mandag den 11. februar 2013

Film i vinterferien

Hej Blog
Nu er det officielt vinterferie. Mmm det er dejligt. Nu kan man endelig slappe af. Alle afleveringer er afleverede, fotojobs er afviklede, stalden er muget... Altås lige indtil det hele begynder igen om en lille uges tid. Hm, men indtil da kan man da ligeså godt nyde den tid man har med sig selv med lidt  gratis selvforkælelse. Og jeg vælger altså at starte ud med en god film, varm kakao, min dyne og mit eget gode selvskab.

Jeg ved at jeg allerede tilbage i December lavede en vinter top 15 over film, men da den er domineret af julefilm, og mest tænkt til vinteren 2012, vil jeg her lave en vinter top 16 film-liste til vinteren 2013, der som bekendt er lidt længere...

Så her kommer den altså; min vinterfilms top 16 liste ano 2013 (i nogenlunde tilfældig rækkefølge):

Ps.
Jeg LOVER at jeg snart vil lave en Disney-liste, kun med Disney-film (for kan da godt selv se at Disney fylder en hel del herinde), og jeg kan da lige så godt selv indrømme det: jeg er en Disney-fanatiker. Det udgør jo for pokker 60 % min barndom, og dermed 60 % af hvem jeg er. Så det hører ligesom med ;)

Listen:

01. Tarzan
Jeg har de seneste dage gået med en ret spontan lyst til at se Tarzan, og her i skrivende stund, sidder jeg faktisk og ser den, og den skal naturligvis med på listen! Tarzan er jo, som alle andre Disney-film en fantastisk historie, med et eminent manus, flot scenografi og en gribende handling. Jeg kan huske da jeg blev 7 år gammel og fik Tarzan på VHS i fødselsdagsgave og så den, og den følelse kan jeg bare genkalde mig ved at se den igen, så nu sidder jeg her og er helt pivnostalgisk - mens jeg samtidig tuder lidt til den scene hvor Tarzan vælger at forlade sin familie for at rejse med Jane til London. Men altså, Tarzan er jo en fantastisk historie, og man kommer bare i så god stemning af at se den. Så selvfølgelig skal den på!

02. Herkules
Nu hvor Tarzan snart er slut, overvejer jeg faktisk lidt - endnu en gang i skrivende stund - at sætte Herkules på bag efter. Herkules, endnu en Disneyfilm, er en ligeså fantastisk og nostalgisk film som Tarzan, og rummer både humor, en god historie og ret gode vendinger. Og så er det måske også ret god repetition for mig, som i sidste uge startede i en studiekreds i oldgræsk, som jeg er ved at lære (og det går faktisk okay med at forstå det - nogenlunde). Så Herkules skal altså også ses i ferien.


03. Black Swan
Mmm Black Swan. Kan huske da jeg så den i biografen med min mor. Skidegod film der overrasker både filmisk, plotmæssigt og rent personligt. Med sine psykologiske horror-elementer er det en film der går under huden på en, og så er den bare filmet så godt (det er ik for ingenting at den har været nomineret og vundet et utal af priser).
Nu har jeg godt nok set den for nyligt, i forbindelse med at jeg skrev en engelskopgave om den, men jeg sidder lige nu og har virkelig lyst til at se den igen. Det er bare en film man enten ikke kan have eller ikke kan få nok af - og jeg er altså en af dem der virkelig synes at den er god.
Den var med på top 15-listen sidste år, og den kommer altså også med nu.

04. Toy Story
Endnu en Disney, men denne gang fra Pixar. Toy Story var også med på den sidste liste og kommer med igen. Med mit nostalgiske væsen er Toy Story jo en ren nostalgi-bombe, der bare minder mig så meget om det at være barn, at det er til at tude over (det gør jeg dog ikke. Jeg beklager mig, højste!) Med sit virkelig gode manus og en historie, som alle med en god barndom fyldt med leg og legetøj, kan relatere til, er det bare en film man bare kommer til at elske og som får en i sådan en god stemning. Virkelig skøn film! (Vil man dog gerne hænge lidt mere fast i nu'et, så kan man altid se 3'eren).


05. Iron Man
Uuuuh efter at have set Iron Man i juleferien, er jeg blevet fuldstændig opslugt af Iron Man og Marvel-universet [se nedenunder]. For det første er den fyldt med action og en god gang good-guy-kick-some-bad-guy-ass! For det andet er der genial humor i, og for det tredje så er Robert Downey overraskende charmerende i den rolle. Og jeg ved at jeg HELT SIKKERT skal ind og se 3eren, der får premiere til foråret! Men indtil da, så må jeg bare se 1eren og 2eren igen og igen ;)


06. Marvel-filmene
Nu snyder jeg godt nok lidt, men for at samle en stor portion gode film, der fylder ret meget, på ét sted, komprimerer jeg listen lidt, og vælger at markere alle Marvel-filmene her. Iron Man, Hulk, Thor, Captain America, Avengers osv. Alle fuldt ud fantastiske film med det samme som ovenstående; Iron Man. Jeg siger jer, hvis jeg nogensinde skal være med i en heltefilm, så skal det være en Marvel!




07. Abernes Ø
Måske I kan huske denne film fra den sidste liste? Hvis ikke, så er Abernes Ø en fransk tegnefilm fra 1999, omhandlende 2 kolonier af aber der engang var én koloni, men efterhånden var blevet adskilte og bange for hinanden, indtil den unge abe Zak bliver taget ind i den anden koloni. En virkelig god film, med en spændende historie der arbejder med flere interessante og samfundsfaglige aspekter. Og så er den lavet ret godt også. Endnu en gang ligger der nostalgiske motiver bag dette valg, men det er jo en god film alligevel ;)


08. The Horse Whisperer
Man skulle tro at jeg efter at have skrevet SRP om denne film, skulle være blevet træt af den, men det er jeg ikke - tværtimod. The Horse Whisperer er en virkelig god film der appelerer rigtig meget til min indre hestepige, og jeg elsker at sidde og se den, ISÆR siddende i sofaen, viklet ind i et tæppe med en kop varm kakao og sne uden for, eller før en ridetur. Det er simpelthen så hyggeligt og får virkelig én i hestehumør! 


09. Pokémon-film
Jaa... Hvad kan man sige? Jeg er bare helt vild med Pokémon, og har egentlig altid været det (selvom jeg nu bedre kan lide de første sæsoner end de nye). Endnu en gang har det noget at gøre med gode minder fra barndommen, dengang man så Pokémon-marathoner i ferierne, da man byttede korn og så filmene. Ja, jeg savner sgu de sorgløse tider. Men det er nu gode minder, og de minder bliver vakt til live igen, når jeg ser filmene, bl.a. dem med Mewtwo, Ligia, den der underlige løve der kidnapper Ash' mor (ja, jeg ved det godt!). De er bare virkelig hyggelige at gense dem, og man husker bare de gode tider.


10. Grease
Ret så romantiseret men utrolig stemningsfuld og medrivende film, og min ynglingsmusical (på film)! Skal jeg endelig se en film omhandlende livet på High School, så er det Grease! Skråt op med HSM og idags talrige Disney Channel fis om football-fyre, chearleadere, nørder og den stille pige. Grease er fandme noget der holder! Ikke alene henvender den sig til et bedre publikum, så er den også mere tro mod virkelighedens gymnasieliv - på en romantiseret måde. Personligt elsker jeg bare at se Grease, pga. den virkelig gode stemning, den fede musik og så har jeg en forkærlighed for 60erne ;)
Modsat alle de andre film, ligger der ikke rigtig nostalgi bag denne film, men er ret bekræftende og får mig til at nyde nu'et hvor jeg selv går i 3.g og gør mig på en dårlig dag meget mere positivt indstillet over for gym. ;)



11. Mr. & Mrs. Smith
Nu er jeg ret vild med Angelina Jolie som skuespiller og er generelt ret vild med de film hun er med i (dem jeg i hvert fald har set indtil videre), og Mr. & Mrs. Smith hvor hun til og med spiller sammen med Brad Pitt er da på en måde en pakkeløsning. Mr. & Mrs. Smith er en god pærevælling af action, humor og en lidt alternativ historie. Lidt typisk Hollywood måske, men alligevel ret god.


12. Tomb Raider
Uh, min ynglings actionfilm med en kvindelig hovedrolle! Denne film gjorde nok at jeg i første omgang blev vild med Angelina Jolie, og hendes rolle som Lara Croft er blevet en hel rollemodel for mig. Skulle jeg spille en kvindelig actionfigur skulle det være Lara Croft! Tomb Raider breder sig bare ud over alle mine interesseområder (næsten), og er derfor en fed film for mig at se, og jeg ser den ret så ofte af den grund ;)


13. Askepot
Og så springer vi tilbage til hyggen, nostalgien og Disney-universet. Askepot er nok min ynglings af Disneys prinsessefilm (jeg har egentlig aldrig sådan rigtig været til prinsesseting. Kun lige i overfladen). Men Askepot er altså virkelig god! En meget god historie med en del dybde, som Disney formidler på en meget tilfredsstillende måde. At sidde og spise vafler med is og se Askepot er nok en god eftermiddag i vinterferien for mig ;)





14. Coco Chanel
En hel film bestående af to dele (part 1 & 2) omhandlende Coco Chanel's liv, lige fra hun var lille til hun bliver gammel. En fantastisk film der er meget troværdig og selvfølgelig med en masse mode. Vi kommer også helt tæt på Coco's tanker, både inden for kærlighed, mode og livsfilosofi- og anskuelse, og det er virkelig livsbekræftende at se hvordan en stærk kvinde, trods modgang, formår at klare sig og opnå succes. Det får virkelig én til at klappe i ;)





15. Skyfall
Jeg så den i biografen sidste år, og markede den som årets bedste filmoplevelse, og det står jeg ved: Skyfall er FANTASTISK! Fedt soundtrack, fed Bond-stil (Craig er endelig ved at lære det!), fedt manus, fed handling, fede rejsedestinationer og bare fed film. Jeg skal så meget have den når den kommer på DVD!



16. Shanghai Noon- & Knights
Vi skal da også have lidt komedie, og Jackie Chan er altid fantastisk i en sådan. Er han med, kan man være sikker på komedie. Normalt ville jeg vælge Rush Hour, men denne gang har jeg faktisk mere lyst til at se Shanghai Noon og 2eren Shanghai Knights, hvor han spiller over for Owen Wilson, der jo også er en fantastisk komisk skuespiller. Fede film med en masse historiske markørere tilbage til det vilde vesten, det gamle Orienten og til London ano 1800-tallet. Blandet op med en virkelig god portion humor og karate. Super fede film, der skal ses om aftenen med familien. 

Tschüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar