mandag den 25. februar 2013

SS13

Hej Blog

Jeg syntes ligesom at det var på tide at der kom et stort modeindlæg herinde, med mine tanker og idéer med de nye tendenser, som diverse modehuse, designere, fashionistaer og modeskribenter siger at vi skal iføre os den kommende sæson, for at være "med på moden". Så here we go: S/S13 a la Pocahontas!

Som bekendt er modehistorien jo en gentagelse af sig selv, og der vil nok altid være et par årtier fra det forrige årtusind der vil gå igen, og denne sæson er ingen undtagelse: SS13 byder på en masse inspiration og referencer til 40- og 60'erne, med en nyfortolkning af new look og feminine former samt striber og tern (selvom jeg personligt ikke rigtig ser noget potentiale i den tendens. Chanel-striber måske, men de skaktern og fartstriber som Marc Jacobs og Louis Vuitton viser, det tror jeg IKKE kommer til at ske for mig, denne sæson (men man skal jo aldrig sige aldrig...)) ERGO har jeg altså bevidst valgt IKKE at tage den med (men til jeres orientering, så er striber og tern en forholdsvis stor tendens denne sæson, der nok ikke rigtig er til at komme uden om, så er I tværtimod til den, så er det jo bare om at springe ud i det.)

- Men SS13 er jo så heldigvis også fyldt med en masse andet godt fra modehavet, og jeg har derfor valgt at samle nogle af mine ynglingstendenser fra mine ynglingsdesignere og placere dem alle i en sammenplatning i dette indlæg - kald det en Pocahontas-Trend Guide anno 2013 ;)

Så her kommer de: SS13's tendenser.

Troperne
SS står jo for Spring/Summer, og denne tendens er nok den mest sommerlige af dem alle. Tropiske prints, stærke farver og lette materialer er nøgleordene der definerer denne tendens, som man bl.a. så på catwalken hos Isabel Marant, Gucci, Versace, Stella McCartney & Paul & Joe.
- Og stylingsmulighederne er jo uendelige. Man kan jo som hos Burberry og Gucci bare lege med tropiske blokfarver, så som fusia, azurblå, citrongul og grønne nuance for et chic og feminint look, eller man kan som hos Dolce & Gabbana være mere modig og lege med prints og atypiske materialer, der leder ens tanker til Brasilien med kaffeplantager, bagende sol, sprudlende farver og stammekultur. Bare tænk "Troperne", om det så er med ferie eller kultur i tankerne, så skal du nok ku få sat et brugbar outfit sammen a la den tropiske tendens.

Burberry Prorsum
- Brug farver som fusia, azurblå, citrongul og grøn for et tropisk middelhavslook og tilsæt bærfarvede læber og saltvandshår.

Dolce & Gabbana
- Dolce & Gabbanas stil er for de modige, der ikke er bange for at mixe modige prints med stærke farver og brasiliansk inspirerede accessorize.

Gucci
- Gucci's stil er som sædvanlig mere ladylike i sit udtryk, og med sine enkle silhuetter og lette matirialer giver man den eksotiske trend en mere classy og elegant vinkel.

Isabel Marant
- Er man mere til Saint Tropez end Brasilien, kan man gøre ligesom Isabel Marant og matche mønsterprints i eksotiske, men mere nedtonede farver som rosa, turkis og coral med en lille fin halskæde.

Issa
- Hos Issa tager vi den eksotiske tendens til Grækenland, hvor elegante gudindelignende kjoler møder naturprints, guldsmykker og en blomst i håret a la Hawaii.  

Paul & Joe
- For at gøre den eksotiske stil mere dagligdags, kan man - ligesom hos Paul & Joe - style blomsterprints på en pæn skjorte, bukser, eller bare som detalje, med pastelfarver eller kridhvid, for et mere fint og let touch. 

Ralph Lauren
- Hos Ralph Lauren tager vi endnu engang til sydamerika, nærmere bestemt Mexico, for deres inspiration er hentet direkte fra matadorernes overdådige stil. Og ganske vist er jeg STOR modstander af noget så frygteligt som tyrefægtning. Men når ret skal være ret, så synes jeg faktisk at matador-tøjstilen er ret hip. Hat, poncho, læderbukser, flæser og den korte jakke = mexicansk cowgirl.

Versace
- Hos Versace er middelhavsstilen igen i fokus, med referencer til den græske mytologi med forførende havfruer, krigeriske gudinder og overdådige fyrstinder. Tænk turkis på nude for havfrue, markante guldsmykker og gladiatorsandaler for gudinde og lette materialer i eksotiske farver for fyrstinde.

