søndag den 11. november 2012

Du smukke Efterår

Godeftermiddage Blog :)

Jeg ved ikke om I har bemærket det, men jeg sidder her i stuen og ser en sommerudseendelse om cykler på DR2 med min bror (der by the way er BMX-entusiast) og bliver egentlig lidt tidsforvirret. Kl. er 15 om eftermiddagen og i TV'et er det høj sol, grønt og sommertid i lange baner. Men uden for vores havedør... Er solen ved at gå ned.... Kl. 15 om eftermiddagen? Tja det er jo ved at være midt-november så solen går jo ned relativt tidligt... Men stadigvæk.

Nåh ja, men det er så kun én skyggeside ved efterår/vinter + mørket og kulden, som måske også er lidt irriterende. Men der er heldigvis også mange gode sider ved efteråret. For det første, og det har jeg vist også nævnt før, er det super hyggeligt at kunne sidde hjemme i stuen med et dejligt uldtæppe, en varm kop kakao og en god bog eller en god film (og for mit vedkommende må det gerne være en hverdags-formiddag hvor skolen helt mirakuløst har lukket, og jeg er alene hjemme. Uuh det er SÅ dejligt når man har hele huset for sig selv!) En anden ting der er virkelig dejligt ved efteråret er de mange super flotte farver som naturen pludselig tryller frem. Ikke fordi at efterår er så meget smukkere end de andre årstider, men der er altså ét eller andet når skoven er farvet rødeorange og himlen begynder at få den der blege isblå kulør (hvor mange lægger egentlig mærke til det, andre end mig? Men det passer faktisk)
- Og som den ivrige fotograf jeg er, har jeg selvfølgelig været ude, lidt sent måske, og fange naturen i sin efterårsdragt. Og dem vil jeg gerne dele med jer her :)






























Håber at I kan lide dem, og vil tage del i glæden ved efteråret sammen med mig. :)

Mange hyggelige knus fra mig!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar