onsdag den 5. december 2012

Vinter-film Top 15

Halløjsa og glædelig december til jer alle! :)

Egentlig skulle jeg være kommet med et indlæg allerede den første december, hvor jeg ønskede glædelig 1. december og præsenterede jer for mine snebilleder, men for det første var jeg til julefrokost i sønderjylland (der åbenbart på nogle telefoner betyder Tyskland, siden man får en besked med 'Velkommen til Tyskland'...) og for det andet så fik vi først sne d. 2. december hvor jeg fik nogle billeder, og de er endnu ikke redigerede, men så snart de er, får I dem :)

Nåh, men anyway, det er jo rigtig vinter nu her i lille DK, med sne og kulde og mørke dage, og hvilket tid er bedre egnet end denne til at sidde hjemme under uldtæppet med varm kakao og se gode film? (I SÆRDELESHED i min SRP-periode, hvor jeg skal blive hjemme fra dags dato til og med d. 20 december og lave Studieretningsprojekt på hhv. 20 sider om Westernmyten på film, hvilket er en vigtig og obligatorisk opgave i 3.g. Ja, god jul, Anna-Sophie!) Nåh, men det er altså både julefilm og andre. (Dette indlæg skulle faktisk have været lavet allerede i efteråret, men fik aldrig muligheden så det kommer her med forskellige film og ikke kun julefilm).
- Så her får I altså en liste på 15 gode film i tilfældig rækkefølge som jeg lige nu elsker at se, og som jeg klart kan anbefale jer andre at se. God fornøjelse :)


1. Home Alone
Alle der elsker julen - eller bare alle i bred forstand - kender til Home Alone med den 8årige Kevin McCalister der bliver glemt derhjemme, og i 2'eren tager alene til New York, og hvordan han ordner 2 komiske indbrudstyve i deres desperate forsøg på at få skovlen under ham. 'Home Alone' er intet mindre end den ultimative julefilm! Med sin brillante humor og skønne julestemning i form af julemusik, sne, julelys, julepynt og juletræer, er disse film nok de absolut bedste julefilm man overhovedet kan finde! ;)

2. Toy Story
Nogle af de absolut bedste film Disney Pixar nogensinde har lavet! Toy Story er som bekendt en fortælling om legetøj og gøres til og med meget realistisk, godt hjulpet på vej af Pixar's eminente evne til at skabe detaljer i filmens scenografi. Toy Story er en af de Disneyfilm der for alvor får mig til at føle mig barn igen, og længes efter dengang jeg selv kunne gribe mit legetøj og lege mig uforstyret gennem den sorgløse barndom (hold da op hvor jeg savner den tid!) Toy Story er uden tvivl en af mine ynglingsfilm og jeg elsker at se den og blive grebet af nostalgi om den dejlige savnede barndom. Og jeg ser den gerne her op til jul da Julen jo er børnenes fest og legetøj og børn og jul er alle nøgleord der bare hører sammen. Så Toy Story: du gør mig barn igen - og det er dejligt! ;)

3. A Christmas Carol
Ak ja, vi kender vel alle A Christmas Carol, eller oversat Et Juleeventyr. Den med Ebenezer Scrooge, Bob Cratchit, de 3 juleånder osv. En fantastisk julehistorie der er fortolket i mange film - Disney, Muppets, Barbie m.f. - og de er alle helst fantastiske og minder os om meningen med julen og juleånden. Nu har jeg desværre ikke set den nye fra 2009, men åh hvor vil jeg gerne (og det kan være at jeg får det gjort nu her). Men den version med Mickey og den med Barbie har jeg set, og synes at begge er vildt hyggelige at se. Og jeg vil dermed også sætte den historie på min top-filmliste, uanset hvilken fortolkning man så vælger, specielt her i juletiden :)


4. Atlantis: The lost empire
Endnu en disneyfilm på programmet (og bare vent der kommer mange flere). Selvom Atlantis nok ikke er det første man tænker når man siger Disney, så er det altså alligevel en skide go film med et super plot, gode effekter og en gribende stemning. Personligt vælger jeg at se Atlantis op til jul pga. en lille traditionsfølelse. Jeg så nemlig Atlantis op til jul sidste år, og kan huske hvor hyggeligt jeg synes at det var, og derfor vælger jeg også at se den i år, hvilket er mindst lige så hyggeligt :)





5. Mickey's Twice Upon a Christmas
Endnu en Mickey-julefilm. Den er faktisk for nyligt blevet sendt på Disney Channel, men jeg er så heldig at have den på DVD ;) Mickye's Twice Upon a Christmas er en samling julefortællinger der hver handler om de oprindelige disney-karakterer: Mickey, Mini, Pluto, Anders And, Andersine, Onkel Joachim, Rip, Rap & Rup, Fedtmule og Max. Hver fortælling har sin egen historie om den pågældende karakter og omhandler selvfølgelig julen. Endu en gang bringer Disney julestemningen frem. Super hyggeligt og juleligt! ;)


6. James Bond: Skyfall
Endelig går vi væk fra Disney en stund og finder i stedet en rigtig filmklassiker frem (som vi måske dog ikke ligefrem forbinder med julen); James Bond! En fabelagtig serie fyldt med en masse action, glamour, britisk elegance (for ikke at sige arrogance) og stil. Lige noget for mig! Jeg elsker James Bond! Og det nyeste skud på stammen; Skyfall, ligger nok som en af mine ynglings. For at sparer plads, vil jeg ikke skrive hvorfor her, men I kan evt. læse mit indlæg om Skyfall her, og så få hele marinaden ;)
- Men Skyfall - Klart årets favoritfilm og samtidig et julegaveønske :D

7. The life and adventures of Santa Claus (2000)
En film som jeg kun har set én gang, hvilket faktisk var juleaftensdag i 2003, må det have været (eller deromkring. Jeg var i hvert fald ikke så gammel). Og jeg kan huske den dag helt tydeligt, dels af flere ting, men denne film er bl.a. en af dem. Super god fiktiv anomationsfilm, der fortæller historien om hvordan Julemanden blev til og traditionen med at han kommer med gaver juleaften. Det var simpelthen så hyggeligt at sidde formiddagen den 24. december og se den film, mens min mor lavede julemad og gjorde klar osv., og jeg vil så gerne se den film igen (og håber at de snart vil sende den igen, meget gerne juleaftensdag).

8. Abernes Ø
100 kr. til den der kender denne film på forhånd! ... Ingen? Det tænkte jeg nok, og det overrasker mig heller ikke, for denne film er for det første fransk produceret, for det andet udgået og for det tredje ikke særlig promoveret, og dermed ikke særlig kendt. Grunden til at jeg så kender den er den af min mor en dag kom hjem med to film (det var dengang man havde VHS): Abernes Ø til min bror og Black Beauty til mig. Black Beauty er også en god film, men det er denne som for nyligt har bidt sig fast og som jeg faktisk har set halvdelen af sommeren og hele efteråret igennem. Igen er denne film knyttet til min barndomsnostalgi, men det er altså også en god film! Filmen fortæller historien om 2 klaner af aber der engang var én klan, men blev adskilt af tiden. Siden er de blevet bange for hinanden. Men da så Zak en dag møder og bliver optaget i den anden stamme, lærer de efterhånden at forstå hinanden, selvom der er mange der ikke vil og prøver at komme af med Zak. Filmen bruger god musik (Westlife synger soundtracket 'We are one') og flot scenografi til underbyggelse af historien og lægger ikke skjul på noget, men viser virkeligheden som den er (ikke voldelig på nogen måde, men man kan relatere sig til den), og det er jeg vild med!
Denne film vil jeg nok kårer som sommerens/efterårets animationsfilm, og jeg ønsker mig den for den sags skyld også på DVD (hvis den findes).

9. Black Swan
Hvem skulle have troet at en balletfilm kunne være så barsk? Black Swan er edderrådme den film jeg synes har sparket mest røv! Når man først tænker Svanesøen/ballet tænker man tylskørter, pink og pigefnidder. Og der er intet andet der ligger fjernere denne film end det! Black Swan er en fantastisk film fyldt med spænding, psykologi, sex, horror, genial kameraføring og er bare en god historie (og så spiller Natalie Portman og Mila Kunis UTROLIG godt!), der portrætterer det vanvittigt barske liv en engageret og naiv ballerina lever. Og så kan den både ses af mænd og kvinder (men drenge, keep an open mind, og lad vær at dømme på forhånd!).
Endnu et julegaveønske til mig ;)





10. Dinner for One/The 90th Birthday
Nu har jeg snakket rigtig meget om jul, men December er jo også så meget mere end det; det er også NYTÅR! Årets fest! Guld, glimmer, champagne, humor og nytårskrudt i lange baner. Uh, jeg bliver helt glad bare ved tanken! Og sammen med nytår hører sig selvfølgelig Dronningens nytårstale, Vær Velkommen Herrens År og selvfølgelig: 90års fødselsdag. Jeg mener det, jeg skraldgriner til den hvert år! James evindelige fald over det skide tigerhoved, Miss Sophie's "The same procedure as every year, James!" Det er hylende morsomt hvad de finder på xD Og det er en fast tradition i min nytårsaften at jeg ser det (for så gammeldages er jeg nemlig). Derfor markerer jeg også den her, selvom det jo egentlig er en sketch...

11. Beauty & the Beast
Igen: en af Disney's absolut bedste værker! Beauty & the Beast er et mesterværk der til og med har været nomineret til flere priser og vundet samtlige, og så er det fede jo at den ikke kun er for børn, men også henvender sig til et bredere og ældre publikum. Personligt vil jeg nok sige at denne historie kan slå Twilight hjem anytime (og dog...). Beauty & the Beast er en episk kærlighedsfortælling med et godt budskab, og frem for alt: super flot lavet og fortalt! Og så foregår det jo om vinteren. Så denne film kan også sagtens nydes i julen og bringe vinterstemningen frem, selvom det måske ikke er ligesom at se Home Alone. Men fantastisk alligevel :)

12. Cars
Og så hiver vi lige fat i Pixar igen: Disney's Cars 1 & 2 er endnu et super værk fra Pixar, der atter demonstrerer deres fantastiske evner inden for animation og detaljer, og evner til at få publikum med. Begge film er virkelig gribende, morsomme og hiver samtidig fat i ens (eller i hvert fald min) indre fire fugl, i form af at være denne bil der rejser verdenen rundt og bare kan kører hvorhen man vil. Og da jeg i forvejen er ret meget til biler, er det jo bare et ekstra plus. Og så er det tribelt-fedt at Cars 2 på en måde inddrager James Bond-faktorer i form af spion-universet, og det er da bare en win-win! Endnu en film til ønskelisten. :)

13. Tomb Raider
Min ultimative drømmerolle er uden tvivl Lara Croft! Seriøst, hun er et af mine idoler! Og Tomb Raider er derfor samtidig et af mine ynglingsfilm (blandt mange). Angelina Jolie spiller rollen super godt og tilfører en masse action og råstyrke til filmene, som har nogle spændende plots med fede elementer der ligger inde for det jeg interesserer mig for. Tomb Raider og Lara Croft er virkelig en stor inspiration til mit eget liv!

14. Howl's Moving Castle
Det er egentlig utroligt hvor meget manga og japansk filmindustri egentlig har overrasket mig, specielt deres manga. De formår virkelig at skabe episke plots der er super spændende at følge og deres animationsstil er virkelig enestående. Nu er Howl's Moving Castle ikke af japansk afstamning, da det er filmatiseringen er af rigtig god engelsk roman. Men selve filmen er japansk og en rigtig god en til og med! Fed scenografi og eminente skuespillere! Og så er den også meget inspirerende (den har bl.a. inspireret mig til en historie som jeg selv skriver på). Sidste år blev den sendt i TV mellem jul og nytår og det håber jeg også at den gør i år. :)

15. Barbie in The Nutcracker
Som rosinen i pølseenden har jeg valgt The Nutcracker, som en god julehistorie (selvom det i virkeligheden er en ballet). Desværre kender jeg ikke til så mange filmfortolkninger af den, på nær én: Barbie i Nøddeknækkeren. Og den er altså også okay, trods at det er en barbiefilm og det måske virker lidt tøset (ja, sig hvad I vil) ;) Men altså, Nøddeknækkeren er en dejlig julefortælling der ligesom de andre gode julehistorier har et godt budskab, og dette kommer også igennem i Barbiefilm, tro det eller lad vær. Og så er den bare meget julelig, hvilket jo er dejlig i denne tid. Jeg indrømmer i hvert fald gerne at jeg har set den for nylig, og synes at den var hyggelig ;)



Det var alt for Anna-Sophies Top-15-i-tilfældig-rækkefølge-filmliste her til vinter. Håber at det måske gav jer lidt inspiration til hvad I selv skal se i julen mellem gaveindkøb og juleklip.
Fortsat god december til jer alle :)


Tschüss!


2 kommentarer:

  1. Ej hvor fint! :D Mega god idé med at dele en liste over de film du ser lige i øjeblikket :) ... Men hold da op en lang liste XD

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  2. Mange tak :) Ja, jeg er en der snakker meget, så det bliver ofte meget lange indlæg. Kan kun håbe at folk så synes at det er nogenlunde spændende, det jeg skriver ;)

    SvarSlet