torsdag den 31. januar 2013

Mine januar-investeringer

Hej Blog.

Det er en lettere fattig (og dog! da der jo lige er gået SU ind) og ikke særlig gnier-agtig Anna-Sophie der skriver til jer i aften. Jeg har her til aften besluttet mig for at lave en status-opdatering på nye varer jeg har valgt (eller snarer blev manipuleret til!) af investere i. Hvilket altså i overført betydning vil sige; tøj! (Ak ja, januar er jo berygtet for sine sales og refills i butikkernes udvalg.
- Så jeg er bl.a. gået shop-amok i specielt H&M, hvor jeg nok har sat mindst 3 personlige rekorder; bruge flest penge på én måned, købe mest tøj på én måned og have det godt med det. Brrrr... Og alt dette skyldes nok en vis lille sød, men åh så manipulerende i forhold til tøj, person. Og hun hedder Michelle. - Det er sgu en dyr fornøjelse at "gå ned i byen og kigge" med dig. Og som om det ikke sku være nok, så er jeg også ved at smitte af på hende, med at spare på pengene og tænke over hvad hun køber (og stilmæssigt er vi også begyndt at præge hinanden). Vi er sgu et mærkeligt par ;)

Livet var sgu nemmere dengang man var gnier - der havde jeg flere penge...

Nåh, men lad os da bare kaste os ud i det. Her kommer alle de ting jeg har købt i Januar (BEMÆRK, at selvom det for nogle måske vil virke som en sølle sjat tøj, så husk lige på at jeg er vant til at købe i gennemsnit en halv trøje om måneden! Så det er altså en lidt stor ting for mig, det her...)

Silkebukser fra H&M
- Jeg elsker printet og pasformen!

2 ret ens hatte - med hhv. stor og lille skygge - fra H&M
- Normalt går jeg ikke med hat, men da disse her ligesom matchede det tøj jeg købte, så måtte de lidt med, og jeg bruger dem faktisk ret meget.

Kjole fra H&M
- Jeg elsker snittet og kombien af læder og stof. Har en super pasform og er vild tjekket.

Nederdel fra H&M
- Et rigtig festivalsitem! Vil gå rigtig godt til sommer.

Lædernederdel fra H&M
- Lidt struttende, men ret fed og sporty, hvis man kombinerer den med bl.a. et sportsnet, sporty jumper og sneakers.

Læderbukser fra H&M
- Egentlig havde jeg aldrig troet at jeg ville købe et par læderbukser, men efter at have dyrket Miranda Kerrs stil i et par uger, og set hende iført læderbukser, blev jeg simpeltgen så inspireret at jeg bare måtte have mine egne. Hmpf, så egentlig er det også hendes skyld, at jeg har brudt mit gnier-kodeks i denne måned (men jeg er virkelig glade for dem, og så er de dejlig varme).

Lædershorts fra H&M
- Endnu et item jeg ikke havde troet at jeg skulle ende med, men igen vender Miranda Kerrs stilbevidste sind op og ned på min stil, og jeg ender ud med et par lædershorts jeg faktisk er blevet super glade for. De kan stort set styles med alt!

Skjorte fra H&M
- Så flot skjorte fra Divided, jeg altså ikke kunne lade gå forbi (det er jo skjorter som disse der forsvinder først), så den måtte altså også med hjem. Elsker farverne (egentlig er den lidt cremerosa i farven, men ser nu også ret hvid ud) og de der roser.

Skjorte fra Sisters Point
- Denne skjorte kostede kun 25 kr. i Anni Wear i Kalundborg, så den kunne da lige komme med hjem.

Jakke fra Sparkz
- Utroligt hvor glad jeg egentlig er blevet for denne jakke! Var en jeg helt ved et tilfælde faldt over på vej hjem. Den hang helt alene uden for Deres, og den så så speciel ud, at jeg lige måtte prøve den. Og da den kun kostede 50 kr., og oven i købet var produceret i et meget lille antal til en kollektion, der blev droppet igen, så måtte jeg altså slå til. Og jeg EEEEEEELSKR DEN!!!!

_________________________________________________
OBS!
Som en helt ny feature på bloggen, vil jeg nu prøve at starte noget "Dagens Outfit" op. Indlæggene vil nok IKKE være reglemæssigt daglige, men i hvert fald mindst én hver uge (og når jeg altså synes at jeg har været tilpas kreativ i sammensætningen af mit tøj). Det er i hvert fald mine bestræbelser.

Så fremover vil sådanne indlæg også være at finde på min blog, og evt., hvis jeg har oplevet noget spændende, også hvad jeg så har oplevet den dag. Og der skal nok komem en masse billeder (men vil prøve at se om jeg ikke kan finde et mere mobilt alternativ end mit spejlrefleks, for det er et værre hyr jeg har med at sætte det hele op, for bare nogle få snap shots skyld).

Men ja, jeg prøver det i hvert fald ;)

Hat - H&M // Øreringe - Gina Tricot // Jakke - Sparkz // 
Halstørklæde // Læderbukser - H&M // Støvler - Ellos
  
Håber at I er med på den, og evt. finder noget inspiration, hvis det er dét I leder efter ;) 

Tschüss! :)


mandag den 28. januar 2013

To-do-before-I-die Liste

Hej Blog

Ja, jeg er altså ik død.
Men ja, alle andre gør det. Bloggere, TV-værter, komikere, lærerne, veninderne, sutterne nede på pubben... Så nu vil jeg da også gøre det: Jeg vil lave en To-do-before-I-die-liste!

Kort briefing:
En To-do-before-I-die-liste indeholder i al sin enkelthed punkter over, hvad jeg gerne vil opnå inden jeg dør, hvilket jo kan være i morgen (forhåbentlig ikke, 7, 9, 13!!) eller om 1000 år. Så derfor kan listen indeholde alt fra helt usandsynlige ting som at ride på en enhjørning til ganske enkle ting som at spise en bolle.
Min vil nok indeholde lidt af hvert...

Listen:
  • Prøve at ringe fra en rød telefonboks
  • Blive student
  • Tage på roadtrip i USA
  • Bo i et lækkert Penthouse med fantastisk udsigt
  • Købe et helt outfit fra Isabel Marant
  • Tage til Paris (evt. som aupair)
  • Lære flydende fransk
  • Se en god actionfilm i Drive In-bioen i Lynge i en fed amerikanerbil
  • Købe mig en sort Ford Mustang Fastback '67
  • Arbejde på et værksted, hvor jeg om sommeren kan hører Life is a highway mens jeg danser rundt og synger ind i en skruenøgle
  • Rejse et år til Asien, med en god veninde, og opleve en masse ting og evt. få inspiration til min uddannelse
  • Lære pakour, så jeg kan lave baglæns saltoer og springe rundt som dem man ser på youtube (de gode af dem)
  • Få det sorte bælte i forskellige kampsportsgrene
  • Få lavet vores havepavillion hjemme i haven færdig, så vi kan sidde om sommeren og spise morgenmad og grille dernede!
  • Købe det virkelig flotte blomstrede porcelænssæt fra Greengate, som jeg har kigget længe på (vil se SÅ flot ud nede i havepavillionen!)
  • Få en god uddannelse jeg vil blive glad for
  • Fotograferer professionelle modeller for et stort internationalt modemagasin
  • Få en dramatisk romance, som dem man ser på film (med soundtrack til og det hele!)
  • Svømme med delfiner
  • Få en lille tatovering der betyder noget helt specielt
  • Lære flere forskellige indianske sprog/dialekter
  • Lære oldgræsk
  • Lære kinesisk eller japansk
  • Tilmelde mig fredskorpset og rejse til u-lande og arbejde
  • Få våbentilladelse og lære at skyde
  • Få laserbehandling, så mine ar på benene går væk!
  • Lære en masse om arkæologi og Verdensarvslisten
  • Skaffe mig en fugleedderkop
  • Spille den kvindelige hovedrolle i en stor Hollywood actionfilm (gerne Marvel!)
  • Få min ultimative drømmekrop
  • Lære at surfe
  • Rejse til Amazonas og gå på jungleopdagelse
  • Få et professionelt erhverv som prof fotograf der fotograferer til en masse store magasiner og bureauer
  • Få en "semi-karrierer" som model
  • Hænge ud med en masse hollywoodstjerner
  • Sidde på min hest på prærien og ride ud mod solnedgangen
  • Komme til at eje en masse fede huse og penthouses rundt omkring i verdenen
  • Skaffe mig en skimlet PRE hingst med stor sort man og hale, og kalde ham Vertigo
  • Holde nytår i Tokyo
  • Nyde en cocktail på Sirocco Skybar og spise på Mezzaluna i Bangkok
  • Opleve noget overnaturligt
  • Skrive alle mine romaner færdige, få dem udgivet og filmatiseret
  • Nedkæmpe en masse skurke
  • Overtaget gården efter mine forældre og renoverer den
  • Rejse meget, opleve en masse og gøre en masse, så jeg kan se tilbage på mit liv når jeg bliver gammel og tænke at jeg har haft et fedt liv og at jeg har fået prøvet, oplevet og opnået alt der var, så jeg kan dø en naturlig, smertefri og fredelig død som en lykkelig tudsegammel dame.

