mandag den 12. november 2012

Det der med misforståelser...

Tja, vi har alle sammen prøvet det. Sagt et eller andet i teorien helt uskyldigt, som vennerne/tilhørerne så er begyndt at fnise, for ikke at sige grine hysterisk over, eller at rynke på næsen. Og det eneste du gør er at stå og se underligt på dem og vente på at de er færdige, så du kan få en forklaring på deres uforståelige udbrud. Når de så er færdige regner det ned over dig med konstateringer om at det du sagde "kunne misforstås". Og så er du atter til grin og kendt som den perverse sjover uden andet i hovedet end sjofle bemærkninger, frække referencer og perverse synonymer - og så er det ellers ligemeget med om det du siger så indeholder de mest simple og mest uskyldigeord.
- Ja, den situation har vi vist alle sammen stået i en eller flere gange. Jeg måske lidt flere gange end andre, for jeg har det nemlig med at blive misforstået RIGTIG tit, og får til og med at vide at jeg selv er ude om det. Hm tjo, det kan jeg måske godt se i nogle henseender, men nu synes jeg efterhånden er det er ved at tage overhånd, så nu står emnet altså til debat: Hvorfor misforstår vi hinanden, og er det egentlig altid berettiget? Det synes jeg nemlig ikke...


Jeg har sagt en masse dumme, underlige og også sjofle ting gennem tiderne, nogle gange med vilje og andre gange ubevidst, og har egentlig altid kunne grine af det, da det næsten altid har været ret åbenlyst og ikke med vilje. Men ved mit oplæg om rød læbestift og røde læber, som jeg opdaterede tidligere på måneden, der lagde jeg et af billederne fra billedcollagen af mig ud på facebook, og det første jeg fik at vide var at billedet kunne misforstås. Og for at føje spot til skade, begyndte denne kommentar og få likes. Hmm... I første omgang forstod jeg ikke hvordan det kunne misforstås. For mig var det bare et billede af min mund iført rød læbestift. Min eneste egentlige association var at det på trods af de almindelige tænder kunne minde om en bidende vampyrmund. Så jeg spurgte lidt her og der om folk kunne misforstå dette billede og hvordan, og tænk sig at det skulle være min mor der oplyste mig. Først derefter kunne jeg godt se at det faktisk var et ret perverst billede, når man så det på den måde, og det resulterede i at jeg slettede billedet igen og oprettede selve billedcollagen med flere af billederne i stedet, i håb om at det var mindre perverst - men nej. Efter lidt tid blev det også slettet og erstattet med et helt andet billede, som er mit nuværende profilbillede. (Billedecollagen er dog stadig ude på min blog i indlægget om rød læbestift, da der i selve indlægget bliver gjort opmærksom på at det er læbestiften og ikke andet der skal gøres opmærksom på, hvilket jeg håber hjælper...) Men jeg er desværre ikke helt tilfreds. Min værdighed er ramt og min stolthed er ramt endnu hårdere. Nu er jeg altså ved at være lidt træt af de misforståelser! Jeg kan jo snart ikke sige en enkelt sætning uden at der forekommer mindst én "misforståelse" i. Så nu tager jeg simpelthen emnet op til debat!

Hvordan og hvornår er vores samfund blevet sådan at vi ikke kan få lov at fører en almindelig samtale eller udtrykke os, uden at få at vide: "Dét der kunne godt misforstås." Hvordan og hvornår er almindelige og helt uskyldige ord så som pind, sovs, hoved, filet, mis og ridning blevet til perverse, klamme og sjofle udtryk? Fx sådan noget som mad synes jeg virkelig er for meget. Jeg er normalvis ikke sart, men virkelig, at føje mad sådan en betydning på, er virkelig at gå over grænsen! Det er klamt, upassende og ødelæggende for sproget. (Og nu lyder jeg sikkert som en gammel nisse, når jeg siger det, men tænk 2 gange og man vil opdage at det altså passer).

Desværre må jeg nok kaste skylden lidt på min egen generation og generationen over og under. Unge i dag mener ikke decideret noget ondsindet (i så fald er det personligt) med det de siger, men gør det egentlig bare for morskaben og den dertilhørende popularitet ved at opfinde et fedt nyt udtryk, som alle andre derefter begynder at kopire. Der er en vis bekræftelse i det, og en fed fornemmelse af at se at noget så simpelt som et udtryk man selv har skarpt, at se det vokse og blive brugt af andre og dermed blive til et populært slangudtryk. Indrømmet: det er fedt. Men hvad man ikke tænker over, er hvordan det påvirker os og frem for alt sproget. Og det er Generation Y generelt bare super ringe til: at tænke i et større perspektiv og ud over deres egen verden. Her tangerer både termer som egoisme, selviscenesættelse og uvidenhed. Alt sammen er noget der ligger i vores natur, så der er jo intet ondt eller fremmedartet i det, men vi må simpelthen blive klogere på os selv og bedre til at styre det. Man skal bl.a. vide når nok er nok og hvornår det er okay at opfører sig som individ. Men der er lang vej for Generation Y til at lærer det, og det kan der jo være mange årsager til, men det ville bestemt hjælpe hvis forældrene måske også blev gjort klare over det her, så de kunne begynde at hjælpe og guide deres børn i den rigtige retning, og på den måde sparer os for al det her. Selv har jeg sådanne forældre der guider mig i den rigtige retning - at jeg så bliver misforstået er jo så det vi debaterer nu, om hvorvidt det er fordi at jeg er pervers eller om det er fordi at de ellers almindelige og uskyldige hverdagsudtryk jeg bruger er blevet givet en anden betydning...

Dertil skal jeg dog ikke gøre mig selv bedre end jeg er, for jeg kan bestemt også være pervers med vilje (undskyld mig, men det kan vi alle jo), som det jo som nævnt ovenfor er kutyme for Generation Y. Jeg kan sige en masse til mine jævnaldrende venner (også til generationen over) som har en mere sjofel mening, men dette gør jeg kun når situation, tilhørere og omstændigheder passer sig til det. Dér mener jeg at det er okay; når man kan mærke at det hele passer sig for lidt sjofle vittigheder eller bare almindelige sjofelhedder, så synes jeg at det er fint nok at komme med dem. Men det kræver altså at man har situationsfornemmelsen OG manerene med, for ingen kan lide at få fyret en pervers vittighed af på en grov måde, det er direkte stødende. Men ellers...

Og hvor fører det os så hen? Det fører os hen til at Generation Y ofte ommøblerer lidt på sproget, om det så er dansk eller engelsk eller et tredje sprog, og gør almindelige hverdagsord og termer til sjofle og perverse synonymer, uden egentlig er tænke på hvad det gør ved sproget og dem der taler det. Og det er altså simpelthen noget som vi må blive bedre til. Også jeg selv.


Men nu tror jeg at jeg vil slutte debatten her. Er I enige, uenige eller har noget at tilføje, så bare kom med det. Vi skal trods alt have lov at have vores egen mening uanset generationer ;)

Årsagen til hele balladen. Billedet er taget på mit webcame
og er egentlig under min normale standard, men det var
hvad jeg havde at arbejde med.
- Og til alles orientering vil jeg gerne påpege at jeg nu
sagtens kan se hvad folk mener med at misforstå dette
billede. Men igen vil jeg pointere at det absolut ikke er
meningen med billedet. Det er udelukkende taget (til
denne blog faktisk) for at vise min nye Chanel-læbestift
frem. Intet andet!

Min hovedinspiration til mine billeder (selvom
det ikke blev lige så godt, og jeg måske heller
ikke gjorde det lige så godt som denne model)
Fotograf: Cristina Otero





















Billedcollagen, som er brugt i et tidligere indlæg om læbestiften.
Det sætter måske billedet/erne i en lidt anden forbindelse, men ved
at man stadig godt kan misforstå meningen. Igen er det dog ikke
det der er meningen med det.






















Og husk nu på: God stemning til og hos alle! :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar