torsdag den 29. november 2012

Vinter-fund

Dauw's Blog'sen :)

Her vil jeg vise nogle af mine seneste gadefund, som jeg helt klart vil tilføje ønskeseddelen. De er simpelthen perfekte til vintersæsonen mange fester og hyggelige stunder! Glædelig jul, Anna-Sophie ;)
Lash Queen Waterproof Mascara fra Helena Rubinstein
- Giver super god volume og skiller vipperne ad
(trods den tvivlsomme sum af 255 kr. for 7 ml, men hallo
den er da det værd!) ;)
Cardigan fra H&M med fake-fur pelskrave, som jeg har forelsket mig i.
- Den vil simpelthen være så hyggelig her i vinterperioden, og være fin
til hyggelige julekomsammener :b
(uugh, jeg er altså ikke god til det med mobilbilleder >.<)
Flaskegrønne jeans fra H&M.
- Elsker farven, der simpelthen er så flot og vinterlig, og vil gå
super flot til blodrøde læber og negle :)
Sally Hansen Gem Crush neglelak, som jeg for nyligt har købt i Matas.
- Denne farve - sølvglimmer med blå stænk - er simpelthen SÅ flot og vinterlig,
og passer godt til vinterens, og forhåbentlig også julens kommende snelandskab.
+ passer dens glitrende effekt perfekt til Nytår ;)
Clutch fra H&M- Er lidt i tvivl om denne, da den er lidt stor, og måske
liiige lovlig meget shimmer, selv for mig. Men altså,
elsker jo bare den farve! Fiske-tema, det er lige mig ;)


Det var vist det ind til videre, men der kommer sikkert mere ;)

Glædelig for-jul til jer alle ;)


tirsdag den 27. november 2012

Where the Wild Roses Grow

Hej Bloggen :)

Lige en sang til sådan en grå og disset eftermiddag, der minder os (eller i hvert fald mig) om, at der altid findes et sted man kan tage hen, hvis virkeligheden bliver for grå og kedelig...



:)


lørdag den 24. november 2012

Vinternegle

Hejsa :)

Det er jo slutnovember, den sidste efterårsmåned, og dermed snart vinter og frem for alt JUL!!! Og guderne skal vide at jeg glæder mig som et lille barn, hvilket er super dejligt (da min juleglæde desværre har været på langfart de sidste par år, men nu endelig er kommet tilbage til mig igen. Det er dejligt at vide at man trods den 18årige bagdel stadig kan føle den samme barnlige julestemning) ;)
- Nok om det, idéen med dette indlæg er jo egentlig den, at jeg er blevet ret så pylret med mine negle. Efter at have bidt dem så længe, og efter jeg er stoppet, er de jo begyndt at blive lange, selvom de stadig er svage og knækker ret nemt. Men ja, så er det jo dejligt at der findes noget sådant som neglelak, der både beskytter, lakerer og klæder neglene. Virkelig fed kosmetik! ;)
Og det er så her jeg vil vende tilbage til min snak om jul og vinter, for i denne tid må neglene jo gerne være lidt ekstra flotte og passe til sæsonen. Det er jo også nu at der rigtig bliver fyret op for festerne; julefrokoster, nytårsaften, nytårskur osv., så negle - bered jer, for I kommer til at se væsentligt pænere ud i denne mørke tid ;)

Nu har jeg ingen billeder af mine egne negle (heldigt, for de er ikke særlig pæne lige pt.), men har googlet lidt efter inspiration, og her vil jeg så vise jer mine resultater. Personligt synes jeg at det er super fantastiske negle, lavede af en fantastisk dygtig manicurist (oh, gid at jeg kunne lave sådanne negle - og at mine negle så sådan ud).

Men her er årets Vinternegle ;)
(OBS! Disse billeder er fundet på google, og har dermed ingen rettigheder til disse billeder!)

Virkelig flotte vinternegle :)


Jeg ELSKER de her negle!!

Også virkelig lækre negle! Ville elske at have disse til jul :)
Lige lovlig vilde negle - men grønhakkeme kreative, det må man sige! 
Fantastisk kunst - og så på negle!!
Igen: fantastisk neglekunst!