Så jeg vil smutte igen. Vi har jo et liv der skal leves foran os! :D

Tschüss!


mandag den 21. januar 2013

Miranda Kerr Street Styles

Hej Blog :)

Hmm efter en hyggelig/travl weekend, som slutter af med sengeliggende migræne mandag morgen, begynder man at lede efter lidt adspredelse. Og hvad kan være bedre adspredelse, end at skrive et blogindlæg om alt det man går og ønsker sig men ikke kan få, fordi man ikke vil bruge sine penge på småtterier? (...)

... Så derfor har jeg besluttet at blogge lidt om mit nyerhvervede stilikon: Miranda Kerr, og hendes fantastiske stil, der virkelig inspirerer min egen!

- Mirandas stil er, i modsætning til så mange andre kendisers, en fantastisk kreativ og personlig pærevælling af materialer, prints og stilarter. Hun er både chick, casual, boho og feminin, og altid med en snert af rå detaljer i, der tilfører hendes look lidt kant. Mirandas looks i hverdagen inspirerer mig rigtig meget til selv at mixe og matche forskellige stilarter, og på den måde spejle min personlighed i mit tøj, som Miranda gør det (selvom hun får det til at se nemmere ud, end det egentlig er, og så har hun sikkert også walk-in skabet til det...). Men under alle omstændigheder, så er Mirandas stil altid en fornøjelse for modeelskende tøser som mig, at følge :)

Her har jeg valgt 20 af hendes streetstyles, som jeg er helt vilde med!

// 1 Elsker den røde sweater! // 2 Fed boho-kombi af den grønne strik og asymetriske nedderdel. // 3 Er HELT vild med hatten! // 4 Mirandas (og min) ynglingsjakke, der bliver brugt i flere af hendes outfits (og fede støvler).

// 1 Flot med den printede bluse til lædernederdelen. // 2 Elsker nederdelen, der ser godt ud til lædderjakken! // 3 Chick boho-stil. // 4 ELSKER de blomstrede bukser og den bløde og feminine silhuet!

// 1 Kanon chick sammensætning af lædershorts til sløset hvid T-shirt og røde læber! // 2 Chick a la Chanel-stil med sailor-striber og røde læber. // 3 Dejlig casual med en løs hvid top til lædernederdel. // 4 Ser rigtig godt med lag-på-lag med nylonstrømper, lædershorts og blazer.

// 1 Fed lag-på-lag stil! // 2 Rå og chick a la cowgirl med læderbuser, denimskjorte og romantisk bomber jakke. // 3 Fed boho-nederdel, og flot til skjorten, der skaber en smal silhuet! // 4 Dejlig behageligt casual tøj, der dog er rigtig chik ;)

// 1 Fedt minimalistiskt power-wear! // 2 Super fede printede bukser! // 3 Fed sporty stil, med "fart-bukser". // 4 Flotte print i en flot farve.

Mine damer og damer: mit stilikon: Miranda Kerr! ;)


Tschüss! :)


fredag den 18. januar 2013

80s really knew how to throw a party!

Goaften Blog :)

Efter en hyggelig dag hjemme ved Michelle med spanskaflevering (mmh, jeg sagde hyggeligt) og chokoladefristelse, begynder man pludselig at søge efter lidt adspredelse. Og hvad gør Anna-Sophie og Michelle så? Hører nogle af de fedeste klassikerer fra 80erne osv. Og dét må man altså gi 80erne: de forstod VIRKELIG hvordan man festede! ;)


















Seriøst, hvorfor spiller man ikke sådan noget mere??!! Bare kald mig gammeldages, men jeg synes altså at det er væsenligt bedre musik, end det de fyrer af i højtalerne i byen i dag. Det her kommer man bare i så godt humør af - og så kan man ligefrem danse til det ;)

Tschüss! :)


onsdag den 16. januar 2013

Go'morgen og go energi til jer alle! :)

 Godmorgen! :)

Dette er bare lige et Go'morgen-og-go-energi-indlæg fra morgenstunden af. Jeg vågnede nemlig forbavsende tidligt og er chokerende frisk fra morgenstunden af (det skulle da lige være første gang i lang tid!). Men det var så også godt hjulpet på vej af denne sang, som ganske vist er fra Disney Channel, men den rummer simpelthen sådan en god energi, at jeg bliver helt glad af den. Derfor vil jeg da lige lægge den herind, og ønske jer alle sammen en god morgen og go dag :)



Tschüss! :)


mandag den 14. januar 2013

"Beyond Paradise"

Hej Blog :)

Så er årets første shoot skudt, færdigredigeret og publiceret, og I skal da ik snydes herinde for at se nogle af dem.

Shootet blev skudt søndag d. 2. januar, en solrig, men vildt kold da, af en ny model, der tog det hele virkelig flot og afslappet, trods kulde, lidt vilde idéer og at det hele var nyt for hende.

Temaet vi kørte med er et slags "Wonderland" vs. virkeligheden. Jeg fokuserede meget på at blande kontraster så som den dystre og lidt dramatiske sort/hvide med markante skygger sammen med det eventyrlige morgenlys, dis og farver, og prøve at lave et slags eventyrligt mix der fortæller en historie om livet på kanten mellem "Wonderland" og virkeligheden.

Fotograf: Anna-Sophie Lund Johnsen (mig)
Model: Helena Travis

Håber at I kan lide dem :)





























Lad mig vide hvad I synes :)

Tschüss!


onsdag den 9. januar 2013

Penthouse LOVE

Halløj Blog :)

Jeg sad i gåraftes og så Charlies Angels: Full Throttle, hvori man pludselig ser et forrygende lækkert hus, og jeg begyndte pludselig at søge på Penthouses i google billeder... Og HOLD da HELT ferie, hvor fik jeg pludselig 1 time som bypige. Jeg har VIRKELIG forelsket mig i Penthpusestilen med ægte panoramaview, lækre lys og farver og den måde naturen og omgivelserne nærmest træder ind i huset ved hjælp af den gode udsigt set gennem de store ruder. Uuuuh det er lige mig.
Så jeg har vist fundet ud af, at hvis jeg skal bo i byen, så skal jeg være rig, for det er penthouse-stilen jeg kører ;)

Her vil jeg gerne vise de billeder af de UTROLIGT lækre Penthouses jeg har fundet i google billeder (og dermed vil jeg også gerne pointerer at jeg ikke ejer NOGEN rettigheder til billederne).

Forestil jer lige at tage bad og gøre sig klar på dette badeværelse og bare nyde den udsigt!
- Los Angeles

Jeg er jo lidt en personligt-touch-elsker, og dermed er jeg ret vild med denne indretning, der er lidt hen i den stil jeg selv kommer fra. Noget rodet og blandet, men stadig hyggelig, personlig og kreativ.
- Los Angeles, USA

Hollywood-lejlighed ;)
- Los Angeles, USA.

Igen: forestil jer lige at tage et bad her og samtidig nyde den udsigt, med et glas rødvin i hånden og stearinlys (tøset, men fantastisk hyggeligt!).
- New York, USA

Jeg kan lige se mig selv sidde med familien og gode venner og spise morgenmad rundt om det bord!

Penthouse på hotel 'Four Seasons', New York. Fantastisk spot at have en romantisk middag.
- New York, USA

Dejlig lyst og fed panoramaudsigt, så man kan følge med i havd der sker udenfor, selv når man er hjemme.
- Miami, USA

Når det kommer til køkkener, så kan jeg faktisk godt lide dem i mørkere farver og med store panoramavinduer. Det giver en rigtig fed atmosfære.
- Tokyo, Japan

Jeg eeeeelsker de mørke toner her kombineret med udsigten og byens lys udenfor, samt det dæmpede lys indenfor. Lidt drengerøvs-agtigt, men ret tjekket og lidt sexet. ;)
- Tokyo, Japan

Ku ligne et sted hvor jeg godt ku sidde og arbejde ;)
- New York, USA

- San Francisco, USA

Da jeg i forvejen er meget til antikviteter og antik arkitektur, indretning og livsstil, er jeg også stor fan af når man kombinerer de moderne rammer med antik indretning. Vildt hyggeligt!
- Las Vegas, USA

Én af mange lækre penthouselejligheder på hotel Ritz-Cartlon, Los Angeles.
- Los Angeles, USA

Dejlig udsigt fra soveværelset.
- Sydney, Australien

Dejlige farver og god udsigt ;)
- New York, USA

Flot kombi af sort, hvid og ildfarver ;)
- Victoria, British Columbia//Canada
Ditto

Med disse farver, dette lys og den udsigt, er det jo næsten som at bo i en sky.
- Berlin, Tyskland

- Los Angeles, USA

Højt til loftet, masser af plads og et lækkert væld af farver og materialer!
- Los Angeles

Endnu en gang må jeg inderstrege den fede kombination af dunkle toner, sparsom belysning og neonfarver.
- Los Angeles, USA

Ditto

Fed udsigt, der er uspoleret af vinduesrammer.
- Los Angeles

Luksuriøst og lækkert, og lidt orientalsk blandet med eksotisk. Meget Marokkansk, om man vil.
- Miami, USA

Draculas slot er her taget til en helt ny dimension anno 2013!

Sådan en udsigt burde være obligatorisk når man skal nyde god cuisine!
- Los Angeles

Dejlige gyldne farver, luksuriøst og eksklusivt.
- Hong Kong, Kina

EEELSKER alle farverne der bare understreges meget mere af den dunkle belysning og de dunkle toner.
- London, England

Nu kommer vi så til det hus jeg snakkede om i starten: Sheat Goldenstein Residence i udkanten af Beverly Hills, Californien. Jeg har LÆNGE ville finde ud af hvilket hus det var, og nu har jeg så fundet ud af det, og det er et SUPER lækkert sted!
- Huset er faktisk ret kendt, da det er brugt i flere film, shoots, magasiner og musikvideoer.

- Los Angeles


Må det en dag være mig der står der ;)

Det fantastiske (og ret kendte) soveværelse.
Udsigten ;)

... Og i dagslys.

Det var lige de billeder jeg har valgt ud fra google, og som har givet mig blod på tanden til at prøve luksusstilen i byen en dag (hvis jeg vel at mærke får råd) ;)

Tschüss fra luksuspigen ;)