tirsdag den 5. februar 2013

I could use a break...

Hej Blog :)
Her i den sidste vintertid, er man allerede i 3.g begyndt at mærke til det kommende eksamens-ragnerok der venter til foråret. Vi har netop overskredet point-of-no-return ved aflevering af SRP og nu også opstarten på 3.g's eksamen i AT. Puuuuh, jeg mærker eksamensstress og nervøsitet banke på min hoveddør, og det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Brrr -.-'

... Så derfor søger jeg som altid noget relevant adspredelse fra min nuværende situation. Og hvad kan være mere adspredende, afslappende og så møg fantastisk dejlig selvforkælende end et spaophold på et af DK's bedste og største spahoteller? Mine damer og damer (og evt. herrer); jeg præsenterer jer for Hotel Vejlefjord, Kur & Spa! Danmarks fedeste spa (efter min og Eurowoman's mening).

Og hvad har Vejlefjord så, som andre spa'er i DK (fx Comwell) ikke har? Hmm lad mig se: ALT!!! Mer her, lad mig vise jer det...:

     
Vejlefjord er jo i forvejen et virkelig smukt sted og er kendt for sin flotte natur, der er ret unik at finde i DK. Og Hotel Vejlefjord ligger derfor rigtig godt placeret, midt ude i idyllisk natur med skov, strand og fjorden tæt ved. Dette gør at man til fulde kan slappe af i naturlige, grønne og afstressende omgivelser, langt væk fra storbystress, hverdagen og virkeligheden. At befinde sig sådan et sted, er nærmest at befinde sig i en anden verden, og det virker super godt på sindet.

Hoteller set fra oven.

Hovedbygningen, set fra parken, der fører ned til fjorden.

Hoteller set længere nede fra parken

Fra hotellet er der udsigt til naturparken og fjorden. Og i midsommeren er naturen spækket med de flotteste farver, mens man kan høre fuglefløjt.

Udsigten!



Skovsaunaen er en sauna beliggende ude i skoven - bogstaveligt talt!

En anden meget tiltrækkende ting ved Hotel Vejlefjord, ud over beliggenheden, er selve designet. Vejlefjord har først og fremmest til huse i meget gamle og historiske bygninger, men er samtidig nyrenoverede og matcher moderne teknologi og indretning med historisk arkitektur og ikke mindst naturtro omgivelser der holder sig tro mod de traditionelle gamle spa'er der fandtes i Europa og Asien i gammel tid.
- Her er De Termiske Bade et fremragende eksempel! Skåret i granit og med panoramaview (i Panoramabadet) ud til naturen, gør at naturen nærmest træder indenfor hvilket giver en afslappende og meget sensuel oplevelse. Kombineret med spaens behandlinger og forskellige bade, med forskellige sanseoplevelser, kan man ikke undgå at føle velvære og mærke selvforkælelsen komme tæt på!

Personligt VED JEG at jeg skal prøve aromabadet (bad der tilsættes naturlige og friske dufte), lysbadet (et bassin hvor man kan se en masse farver. En meget visuel og magisk oplevelse, uden tvivl!) og lydbadet (hvor man kan høre musik i vandet, når man har ørerne under).
[Læs mere om deres bade HER]

Panoramabadet

Udsigt fra Panoramabadet - forestil jer lige at kunne svømme eller bare flyde og nyde det forfriskende vand, der får en til at føle sig let som en fjer, mens man har udsigt til skoven.

Panoramabadet
De Termiske Bade

Vitalbaren i de Termiske Bade

Dronning Margrethe på visit.

Tegnet over De Termiske Bade
Ååååhr ja tak! Det er lige sådan en behandling jeg står og mangler!
- Læs mere om deres behandlinger
HER.

Lokkende appetizer der leder ens tanker hen mod massage, duftlys, lækre ansigtsmasker og scrubs og blussende velvære!

Tager man en visit forbi, må man altså også få nogle af ders dejlige produkter med hjem. Så behøver et dejligt spaophold ikke nødvendigvis at slutte, bare fordi man tager hjem ;)

En mere omfattende appetizer ;)


Til sidst er der jo også hotellet og alt der hører med. Værelserne er super hyggelige og flot indrettede, og med en fantastisk udsigt ud til naturen. Og cuisinen er også upåklagelig! Bestiller man et fuldt ophold med både spabehandlinger, middage, overnatning og deres forskellige pakker, så kan man IKKE UNDGÅ at få en dejlig oplevelse med hjem.

Man kan selvfølgelig også vælge lidt alenetid og slappe lidt af på de yderst hyggelige værelser med den dejlige udsigt.

Deres forskellige restauranter er ligeså også virkelig hyggeligt indrettede og igen med en dejlig udsigt, mens man nyder den lækre cuisine.

Restauranten
- Billeder lånt fra www.interior-gruppen.com.
Hotellet er indrettet med tanke på at bevare den historiske atmosfære, og kombinere det med nutiden. Resultatet er blevet elegant, luksuriøst, historisk og stemningsfuldt.
- Billeder lånt fra www.interior-gruppen.com.

Der er da også mulighed for at have det lidt festligt ;)
- Billeder lånt fra www.interior-gruppen.com.

Det er de tre mest væsentlige punkter. Selvfølgelig er det jo en smagssag om man er til denne, Comwell eller hvad man nu er til, men JEG er i hvert fald til Hotel Vejlefjord, og jeg har lovet mig selv, at jeg skal på ophold der på et tidspunkt. (Jeg ønsker mig faktisk et ophold der i studentergave. Ikke at jeg regner med at få det, men det kunne i al fald være fedt at få lov til at stresse af og få velværet lidt op at køre igen, efter den ret så stressende eksamenstid, hvor man nok har allermest brug for lidt selvforkælelse). Så må vi jo se hvornår det bliver til noget ;)

Et par afsluttende generelle appetizer-billeder ;)
Har I nogen sinde prøvet at stå uden for om sommeren mens det regnede, og bare føle sommerregnen falde på dig, uden at det var for koldt eller for varmt? - Det er simpelthen noget af det bedste! Og så findes det endda også som behandling hos Vejlefjord, nemlig nogle brusere, hvor den ene hedder "Sommeregn". Den skal i hvert fald også prøves.

Ååååh må det være mig, om ikke så længe!!!

Skal man meditere, så skal man næsten prøve at meditere ude i naturen. For det første er det videnskabligt bevist at grønne omgivelser har en healende virkning på krop og sjæl, og for det andet så er det bare så dejligt afslappende at sidde og høre på naturen. Så fremfyldt og uforstyret, så man rigtig kan komme i kontakt med sit inderste.

OBS!
Vil gerne gøre opmærksom på at jeg ikke ejer nogle rettigheder til NOGLE af billederne! Alle billeder er enten fundet på google, eller lånt fra hhv. www.hotelvejlefjord.dk/da og www.interior-gruppen.com.


Og afslutningvis vil jeg så bare gerne ønske jer fortsat god tirsdag og god fornøjelse, hvis i vælger at booke sådan et ophold. ;)

Tscüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar