men det vil jeg da lige sige dig så overordenligt meget undskyld, og jeg lover at gøre det godt ugen, ved nu at oprette et laaangt oplæg om, hvad der har passeret mit liv her den sidste måneds tid. Så grab your læsebriller, and your kaffe/cafe-late, og følg nu med i den foregående måned af mit liv :b

Pinseferien (25. Maj)
- Pinseferien er jo ved at være et stykke tid siden, men jeg glemmer den ikke, og det af 3 årsager: nr. 1.: min mor og jeg var til noget unghestekursus ovre ved en veninde der bor ikke så langt fra os, på sin egen mega hyggelige ranch, og her havde vi så vores egen lille spradebasse, Buster med (info: Buster aka Dynamite Survivor, er en Welsh cob og vores første hest, hvem vi købte i 2006, da han fyldte 1 år og aldrig var blevet rørt af et menneske før (så vi fik os en "lille" vildhest). Lige siden har vi haft ham stående 4 steder, hvor han altid har været kendt for at lave ballade og være uheldig (deraf Buster, efter Buster Oregon Mortensen af Bjarne Reuter). Nu er han så kommet hjem i stalden i 2008, og han er modnet meget.)
Nåh, men tilbage til pinsen; vi havde jo lille Buster med, som ikke kommer i byen ret tit, så der var en masse musik i ham, som vi så smukt kalder det. Til dette kursus ville jeg synes at han var rigtig sød, men desværre er Buster ikke nogen nem hest at arbejde med (nok grundet de mange uheld der er sket tilbage i tiden, men det er en længere historie), og da han skulle på, fik vi at vide af vores træner, at Buster nok aldrig ville blive ridehest, da han simpelthen var for farlig at træne med. Dette har dog intet at gøre med at Buster er vild, overhovedet ikke!, men mere det, at Buster faktisk så gerne vil gøre et godt stykke arbejde, så han reagerer ved det mindste, og derfor kan man aldrig vide om han springer op i favnen på dig eller render sin vej, og det er her det farlige ligger. Men på den anden side måtte vi heller ikke sælge ham, da han i så fald ville blive en "vandre-hest" (ligesom Black Beauty), og det vil vi bestemt ikke have, så hvis vi pludselig ikke vil ha' ham mere, skal han aflives, og det vil vi jo heller ikke have, men han er jo en dyr hyggehest, på 650 kg, at have, så aflivning ville nok være den økonomisk bedste og personligt dårligste mulighed, så hvad gør man så? Det skal jeg sige jer: vi beholder ham som en dyr græsslåmaskine og nu hedder han så Husqvarna til mellemnavn ;) - Men det var en lidt svær besked at få, og den skulle lige fordøjes før vi kunne komme til denne konklusion
- Den anden grund til at jeg kan huske Pinseferien, er at vores søde lille hygge-shetlænder og de andre hestes tro kammerat, Turbo Frederik, blev forfangen, og vi måtte inlægge ham i stalden mens de andre gik på græs, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med. Men han har det heldigvis godt igen :)
- Den sidste årsdag til at jeg kan huske Pinseferien, er fordi at Pinseferien var dét sommeren begyndte og sluttede. I ugen op til Pinsen havde vi udelukkende sæsonens bedste og varmeste vejr (og vejrguderne skal vide at vi SAVNER det!)

Et bar billeder fra Pinsen:

























Vores "lille" Buster ;)


Ridehest eller ej -
Buster er sgu vores lille smukke
englebasse ;)











AT-eksamen (30. Maj)
- Og vi springer fra den solrige Pinse til den mindre solrige uge og dato hvor min første eksamen lå: AT! Brrr, det må nok være et af de mest forhadte fag (næst efter Tysk og Matematik, for mit vedkommende) i landet, og det skulle vi selvfølgelig op til årsprøve i (jeg ved det, det er ikke en afsluttende eksamen, men den var slem nok til at blive kategoriseret sammen med dem!). Til min eksamen havde jeg valgt Samfundsdag C og Mediefag B, hvor mit emne var kendte og deres privatliv i medierne, og dette skulle jeg så op og fortælle om. Og dette slutter jeg så smukt af med et 7-tal, hvilket jeg er godt tilfreds med. ;) - Oh og fik jeg fortalt at jeg var den allerførste til at komme op i AT i vores klasse? Skulle op kl. 8 du, så det var en træt men glad gymnesietøs der kom ud, og kunne fortælle de andre eksaminander hvordan en AT-eksamen foregik, hvad man skulle og ikke skulle gøre. Så det var da en fin eksamen ;)

Sjælden Venuspassage foran solen (6. Juni)
En af de bedste sommerdage, efter min mening! Og det skulle man ellers ikke tro, for som det ultimative B-menneske ville man antage at det ville være det rene mareridt (;D) at stå op kl. 04:00, men jeg var oppe 05:00 sharp (okay så, ik' 4), gå nede fra vores gård helt op til Svinghulen som ligger godt 2 km. op ad bakke, på den anden side af Svebølle, stille mig på et højdepunkt og se solen stå op, og den berømte lille sorte kugle, som skal forestille den 12 104 km/d planet Venus, passere Solen. (By the way, så er en Venuspassage en yderst sjælden astronomisk hændelse, der kun sker 2 gange inden for 8 år, og derefter går der 100 år før det sker igen. Denne gang var den "sidste", så næste gang sker i år 2117). Og jeg siger jer, det var bare så fedt! Det er nok et lidt underligt udtryk at bruge, om sådan noget, men det at kunne gå gennem den sovende Svebølle, op bag ved til det naturskønne Svinghulen og stå og se solen stå op og være vidne til en astronomisk begivenhed man kun får at se én gang i livet, og derefter gå en naturskøn vej hjem, med musik som 'Power of One' og 'Paradise' i ørerne, mens morgenstunden-der-har-guld-i-mund står op. Det var virkelig en fantastisk og smuk oplevelse, og er allerede et fantastisk minde af en god sommermorgen. ;)
Venus der passerer ind foran solen
Venus (og sky) der passerer ind foran
solen
Solopgangen over Svebølle

Mit billede af Venuspassagen, som
også kan findes på DMI
(Billede nr. 3 ;)
Gl. Skovvej kl. 7 om morgnen :)









Og lige et super smukt scenarie fra selv samme morgen. Morgenstund har i sandhed guld i mund ;)

Retro-fotoshoot med Michelle (13. Juni)
Yes sir, endnu et shoot med Michelle, denne gang med retro-tema, og wow de blev fede! Billederne blev taget i mine forældres soveværelse (som i sig selv nok er en lidt rå lokation), tøjet var lettere pikant med sort undertøj, denimjakker, slidte tank-toppe og ternede skjorter og så selvfølgelig Marilyn Monroe 's udødelige røde læber! Og seje rekvisitter, som gamle kassettebånd, en retri-telefon og en guitar, for at understrege retro-temaet. Og som prikken over i'et, og en kæmpe hjælp til modelarbejdet, lyttede vi til en masse gamle klassikere fra 60-90'erne, helt fra Scorpions, Deep Purple og Grease til Michael Jackson, Madonna og Survivor. Det var super fedt, og nok et af de sjoveste shoots, jeg endnu har haft ;)
Et af mine ynglingsbilleder fra shootet
Hvad er et retro-shoot uden røde læber?
;)










Michelle fyrer den af ;)

Lille spejl på vægen/bordet der ;)








Music-lover ;)
Roskilde Dyrskue (10. Juni)
Hmm, jeg har efterhånden været med til mange "R.D.'er", og de minder efterhånden om hinanden, men det var nu en ret hyggelig dag, alligevel ;) Gå rundt og se på de søde dyr, smage de ultra lækre bøf-sandwich'er og bare mærke stemningen. Og så var der et ekstra fedt indslag i Hesteshow'er, lavet af Jyde- og Belgieravlen; et vikinge-middelalder-show med fede rekvisitter som en hestevogn med et kæmpe vikingeskib på (som vi fandt ud af, rent faktisk er lavet på produktionsskolen i Svebølle, og jeg er rent faktisk gået forbi dette skib, da det endnu var under produktion, en af dagene, så det var lidt af en overraskelse, og man følte sig lidt stolt ;) - Og så var der også en af de dersens mænd der spyer/"spytter" ild, og kostumer og udstyr var bare rigtig flot. Så 5 stjerner til det show ;) - og så var der Islænderne, men de er jo et hit hvert år ;) Så alt i alt en hyggelig dag.
Flammespytteren ;)











Skibes-vognen, som er er bygget på
produktionsskolen i Svebølle 



Islændershowet, var som altid et hit














Spansk eksamen og Monstertruck-show (12. Juni)
Ja, så var der også den spanske årsprøve/eksamen, som jeg klarede med et 4-tal, hvilket jeg er godt tilfreds med. Der er egentlig ikke så meget at sige om her. Men så var der jo lige aftenen, hvor min kære fader og jeg, tog op til parkeringspladsen ved Svebøllehallen, hvor motorshowet Bossle Hell Drivers gav en opvisning. Og Her fik jeg ikk alene en masse fede billeder med, jeg kom også ud og kører på 2 hjul, sammen med 4 andre kvinder (vi var altså 6 i en 5-personers bil, og kørte på 2 hjul på siden). Og det sjove er, at det var de selv samme som var der for flere år siden, hvor man kunne prøve det samme. Jeg var dog bare for ung, men nu tog jeg rigtig revanche ;) Tjek billederne fra showet:
























Tur i BonBon-land med klassen (14. Juni)
Efter den hårde spansk-eksamen, var der nogle kloge og betænksomme hoveder fra klassen, som syntes at det ville være på sin plads med en tur til BonBon-land, og her sprang jeg selvfølgelig med. Det blev til en fantastisk sjov og hyggelig tur, med en masse spas, løjer, vertigo og grin. Det er klart en tur jeg vil sige 'Én gang til!' til, næste år (hehe en sjov note derfra: når parken er ved at lukke, og alle forlystelserne er lukkede, hvad gør eleverne fra 2.-(nu 3.)-k så? De tager en tur i cykelænderne på søen, og leger radiobiler indtil parken rent faktisk er lukket) ;)

Vandrotten, fra venstre:
Mig, Cille & Eva
De eneste på søen efter lukke-
tid, er 2/3.k ;)
Løvinderne i Hankatten ;b

JEG skulle IKKE have NOGET at gøre med
Svend Svingarm! Så jeg står pænt nede på
jorden, i midten af billedet, faktisk
(Mig med hestehalen) ;)
Sankt Hans (23. Juni)
En stille og rolig og rigtig hyggelig Sankt Hans, der blev holdt derhjemme med super god mad bestående af havegrill, god vin og sukrede jordbær med flødeskum bag efter, samt et besøg af vores kære nyerhvervede "Moster Lonni", som det altid er dejligt at have besøg af ;) Bålet måtte dog vente på sig, da al den regn havde gjort bålet helt vådt. Så trods perfekt bålvejr, står bålet stadig ude på folden, og venter på en varm og tør sommerdag, hvor det kan blive brændt af ;)

Tysk eksamen og Verdens Undergang! (25.-16. Juni)
[Bemærk de ildevarslende tordenskyer i det fjerne] Ak ja, jeg må jo vel fortælle om det forfærdelige og uundgåelige før eller siden: afsluttende eksamen i tysk [Torden, Lynild & Skybrud!]. Og jeg vil springe al den selvpineri over det er at gennemgå forberedelsen d. 25., og selve eksamen kl. 09:00 d. 26.: jeg dumpede med et 00 [Regnen stilner af og bliver afløst af en øde og larmende stille tåge], med begrundelsen, at jeg ikke lå på det niveau jeg skulle, og at jeg ikke havde ordentlig styr på det med stedorderne så som ham/han/hans og jeg ved ikke hvad... Hm, men jeg tog det nu med ophøjet ro. Havde lidt set den komme, så jeg havde forberedt en forsvars-tale hjemmefra, så jeg fik forsvaret mig godt og fik en passende forklaring på hvorfor, og til sidst lovede jeg dem, at jeg om 10 år vil vende tilbage og sparke deres røv hele vejen til Tyskland - på klingende flydende tysk!

Shoot med Michelle igen (2. Juli)
Jeps, endnu et shoot med min ynglingsmodel Michelle, denne gang med Colorblocking som tema, med en befærdet rå betonbro over skovvejen som lokation. Dette blev et ret fedt shoot, og så snart de er redigerede, skal I nok få dem at se ;)

Shoot med Michelle igen igen (12. Juli)
Jepper igen igen afholdte Michelle og jeg et shoot (og til dette shoot blev Michelle "officielt" min husmodel, så nu kan jeg stolt kalde mig en rigtig fotograf med en model tilknyttet. Jaah! ;D) Ud over det blev dette shoot også et super vellykket shoot! Egentlig havde vi bare aftalt aftenen før, at det skulle være et test-marathon, hvor vi ville gå rundt i Kalundborg og tage en masse forskellige billeder med forskellige looks og forskellige temaer (hhv. sailor på havnen, eventyr/fashion/indianer i parken og et androgynt shoot ved en gammel lagerbygning), men da vi startede med det androgyne look ved den gamle Jysk-lagerbygning, forelskede vi os straks i idéen, og vi gik helt i selvsving over det. Jeg havde endda været ude på gaden og nasse en smøg som vi brugte som en fed rekvisit (godt nok er jeg modstander af rygning, men uanset hvor skadeligt det er, kan jeg altså ikke benægte hvor fedt og pikant det egentlig ser ud, når man sådan holder en smøg mellem fingrene eller løst mellem slappe læber eller tænder. Det ser bare så flabet og sexet ud! ;) Men det er dog stadig ikke undskyldning nok til at få mig til at gå ind for rygning... Nåh, men når det så er sagt, vil jeg bare sige: GLÆD jer til de billeder kommer ud, for de er sygt gode, og Michelle får virkelig fyret op under sin indre fyr. Jeg kan bestemt love at det ikke er sidste gang at jeg bruger den lokation! ;)

NCC Rally Sprint (14. Juli)
Jeps, den 14. Juli (faktisk den selv samme dag, som dette indlæg er skrevet/ altså i dag?), bliver årets Rallysprint afholdt af NCC i grusgraven i Gammelrand (eller Nyrand er det vist?), og her var min far og jeg, som de to forgangne år, med. Det forholder sig nemlig sådan at jeg interesserer mig meget for biler, og Rallysprint er ud over det bare en super hyggelig begivenhed, fyldt med glade mennesker, god stemning og en summende lyd af hvæsende motorer ;) Men det skal dog vise sig at dette års Rallysprint er blevet lidt ud over det sædvanlige - vi fik nemlig bygevejr og var så heldige at få et skybrud, hvilket oversvømmede pladsen samt teltet, og jeg blev uofficielt kåret som Miss Wet T-shirt (idet jeg var kommet hjemmefra i gul soltop, læderjakke og jeans, og da det startede med at være godt vejr og skybruddet kom ret uventet, blev jeg logisk nok gennemblødt. Og hvis noget er værre end at sådan noget sker én gang, så er det når et sker to gange. Så jeg endte til sidst med at bytte læderjakken ud med min fars oversize (i hvert fald til mig) sweater (som faktisk klædte mig ret godt). Og så skete der desuden en masse uheld: folk kørte ind i store sten, motorer sprang pga. vandet, glat vejbane... Ja, det blev et ret interessant Rallyspring, men ikke desto mindre hyggeligt, og jeg tager helt klart afsted igen næste år ;) (Her blev der selvfølgelig også taget billeder, men de er endnu ikke redigerede, så dem må I vente med.

- Og det er så nu at vi har nået realtiden. Så jeg siger bare: fortsat go' Lørdag/Søndag til jer alle! :b Håber at I nød denne lille roman om den forgangne måned af mit liv ;) Hehe

Tschüs! ;3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar