tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår alle sammen! :D

Hej Alle :)

Og rigtig glædeligt godt lykkebringende nytår til jer alle!


En rigtig sen update, som I nok først kommer til at se i morgen, da der nok ikke er særlig mange der er online lige nu. Men pyt nu med det, bedre sent end aldrig ;)

Jeg ville i hvert fald bare melde ind med mine officielle greeting her på nytårsaften og håbe at I alle sammen har en forrygende aften, uanset hvad I laver, og at I alle sammen passer på hinanden, jer selv, jeres dyr, jeres ting og jeres omgivelser. Det er ret tough derude jo, så lov lige jer selv og hinanden det ik? ;)

Selv er jeg ved at gøre mig klar, og har faktisk ik særlig meget tid at løbe på, så de her ord bliver tastet ind med lynets hast. Har lige vedhæftet en sang der gør mig i rigtig fedthumør og minder mig virkelig meget om nytår (og det er ikke Vær Velkommen Herrens År, selvom den nu også gør det), og så er der også kommet lidt inspo billeder til nytår med, og nogle last minut cocktail opskrifter, hvis man skulle stå og mangle det ;)
Håber på at kunne melde ind med mit nytårårs look i morgen/overmorgen eller snart. Men jeg blir virkelig nødt til at løbe nu.

Så godt nytår derude alle sammen :D



mandag den 30. december 2013

Året der gik med Annahontas

Hey Pretties ;)

Det er dagen før nytårsaften og endnu et år er nu officielt gået. Raketterne er allerede begyndt at fyge om ørerne på os her ude på landet, og tossekassen viser flere og flere gensyn med året der gik her og der, og ditto gør Blogland. Sidste år lavede jeg to meget lange indlæg med mit år der gik i både billeder og tekst, men da jeg har haft lidt travlt på det sidste, og sådanne indlæg altså tager motherfucking lang et pænt stykke tid at lave, så tænkte jeg at jeg hellere ville korte det hele ned til en lille video, sponsoreret af min søde Google+ konto (waaaauuuw), der viser lidt billeder og highlights fra bloggen det sidste år. I mellemtiden vil jeg så kommentere her lidt på sidelinjen på skrift.

video

Året 2013 er blevet et højst mindeværdigt år for mig, af flere grunde. Det var bl.a. i år at jeg startede ud på outfitbilleder her på bloggen (og guderne skal vide at det altså gør noget ved ens koordinering af outfits fra aftenen-før-brug af!), jeg startede ud på nogle faste månedlige inspirationsindlæg, så som streetstyles, fashion editorials og Pinterest-billeder, hvilke jeg nok vil fortsætte, men nok ikke hver måned ;) Og så var det selvfølgelig også året hvor der skete nogle mere markante og fyldestgørende ting i mit liv. Jeg oplevede blandt andet mit sidste år på Gymnasiet gå til ende og fik langt om længe den notoriske røde og hvide hue på hovedet. Deraf ku jeg kalde mig student 2013 med et gennemsnit på 6.4 - der ja, ganske rigtigt ikke er det bedste, men nok til at der er noget at bygge på (årets råd til alle studerende: Tag jer SAMMEN allerede fra 1. år af! Man blir SÅ ærgerlig, når man sidder til sidst med et lausy resultat, fordi man tog tingene for givet og glæden på forskud...)
     Ud over det, så fik jeg også langt om længe mit kørekort, der nu har åbnet op for en helt ny verden af muligheder, og jeg er allerede i fuld gang med at gøre vejen usikre ;) Jeg har også dette år fået arbejde på min gamle folkeskole, der tillader mig at videre udvikle mine ret så middelmådige færdigheder i matematik bl.a. (Hvor kan børn dog bare forklarer tingene bedre end voksne, en gang i mellem!), man lærer at være på, og så tillader lønnen mig at sparer op til en masse sjove eventyrer, som jeg forhåbentlig kommer på i 2014-15, men det tager vi til den tid ;)

2013 har altså være et maksimum fedt år, med en masse både store og små øjeblikke, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad 2014 kommer til at byde på. Håber at I vil fortsætte med at følge med derude og ligeså har haft et fantastisk 2013 og et fortsat god 2014 ;)

lørdag den 28. december 2013

Face of New Years

Hej Pretties :)

Der er 4 dage til Nytår, og jeg skal da vist til at skynde mig, hvis vi skal nå at få lidt inspiration til årets største festdag med på vejen. Da jeg om ikke særlig længe daffer afsted til Jylland, har jeg desværre ikke helt tid til at lave en collage med mine bud på flotte nytårsoutfits, men halleluja for Pinterest, hvor jeg har fundet alle nedenstående billeder, men mine bud på nytårs aftenlook. Og som man kan se - og forvente - så er smokey eyes, metalliske effekter, voluminøse vipper og røde læber ret så dominerende. Det er velkendte klassikere, så ingen banebrydende tendenser eller idéer lige her, men nogen gange (eller ret tit), så er "klassisk" altså også bare ensbetydende med "tidløs" og virkelig virkelig klædeligt! Jeg tror i hvert fald at jeg kommer til at satse på et af disse looks til nytår ;) Hvad siger I?








Greetings to you ;)

Kære alle!

Et rigtig forsinket og glædelig jul til jer! Jeg skulle selvfølgelig have været forbi på juleaftensdag med denne greeting til jer, men da jeg kom lidt sent op og derefter skulle tage en lidt akut spontan køretur hjem til min veninde, for at hente og aflevere nogle ting, så nåede jeg det simpelthen ikke. Ville også gerne have vist mit juleoutfit, men igen: outfitbilleder er simpelthen ikke til at nå herhjemme, når vi skal nogen steder. :/ Men på den anden side, så havde jeg en kanon juleaften, fyldt med lækker mad, gode gaver (som I får at se inden for de kommende dage), herligt selskab og virkelig god stemning. Godt nok har det ikke lykkes mig helt at komme i julestemning denne måned, desværre, men juleaften er altså altid en succes! ;P

Ellers har jeg faktisk bare været på farten. D. 25. er bedre kendt herude som årets-største-gå-i-byen-aften, hvilket jeg så var blevet booket af mine veninder til at skulle opleve, og det var da også en hyggelig oplevelse, der dog som forventet endte i en ondsindet hovedpine næste morgen, som jeg tilbragte hjemme ved min søde veninde (der netop er hjemvendt aaalt for lækkerbrun fra Florida), hendes familie og nogle andre venner, hvor vi endte op med en ret spontan men skide hyggelig og latterrig julefrokost. Nok den bedste dagen-derpå-en-bytur jeg nogensinde har haft ;P
   I dag har jeg også haft aftaler at holde, og i morgen sætter min mor og jeg kursen mod det mørke Jylland til julefrokost hos noget savnet familie, og er først hjemme søndag. Så jeg må desværre forudsige at der nok ikke bliver særlig meget tid til blogging de næste dage. Skal nok prøve, men ellers må I nøjes med denne greeting om en glædelig jul og et fantastisk godt nytår, hvor jeg selvfølgelig håber at I alle sammen vil være så søde at passe på hinanden og jer selv, ik? ;)

mandag den 23. december 2013

Julestemning

Hej Alle :)

23. december hva? Som tiden da egentlig er fløjet afsted, og frankly, så kan jeg ikke huske hvad jeg har lavet over halvdelen af tiden. Overdrivelse fremmer jo forståelse, ik? ;) Men derfor synes jeg nu stadig at tiden er gået urimelig hurtigt, så derfor vil jeg lige dedikere dette indlæg her dagen før jul, til at hænge mig lidt i nostalgien og intensivere julestemningen bare en lille smule her på bloggen, hvor jeg desværre ikke har været særlig aktiv - sorry (men når det bliver så hurtigt mørkt, så er outfitbilleder altså fuldstændig out of the question, når man er optaget alle dagens soltimer...)

Men det var jo julestemningen... Tænkte på at jeg ville snakke lidt om hvordan julen forløber hjemme ved mig, og I må da også meget gerne dele jeres jul med mig. Lad os da endelig alle sammen dele ud af vores julestemning, for at holde på julen bare lidt længere ;)
 Egentlig så har vi ikke særlig mange juletraditioner hjemme hos os, men da både min bror og jeg altid har elsket julen og juleaften, har vi såmænd heller ikke haft brug for det, da glæden ved julen var nok i sig selv. Men efterhånden som vi er blevet ældre, og julestemningen bliver lidt fortrængt af hverdagstravlheden, så har vi måtte sande at vi savnet et par traditioner, så vi har gransket vores barndom og fundet frem til nogle mulige traditioner, som vi elsker at beskæftige os med op til jul:

1. 
Et par dage inden 1. December, plejer vi altid at pynte huset op til jul, hvilket kun bliver til kontoret, stuen, spisestuen og køkkenet, da det er der vi opholder os mest. Og mht. pynten, så er der nok mere tradition end mode i det, da vi både bruger "arve-pynt", hjemmelavet pynt og lidt købt pynt, oftest i de klassiske nisserøde farver. Min ynglingspynt må nok være et sæt bestående af 10 små træstubbe med påsatte nisser på, der har gang i forskellige ting (én sidder og syer, én spiller trumpet, én pakker gaver ind, én læser osv.), som vi har til at stå i vinduerne. Lige siden jeg var lille har jeg været dybt fascineret af de nisser og det de sad og lavede, og den fascination har faktisk formået at hænge ved.

2. 
Inden December går i gang, plejer min mor, bror og jeg altid at lave juledekorationer og adventskrans sammen. Det er blevet fast tradition at vi først går i skoven og samler ind til det, og derefter står ude i garagen med julemusik og laver kalenderlys, dekorationer og adventskrans. Altid super hyggeligt!

3. 
Både før og hen over December elsker min bror og jeg at sidde og se julefilm, det både være sig Pyrus-julekalenderne, The Julekalender, Home Alone, Far til Fire i Byen, Disney-julefilm, Julefrokosten osv., mens vi spiller et eller andet spil - sædvanligvis Ludo eller Fisk. Vi elsker at sidde og geare hinanden lidt op, og se hvem der kan komme mest i julestemning. Ret smart også, når man som os lidt glemmer julestemningen i hverdagen ;)

4. 
Sådan noget som konfekt har vi desværre aldrig været særlig gode til at lave hjemme ved os, irriterende nok. Til gengæld plejer vi altid at købe ind til det (nogen der kender det?). Men er der én ting som vi elsker at lave op til jule, så er det æbleskiver og havregrynskugler. Fantastisk lækkert og hyggeligt at sidde og smovse i, en kold dag efter arbejde/skole foran fjerneren, og så med kakao ved siden! Jeg kan heller ikke lide marcipan anyway ;)

5. 
Min mor og jeg har en forholdsvis lidt ny tradition om at tage til Slagelse og handle i bl.a. Bilka og Vestsjællandscenteret, hvor vi både shopper julegaver og alm. nødvendigheder til jul. Det altid hyggeligt for mit vedkommende at shoppe med min mor, da det ikke sker særlig tit, og hvor vi kan have noget rigtig mor-datter-tid sammen. 

6.
Endnu en tradition som min bror og jeg har ført videre i et par år nu, er vores julegaveindkøb. Vi vælger en dag ud, hvor vi begge tager til Kalundborg om formiddagen og køber gaver og spiser frokost. Det lyder måske ikke af meget, men når det kommer til min bror og jeg, så er det virkelig en sjælden fornøjelse at være i byen sammen og shoppe, så det plejer at være en ret sjov dag ;)

7.
Hvis vi er så heldige at der ligger sne (hvilket vi i år nok desværre ikke er...), så skal min bror og jeg altid ud og være barnlige med sneboldskamp, snemænd, sneengle og hele ba-dynen. Men ærligt talt, det bliver man ALDRIG for gammel til! ;)


D. 24 Dec:
I modsætning til resten af December, så er juleaftensdag meget traditionsrig hjemme ved os! De sidste 16 år har vi holdt jul hos vores naboer - der er nogle meget nære venner af familien - og deres familie, hvilket altid er virkelig hyggeligt!
Dagen starter ud med at min bror og jeg ser jule-TV mens min mor steger and og tilbereder risalamande, som vi altid plejer at lave (jeg hjælper ofte med at smutte mandlerne til risalamanden), og vi egentlig bare julehygger. Herefter tilses dyrerne og alt andet og vi gør os klar (som regel alt for sent, så vi plejer at blive lidt forsinkede...), og min bror og jeg - eller i hvert fald jeg - skal altid se Disney's Juleshow, FAST tradition!
Kl. 18 ankommer vi, hilser og hygger os, mens maden bliver færdig. Da min bror og jeg var små, plejede vi at finde en bold eller noget andet (da nabokonen er (vores gamle) dagplejemor) at lege med, men i dag har vi indskrænket det til enten at sidde og snakke som voksne mennesker, eller at finde en bold og gå ned i kælderen og spille, som knap så voksne mennesker ;) Vi spiser omkring kl. 19, alt den sædvanlige julemad med and, flæskesteg, brunede og alm. kartofler med brun sovs stegt af andefedt, og alt mulig tilbehør. (mine tænder løber lidt i vand bare ved tanken... ;3), og efterfølgende har vi lige en pause for at slå mave - da vi pr. definition plejer at spise for meget af den lækre mad ;P Det gør så at vi spiser risalamande omkring 1-2 timer senere og at vi så er helt færdige med at spise omkring kl. 21-22, hvor træet så bliver tændt og vi danser og synger alle de alm. kendte og gamle julesalmer. Herefter fordeles og oppakkes gaverne selvfølgelig, mens der kværnes hjemmelavet konfekt og snakkes.
Når gaverne er pakket op, plejer man jo så at føle at juleaften er forbi, men hvis man rafler efterfølgende, så er det nærmest som om at man forlænger spændingen ved julen lidt endnu, og så er det både hyggeligt, underholdende og spændende at se hvad man ender med. Jeg elsker i hvert fald vores rafletradition ;P
Kl. 1-2 om natten plejer vi først at slutte af og tage hjem til os selv. Det bliver sent ja, men det er altså bare virkelig fedt når man kan trække denne ene juleaften ud, som man venter på det meste af året, og rigtig få lov at nyde den. ;)


Det var lidt om julen hjemme ved mig :)
Fortæl meget gerne også om hvordan du selv holder jul, hvilke traditioner du og din familie har og hvad du sætter mest pris på ved julen. Kunne være så hyggeligt ;P


 Er jeg den eneste der bare glæder sig en lille smule mere til i morgen?
- Glædelig jul, allesammen! ;P

lørdag den 21. december 2013

Invitation til Kong Vinter

Godnat Natteravne :)

Jeg var egentlig starte på denne post i formiddages, men da jeg pludselig skulle skynde mig at nå et tog, for at kunne komme ud og købe de sidste julegaver med min bror, fik jeg ret travlt, og måtte sætte bloggingen på standby. Er så først kommet ind ad døren nu, da jeg også skulle attende min kære barndomsvenindes 20års fødselsdag. Såå derfor blev det et ret sent indlæg alligevel, despite my best efforts.

Men det var nu ikke hvad dette indlæg skulle handle om. Som overskriften siger, så er dette indlæg egentlig en invitation til Kong Vinter om at joine os vintertrætte og tilsjaskede danskere til jul, og meget gerne bringe lidt sne med sig. Underforstået: bringe os en hvid jul. Sandt at sige er jeg nemlig mere end dødtræt af dette sjaskede, våde sølle, der ikke kunne være mindre juleagtigt. Jeg ved godt at en såkaldt grøn jul er hvad vi danskere efterhånden er blevet vant til, men derfor længes jeg stadig efter sne, frost og lidt friskere luft. Kan I følge mig?

Jeg har været en tur i arkiverne på min computer, og findet nogle af de forgangne års snelandskaber og frosne detaljer frem, som et lille plaster på såret. Og beder en lille bøn om at Kong Vinter læser med, og blæser en enkelt kold brise med bare en lille smule sne op mod os i NORDEN!