Denne lak har jeg selv for nyligt købt i Matas, og er nok sådan mine vinternegle
kommer til at se ud. Ikke lige så kreativt som nogle af de andre foreslag, men
alligevel pæne og vinterlige ;)

Go' inspiration og evt. arbejdslyst til jer ;)

 Tschüss! :)


mandag den 19. november 2012

Money-Spender & New-Ins

Hejsa :)

Her i weekenden var jeg jo i Jylland med min mor, ovre og besøge lidt familie og venner, og bl.a. til noget julehygge hos min mors barndomsveninde - vildt hyggeligt! Men det skal jeg nok komme tilbage til i et andet indlæg ;)

Men vi tog jo derovre fredag eftermiddag, og nåede vejle tidligt på aftenen. Her gik vi lidt på gågaden og jeg fik lejlighed til at snuse lidt rundt i de forskellige butikker, heriblandt H&M, Gina Tricot, New Yorker, Penny Lane og Bog & Idé. Super hyggeligt :) Men også tragisk, for ak, det var jo uundgåligt at jeg fandt nogle småting som jeg gerne ville have, men som den beherskede gnier jeg er, tænkte jeg to gange før jeg købte noget som helst. Det var jo så pæne trøjer, men åh 329 kr. er jo efterhånden ikke nogen skovtur for en fattig studerende som mig, og min SU har været ret mager de sidste 2 måneder + havde jeg mange andre ting som jeg skulle bruge pengene på... Men altså åh, de trøjer, de er så flotte! Og jeg har længe ville have sådan nogle. Og så, helt uventet, som den logiske mor hun er, står hun selvfølgelig klar med et fortrøstningsfuld (om end dyr) kompromis. "Jamen Anna-Sophie, du får jo SU her til den første, og der får du endda mere, og der er jo ikke længe til. Så du kan bare vente med frisøren til december og du har jo stadig mange penge tilbage fra denne måneds SU. Så køb det da bare". Hm okay, tak mor, men jeg håber at du står klar med førstehjælp, når mit stakkels Visa Debit begynder at bløde...
Nåh, så jeg købte altså de trøjer, der by the way er købt i H&M og er fra det ultra lækre mærke Divided. Efter dette gik vi så i Gina Tricot, hvilket er en forretning jeg ikke kommer i tit, og her fandt jeg nogle dejlige Kors-øreringe til den sølle pris af 10 kr (!!!). Her var der ikke noget at rafle om, dem skulle jeg bare ha', og 10 kr. var jo nok til at overkomme ;)

Så jeg sidder nu med 2 dejlige trøjer og et par flotte øreringe og har i alt brugt 339 kr. - okay så mange penge er det heller ikke (forhåbentlig). ;)

Men vent, der er mere!
Jeg er jo også på nettet (ja, surprise), og Asos er efterhånden blevet en meget besøgt hjemmeside. Selvom jeg sjældent køber noget, er det jo altid hyggeligt at kigge og drømme - selvom der så pludselig dukkede en kjole op, hvor det ikke var nok bare at drømme og kigge. Der skulle også købes!
Men altså 728 kr. Og jeg brokkede mig over 339?! Det er altså ikke penge jeg kan undvære. Og dog, den kjole er jo så flooooot! Den ku være det værd! Men altså... 728 kr. Hmmm.
- Men så igen, dagens redningskvinde i skysovs: MOOAAR!!! <3 <3 Tænk sig at jeg har sådan en dejlig mor, der indvilger i at give mig denne fantastiske kjole som tidlig julegave! (Jeg må dog selv lægge ud til at starte med, og så må hun betale mig tilbage). Men stadig. Og nu er kjolen så kommet, og - UH - den er fed!!! Rigtig Bond-kjole, lige som jeg kan lide det (og lige som sæsonen/moden tillader det. Denne sæson må garderoben nemlig meget gerne indeholde mindst én Femme Fatale-kjole) ;)

Nåh, men ik mere "vandfald" (jeg snakker jo som bekendt som et vandfald ;) ) Her kommer billederne :D
Kjole fra Asos
Kjole fra Asos
Trøje fra H&M Divided
Top fra H&M Divided
Øreringe fra Gina Tricot
Øreringe fra Gina Tricot (jeg har prøvet at redigere lidt uren hud væk, men det forsøg kiksede
lidt, såå: jeg undskylder for "marcipanhuden")

 Tja, selvom der er blevet brugt penge, og jeg absolut ikke er tilfreds med mig selv, så er jeg super glad for mine nye New-Ins, og selvom jeg ikke er nogen rigtig Money-Spender, så synes jeg nu alligevel at det var lidt berettiget. Den SU skal jo bruges på et eller andet ;) Hehe

Ps.
Det er ekstremt dårlige billeder af mig, jeg ser virkelig hyggelig ud, med fedtet hår og rester af udvisket mascara. Hm men ja, ingen er jo som bekendt perfekte (selvom det nu ville være dejligt)...

 Tschüss :P


onsdag den 14. november 2012

Skyfall

Goddag Blog :)

Når man nu bliver hjemme fra skole pga. en ondsindet hovedpine der får det til at dunke så fantastisk ubehageligt i skallen, længes man efter at finde noget andet at give sig til, der ikke inkluderer lektier eller billedredigering (selvom der nok ikke er nogen vej udenom - men først vil jeg altså lige lette hjernen (og forhåbentlig den dertilhørende hovedpine) herinde).

Her i søndages tog min mor, vores nabo, Mia og jeg en ret spontan tur ind til Kino Den Blå Engel i Kalundborg og se den nye James Bond: Skyfall. Egentlig er min mor, specielt ikke så vild med Daniel Craig i rollen som James Bond, da hun synes (og jeg er for den sags skyld til dels enig med hende) at han for det første mangler den britiske humor som mr. Bond som regel har, at han ikke lever op til gentleman-karakteren som James Bond SKAL være og at han i det hele taget er lidt for action-helt-agtig. Hmm tja, det sidste kan vi jo så diskuterer om er passende for Bond-karakteren eller ej. En sidste ting jeg så vil tilføje er at James Bond er brunette, hvilket Daniel Craig som bekendt ikke er. Sean Connery, Roger Moore og Pierce Brosnan, hvilke jeg synes har været de eneste rigtige James Bond-skuespillere, er alle mørkhårede, så hvad sker der nu hvor man pludselig bruger en blond skuespille? Kom ik og fortæl mig at den ultimative agent og gentleman pludselig går hen og farver sit hår blondt!
- Nåh, men ud over det, synes jeg nu at det er okay, han har immervæk en lille smule format i modsætning til Timothy Dalton, som jeg mere synes ligner en skurk (overvej lige Dalton = Dalton-brødrene, hihi).

Nåh, men grunden til at vi så bryder vores princip med at Craig ikke er en rigtig 007, er simpelthen pga. anmeldelserne, som skulle være rigtig gode. Craig har ind til videre fået rigtig god respons på sin tredje rolle som Double o Seven, hvilket måske kan skyldes at han har fået lidt mere humor med i sin rolle nu, og så er vi da skridtet videre mod en ægte Bond-figur. En anden ting kan også være instruktørern, som denne gang er Sam Mendes, og det skulle også have gjort noget helt andet, og evt. bedre for filmen.

Men hvad er så vores egen mening om den 23. James Bond film med Craig i hovedrollen? Ganske enkelt: * * * * *! Skyfall er efter min mening Craigs hidtil bedste James Bond-film! Han har endelig forstået at få humoren med, og parrer den med den mere raffinerede gentleman-rollen, der har et svagt punkt over for kvinder (i Casino Royal virker han grov over for bl.a. Vesper Lynd, hvilket så ABSOLUT ikke passer sig for en Bond). Og hvis han bare formår at bibeholde denne standard, og gerne forbedre den lidt, så skal jeg helt klart også ind og se den næste 007-film ;)

Her får I lige nogle teasere og appetizers, blandet med mine kommentarer af den nye 007-film, Skyfall. Og hvis I ikke har set den endnu, så få fingeren ud og kom igang!


I enhver Bond-film er der også en Bond-Girl (i Skyfall er der faktisk 2-3 stk.)
Og den mest glamourøse af dem i Skyfall må nok være Severine, selvom hendes skæbne
måske er lidt trist. Men hendes Femme Fatale-figur er virkelig noget der sælger hos mig,
- Og den kjole, hun har på i Casino-scenen, om som hun fremviser her, er virkelig - og jeg mener virkelig -
to DIE for!!
Et Movie-still fra Shanghai ;)
Eve Moneypenny's nye debut i 007-serien, som en alternativ Bond-girl med ben i næsen.
Om hun så helt og holdent er en Bond-pige kan så diskuteres, da hun sandsynligvis kommer til
at indtage rollen som den "nye" Moneypenny. Men sej, det er hun sgu!
I Skyfall bliver vi også taget med til smukke Shanghai - og scenerne af byen i filmen
minder mig da også om, hvorfor jeg sådan elsker Asien og at jeg vil dertil en dag ;)
Adele imponerer som Bond-Diva med soundtracket "Skyfall", der virkelig har den
diva-kvalitet som et Bond-soundtrack sunget af en kvinde skal have.
Nok en af nyere tids klammeste skurke. Man kan i hvert fald forvente et par overraskelser
fra ham her...
Skyfall ;)
I Bond-film er det kutyme at der bliver kørt Aston Martin, og selvom den gør sin entre
lidt sent i filmen, og måske ikke bliver behandlet så pænt endda, så er denne lækre
sag jo også en reminder om hvorfor vi ser James Bond (selvom min yngling nu er
Vanquishen i 'Die Another Day')
Den nye Q, der ligesom det er reglen, også bringer humor og high-teq til filmen
(om end det er lidt "Bond-jomfrunalsk", men stadig sjovt) ;)

 Og så lige nogle video'er!:

Official Trailer: Skyfall


 James Bond Soundtrack: Adele - Skyfall

 Go' filmlyst :P

tirsdag den 13. november 2012

Jeg har da heller ikke fået vist jer...

... de billeder som nogle fotografer har fået taget af mig inden for de sidste par måneder, har jeg? :D
- Nej det tænkte jeg nok.

Nåh, men ingen lang historie dertil, I får bare billederne her. Håber at I kan lide dem ;)

Fotogarf: Martin Jahn Agathon
Fotograf: Martin Jahn Agathon
Fotograf: Martin Jahn Agathon
Fotograf: Martin Jahn Agathon
Fotograf: Erika Stanley
Fotograf: Erika Stanley
Fotograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
Fotograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
Fotograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
otograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig
Fotograf: Anna Sofie Rex Elmgreen
Redigering: Mig 

Tschüss :D



mandag den 12. november 2012

Det der med misforståelser...

Tja, vi har alle sammen prøvet det. Sagt et eller andet i teorien helt uskyldigt, som vennerne/tilhørerne så er begyndt at fnise, for ikke at sige grine hysterisk over, eller at rynke på næsen. Og det eneste du gør er at stå og se underligt på dem og vente på at de er færdige, så du kan få en forklaring på deres uforståelige udbrud. Når de så er færdige regner det ned over dig med konstateringer om at det du sagde "kunne misforstås". Og så er du atter til grin og kendt som den perverse sjover uden andet i hovedet end sjofle bemærkninger, frække referencer og perverse synonymer - og så er det ellers ligemeget med om det du siger så indeholder de mest simple og mest uskyldigeord.
- Ja, den situation har vi vist alle sammen stået i en eller flere gange. Jeg måske lidt flere gange end andre, for jeg har det nemlig med at blive misforstået RIGTIG tit, og får til og med at vide at jeg selv er ude om det. Hm tjo, det kan jeg måske godt se i nogle henseender, men nu synes jeg efterhånden er det er ved at tage overhånd, så nu står emnet altså til debat: Hvorfor misforstår vi hinanden, og er det egentlig altid berettiget? Det synes jeg nemlig ikke...


Jeg har sagt en masse dumme, underlige og også sjofle ting gennem tiderne, nogle gange med vilje og andre gange ubevidst, og har egentlig altid kunne grine af det, da det næsten altid har været ret åbenlyst og ikke med vilje. Men ved mit oplæg om rød læbestift og røde læber, som jeg opdaterede tidligere på måneden, der lagde jeg et af billederne fra billedcollagen af mig ud på facebook, og det første jeg fik at vide var at billedet kunne misforstås. Og for at føje spot til skade, begyndte denne kommentar og få likes. Hmm... I første omgang forstod jeg ikke hvordan det kunne misforstås. For mig var det bare et billede af min mund iført rød læbestift. Min eneste egentlige association var at det på trods af de almindelige tænder kunne minde om en bidende vampyrmund. Så jeg spurgte lidt her og der om folk kunne misforstå dette billede og hvordan, og tænk sig at det skulle være min mor der oplyste mig. Først derefter kunne jeg godt se at det faktisk var et ret perverst billede, når man så det på den måde, og det resulterede i at jeg slettede billedet igen og oprettede selve billedcollagen med flere af billederne i stedet, i håb om at det var mindre perverst - men nej. Efter lidt tid blev det også slettet og erstattet med et helt andet billede, som er mit nuværende profilbillede. (Billedecollagen er dog stadig ude på min blog i indlægget om rød læbestift, da der i selve indlægget bliver gjort opmærksom på at det er læbestiften og ikke andet der skal gøres opmærksom på, hvilket jeg håber hjælper...) Men jeg er desværre ikke helt tilfreds. Min værdighed er ramt og min stolthed er ramt endnu hårdere. Nu er jeg altså ved at være lidt træt af de misforståelser! Jeg kan jo snart ikke sige en enkelt sætning uden at der forekommer mindst én "misforståelse" i. Så nu tager jeg simpelthen emnet op til debat!

Hvordan og hvornår er vores samfund blevet sådan at vi ikke kan få lov at fører en almindelig samtale eller udtrykke os, uden at få at vide: "Dét der kunne godt misforstås." Hvordan og hvornår er almindelige og helt uskyldige ord så som pind, sovs, hoved, filet, mis og ridning blevet til perverse, klamme og sjofle udtryk? Fx sådan noget som mad synes jeg virkelig er for meget. Jeg er normalvis ikke sart, men virkelig, at føje mad sådan en betydning på, er virkelig at gå over grænsen! Det er klamt, upassende og ødelæggende for sproget. (Og nu lyder jeg sikkert som en gammel nisse, når jeg siger det, men tænk 2 gange og man vil opdage at det altså passer).

Desværre må jeg nok kaste skylden lidt på min egen generation og generationen over og under. Unge i dag mener ikke decideret noget ondsindet (i så fald er det personligt) med det de siger, men gør det egentlig bare for morskaben og den dertilhørende popularitet ved at opfinde et fedt nyt udtryk, som alle andre derefter begynder at kopire. Der er en vis bekræftelse i det, og en fed fornemmelse af at se at noget så simpelt som et udtryk man selv har skarpt, at se det vokse og blive brugt af andre og dermed blive til et populært slangudtryk. Indrømmet: det er fedt. Men hvad man ikke tænker over, er hvordan det påvirker os og frem for alt sproget. Og det er Generation Y generelt bare super ringe til: at tænke i et større perspektiv og ud over deres egen verden. Her tangerer både termer som egoisme, selviscenesættelse og uvidenhed. Alt sammen er noget der ligger i vores natur, så der er jo intet ondt eller fremmedartet i det, men vi må simpelthen blive klogere på os selv og bedre til at styre det. Man skal bl.a. vide når nok er nok og hvornår det er okay at opfører sig som individ. Men der er lang vej for Generation Y til at lærer det, og det kan der jo være mange årsager til, men det ville bestemt hjælpe hvis forældrene måske også blev gjort klare over det her, så de kunne begynde at hjælpe og guide deres børn i den rigtige retning, og på den måde sparer os for al det her. Selv har jeg sådanne forældre der guider mig i den rigtige retning - at jeg så bliver misforstået er jo så det vi debaterer nu, om hvorvidt det er fordi at jeg er pervers eller om det er fordi at de ellers almindelige og uskyldige hverdagsudtryk jeg bruger er blevet givet en anden betydning...

Dertil skal jeg dog ikke gøre mig selv bedre end jeg er, for jeg kan bestemt også være pervers med vilje (undskyld mig, men det kan vi alle jo), som det jo som nævnt ovenfor er kutyme for Generation Y. Jeg kan sige en masse til mine jævnaldrende venner (også til generationen over) som har en mere sjofel mening, men dette gør jeg kun når situation, tilhørere og omstændigheder passer sig til det. Dér mener jeg at det er okay; når man kan mærke at det hele passer sig for lidt sjofle vittigheder eller bare almindelige sjofelhedder, så synes jeg at det er fint nok at komme med dem. Men det kræver altså at man har situationsfornemmelsen OG manerene med, for ingen kan lide at få fyret en pervers vittighed af på en grov måde, det er direkte stødende. Men ellers...

Og hvor fører det os så hen? Det fører os hen til at Generation Y ofte ommøblerer lidt på sproget, om det så er dansk eller engelsk eller et tredje sprog, og gør almindelige hverdagsord og termer til sjofle og perverse synonymer, uden egentlig er tænke på hvad det gør ved sproget og dem der taler det. Og det er altså simpelthen noget som vi må blive bedre til. Også jeg selv.


Men nu tror jeg at jeg vil slutte debatten her. Er I enige, uenige eller har noget at tilføje, så bare kom med det. Vi skal trods alt have lov at have vores egen mening uanset generationer ;)

Årsagen til hele balladen. Billedet er taget på mit webcame
og er egentlig under min normale standard, men det var
hvad jeg havde at arbejde med.
- Og til alles orientering vil jeg gerne påpege at jeg nu
sagtens kan se hvad folk mener med at misforstå dette
billede. Men igen vil jeg pointere at det absolut ikke er
meningen med billedet. Det er udelukkende taget (til
denne blog faktisk) for at vise min nye Chanel-læbestift
frem. Intet andet!

Min hovedinspiration til mine billeder (selvom
det ikke blev lige så godt, og jeg måske heller
ikke gjorde det lige så godt som denne model)
Fotograf: Cristina Otero





















Billedcollagen, som er brugt i et tidligere indlæg om læbestiften.
Det sætter måske billedet/erne i en lidt anden forbindelse, men ved
at man stadig godt kan misforstå meningen. Igen er det dog ikke
det der er meningen med det.






















Og husk nu på: God stemning til og hos alle! :)