fredag den 7. december 2012

SRP - Dag 1

Davs

Det er en lidt underspillet, smådepri Anna-Sophie, der skriver til jer i dag. Efter en trods den gode start, lidt halvdårlig dag i går er jeg nu i dag gået i gang med 1. dag på mit SRP-forløb. Og guderne skal vide, at rygterne taler sandt: SRP er en hård nød at knække (i hvert fald på første dag). -.-'
    Jeg kan starte med at fortælle lidt om i gåraftes. Efter ikke at have deltaget i gymnasiets Bolddag pga. en ret dårlig morgen, var jeg i stedet i Bilka (en lidt underlig måde at bruge dagen på, når man er for dårlig til at deltage i skolen, men til mit forsvar kan jeg da sige, at jeg fik det bedre i løbet af dagen, og da var det allerede for sent at tage i skole - så det blev Slagelse i stedet)... Og det var såmænd en meget hyggelig tur. Lidt juleindkøb med min søde mor og derefter hjem. Så skulle jeg jo så op og hente min SRP-opgave på kontoret kl. 3, men pga. en fejl fra kontoret, var der skrevet forkert på skemaet, så jeg troede at man kunne komme hele eftermiddagen og hente den, og ikke kun kl. 3. Så da kl. er ved at være halv 4, ringes jeg op af kontoret på min mobil-telefon, og det er så samtidig der jeg lægger mærke til at min telefon ikke fungere, da jeg hverken kan snakke i den eller hører klartone eller noget. Så jeg må i stedet ringe kontoret op på hjemmetelefonen, og få at vide at jeg skulle være kommet kl. 3 og hente min opgave. Hm, men de indser da heldigvis fejlen og fortæller at jeg bare kan komme og hente den nu - med forklaring at jeg er i min gode ret, hvilket da var et lilel plaster på såret, selvom jeg måtte hører min far sukke over mig hele vejen til Kalundborg fra Svebølle af. Jeg får så min SRP og går lidt ned i byen, nærmere bestemt: H&M. Her finder jeg så den flotteste kjole, der bare passer perfekt til min stil, og jeg blir jo så glad, for den vil bare være så flot til nytår med dens blågrønne gitrende palietter!! Det ENESTE problem var bare at str. 38 ikke passer mig, selvom det er min normale str. For det første er den ultra kort og går lige ned over ballerne og for det andet så masser den brysterne sammen og er bare kort og godt ikke særlig behagelig at have på, hvilket jeg jo blev så ked af, da det jo selvfølgelig ikke have en 40 som jeg ku prøve. ØV ALTSÅ! Selvom det ikke lyder af meget, så er det altså virkelig noget som kan dræbe en piges humør. Så jeg må gå hjem uden den flotte kjole (men jeg gir ikke op. Jeg VIL ha den, så jeg leder med lys og lygte efter en 40, som jeg kan prøve og som jeg krydser alt hvad krydses kan for at dén passer som den skal). Da jeg så kommer hjem må jeg jo så finde ud af noget med mit telefon-problem, og da jeg er meget kræsen med mobiler, og helst vil have en med knapper (da mine 10 tommelfingre ikke kan finde ud af touch) OG skal kunne spille musik OG ikke må være særlig dyr, da jeg ikke har råd til at købe ny mobil, og da slet ikke nu(!), må jeg jo finde på noget andet. Det resulterede så i at jeg fandt min brors gamle Sony Ericsson, hvilken jeg faktisk er meget glad for, da den opfylder de krav jeg sætter til en mobil (og så er det bare mega nostalgisk at have sådan en igen. Åh hvor har jeg savnet sådan en telefon!) Men det nye store problem lå i at vi ikke havde noget headtset der virkede (jeg hører meget musik på min telefon i mit headset, og kan egentlig ikke rigtig leve uden det!) Heldigvis fandt jeg så et, men det er ret medtaget med tiden og kan højst sandsynligt gå i stykker når som helst, så jeg må passe ekstra godt på det. Og så sidder de ikke engang særlig godt i ørene. Hm, men i det mindste virker det.
- Så jeg har haft en af mine mere uheldige dage i længere tid, og håber da at det er uheld nok for dette (og også meget gerne næste) år!!


Men altså, SRP.... Ja, der er egentlig ikke så meget mere at sige i den sag lige nu, andet end at det er en hård nød at knække, og at der sandsynligvis vil komme megen jamren fra mig de kommende 2 uger, men skal prøve at holde humøret oppe, og opdatere med dobbelt så mange juleting og glad stemning, og kan da allerede starte med at fortælle at jeg skal til julefrokost i aften med min dejlige klasse. Det bliver vores sidste julefrokost sammen som klasse, så vi satser på at gøre den til noget specielt og mindeværdigt (dog ikke i stil med Julefrokosten - måske lidt mere livssikkert ;) Hehe).

Så jeg vil sige farveller fra denne gang og som altid, ønske jer en fortsat god dag og december :)

Ps.
Her kan I lige få lov at se kjolen, som jeg har forelsket mig i. Det er måske ikke alle der synes at den er mine tårer værd, men jeg siger jer, når man finder en kjole der bare lige passer til en, som man ikke kan få, så gør det altså ondt ligemeget hvad!

Kjole fra H&M Divided str. 38 (og at dømme efter min topmave og fladmaste bryster, så er den lidt (!) for lille - så jeg håber håber håber på at finde en str. 40!


Tschüss! :)

1 kommentar:

  1. Super fin blog, følger dig nu. Følg gerne tilbage: victoriashverdag.blogspot.dk

    SvarSlet