Safari
Er man - ligesom jeg - meget i ét med naturen og dus med alle klodens dyr, er det safari-tendensen man skal satse på, der både strækker sig fra Afrikas savanne til Amazonas regnskov. Jordfarver som kaki, beige, brun og armygrøn kombineres med blomster- og dyreprints, ofte i ret eksotiske farver. Resultatet bliver en stil der både kan gøres ladylike som hos Max Mara, maskulin som hos Hermés eller mere modig og dyrisk a la Kenzo. - Og er man ikke til dyr og natur, kan man sagtens bære tendensen alligevel - bare supler dit outfits med en beige trenchcoat og så er den der stort set ;)

Hermés
- Hos Hermés er stilen maskulin og praktisk, og passer til en dag under stegende sol på jagt efter dyr, mænd eller nyt tøj. Tænk i ægte safari-stil med kaki, skind og buksedragter.

Max Mara
- Hos Max Mara kombineres safari- med junglestilen, og bliver dermed en mere feminin og dog dyrisk stil, med unisex-tendenser. Gepardprint kombineres med kaki, og tern og pandebåndet gør lige det hele lidt mere sporty.

Kenzo
- Hos Kenzo dominerer dyreriget og junglestilen. Stærke farver og blomsterprints leder ens tanker mod de tropiske regnskoves flotte flora, og kombineres smukt med dyreprints i lige så prangende farver. En farlig og modig stil at kaste sig ud i, men flot og i den grad bemærkelsesværdig!

Sort, Hvid & Grafisk
Sort og hvid. Vi elsker det på billeder, vi elsker det på film og vi elsker det i hvert fald også på tøj. Eller det gør designerne i hvert fald, for denne sæson har været spækket med sort og hvid i alle afskygninger - men helst i en grafisk vinkel. Striber, tern, rene linjer, minimalisme og grafik. Og det bedste er at det ikke behøver at gå til en bestemt genre eller til de modige fashionistaer, men noget hvor vi alle kan være med. Sort går jo som bekendt til alt, og det gør hvid jo næsten også. Men en kombi mellem disse er bare utrolig flot og stilfuld, og resulterer i en garderobe der både går til fest, hverdag, events og højtider.
- Stilen denne sæson er ret blandet. Hos Alexander Wang er sport på programmet og hos Lanvin er herrestilen og smokingen i centrum. Så hvis man ikke er helt sikker på de mere farverive og eksperimenterende tendenser, så er denne grafiske kombi af sort og hvid i hvert fald ret sikker at begive sig ud i, uanset hvilken genre man så selv stilmæssigt bevæger sig i.

Alexander Wang
- Sport blandet med sci-fi. Hvem skulle have troet det? Det gjorde Alexander Wang åbenbart, for hans kollektion er fyldt med grafiske snit a la korncirkler og Star Wars-symboler og kig til hud. Sexet, fantasifuldt og ret klædeligt, trods alt. Så er man i den modige ende, så skal man da næsten prøve sig med denne stil.

Paul & Joe
- Hos Paul & Joe er stilen lidt mere jordnær og dagligdags, og kan snildt gå til både, arbejde, fritid, byture og sommerfester. Og hvis det hele nu bliver lidt for sort-hvidt, så kan man jo altid smide lidt farve i, uden at det gør noget.

Lanvin
- Lanvin. Nok min yngling inden for denne tendens! Jeg er simpelthen faldet pladask for smoking-stilen der bogstaveligt talt er "smoking hot", med kig til hud, grafiske snit, kombien af sort og hvid og accessorize og det løse hår. En fed stil til både arbejde, men hovedsageligt fest. Sexet, farligt og classy. Love it! ;)

Ralph Lauren
- Vi hiver lige fat i den mexicanske cowgirl og Ralph Lauren igen, for også her, har kombien af sort og hvid vundet indpas, og gjort matador-stilen mere tidløs og rocket. En mere bohemian version af trenden, der måske vil gå til de mere modige og ekstravagante fashionistaer. Jeg er i hvert fald ret vild med det. ;)

Grunge Rocks!
Rock-stilen er nok den mest anvendte stil blandt fashionistaer og streetstyles. Vi kender jo efterhånden alle sammen til læderjakken, skovmandsskjorten og slidte trøjer og t-shirts. Men denne nye sæson skal man tænke videre og gå mere i dybden med grunge-stilen og finde lag-på-lag frem, og kombinere forskellige materialer og på den måde gøre ligesom Dries Van Notten, eller køre i den mere velkendte og nok mest brugte stil med printede toppe og blazer som hos Acne og 3.1 Phillip Lim. Eller hvis man er modig og ret ligeglad med Janteloven, så kan man jo prøve sig ad med Saint Laurent utroligt sexede og vovede stil med store hatte, sort på sort og med en masse læder, strik og organza. Og supler så det hele med rodet hår, røde læber og et par fede solbriller. Så har du faktisk et godt gennem-rocket look anno 2013.

Dries Van Notten
- Lag-på-lag, blandede materialer, skovmandsskjorte og røde læber. Så bliver det vist ikke mere skødesløst, og det kan altså - stylet på det rigtige måde - være utrolig fedt og rebelsk. Så har man mod på at være lidt "rebellious", hent din inspiration fra Dries Van Notten og gå planken ud som den rebelske - og stilbevidste - modepirat du er.

Acne
- Vil man gerne se lidt mere hip ud, og passe ind i det urbane gadebillede, kan man også prøve sig med Acne's stil. Toppe med skrift, gulvlange nederdele, læderitems og tilbageskrabet hår er både maskulint, ungdomelig og ret chict. 

3.1 Phillip Lim
- Ligesom ovenstående er 3.1 Phillip Lim også med på den hippe og ungdommelige Grunge-bølge, og faktisk lidt en blanding af de to ovenstående. Ternede skjorter og organza fra Dries Van Notten og printede toppe og flagrende længder fra Acne, kombineret med farver og prints, der lige gør det hele lidt mere funky og spændende.

Rag & Bone
- Rag & Bone har en mere voksen, country-inspireret og alligevel ret tjekket verison af grunge-stilen, med læderdetaljer og denim kombineret med blødere materialer som jersey og bomuld. Lag-på-lag tilfører igen noget skødesløst til stilen og det våde tilbageskrabede hår runder lige det hele af med et sporty twist.  

Saint Laurent
- Denne stil fra Saint Laurent har jeg fuldstændig taget til mig. Især hatten med bred skygge. Og læderbukserne. Kombineret med strik, organza, blonder og korte jakker får man en sexet, rå og ret eventyrlig stil a la sexet heks eller vampyr anno 2013... Og personligt elsker jeg det ;)

Asia
Sidste år blev jeg grebet af den asiatiske stil, der var domineret af moderne kimonoer, metallic prints med påfugle og tangzhuang-snit. I år er den orientalske trend tilbage, dog i en lidt mere sporty og/eller afslappet udgave. Først og fremmest er der mange kampsportsreferencer med karategi's (karatedragter), bælter og sporty kimonoer, men til den feminine og mere casual brug, er der også de mere traditionelle kimonoer, silkekjoler og jumpsuits. Med andre ord er den asiatiske tendens blevet mere casual og sporty, og med nogle undertoner fra det asiatiske dyrerige og kultur, som fx ses ved Max Mara og Emilio Pucci.

Chloé
- Hos Chloé er det sporty look i kimonoen og tangzhuangen blevet udnyttet og fortolket til en mere feminin og minimalistisk version. Pilene bibeholder det sporty, og bringer - for mit vedkommende - associationer til min ynglings animationsserie: The Last Airbender (der er sat i et asiatisk-inspireret univers), og striberne gør lige det hele lidt mere feminint, og tilsat røde læber, er der jo ikke langt til Chanel anno 30-40erne.

Dries Van Notten
- Hos Dries Van Notten kører de med en mere feminin og casual stil med blomsterprints og lyse pastelfarver, blandet op med denne sæsons grunge-stil, som Dries Van Notten hovedsagligt kører. Lav derfor et signaturoutfit, blandet med asiatisk og grunge, og afslut så det hele med Dries Van Nottens rodede frisure og røde læber.

Domir Doma
- Hos Domir Doma kører de også i kamsportsgenren, her i en lidt mere rå og "naturtro" version. Tilsæt lidt silke for at bløde silhuetten op og sæt så en fin clutch til i en kontrastfarve, og så har du et asiatisk look a la Domir Doma.

Emilio Pucci
- Emilio Pucci er nok den designer der holder sig mest tro mod sidste års sæson, med lette materiale, metalliske detaljer, kulturelle prints og kimonosnit. Farvefacetten ligger enten i den feminine ende med sarte forårsgrønne farver blandet op med lidt armygrøn, som en rå kontrast, til den mere markante silhuet med guldbroderi på sort - og jeg elsker det!

Haider Ackermann
- Haider Ackermann har valgt en mere maskulin og tidløs fortolkning af karate gi'en, i grove materialer og rigtige workwear-farver. Maskulint og lidt råt, men samtidig classy.

Max Mara
- Max Mara tager den orientalske trend ud i den asiatiske regnskov og viser prints fra både dyr og asiatisk kultur i kimono-snit. Lidt mere farverigt og modigt og kan lyse ens hverdag op.

Hermés
- Asien-tendensen er jo nærmest blevet indegrebet silke og lette materiale i farverige nuancer og prints, og hos Hermés har de formået at bibeholde den stil med moderne fortolkninger af klassike asiatiske snit i farverige prints, hvilket er flot, feminint og hipt.

Sporty
Den sporty stil var, ligesom Asien, alle vegne sidste år, og i år kommer den tilbage i en mindst lige så sporty udgave, domineret af tennis, amerikansk fodbold, løb, motorsport og fodbold. Badedragter/bodystockings, kasketter, bomberjakker, T-shirts med print, små tasker, tennisskørter og skulpturelle snit gør stilen skødesløs, college-like og casual, men tilføjer også et gran af cool herrestil. Der er med andre ord lagt op til at man kan komme hele vejen rundt med denne tendens, og være rå, cool, casual og feminin men frem for alt: sporty denne sommer. En tendens jeg i hvert fald vil efterkomme!

Paul & Joe
-
Blandt eksotiske prints og farver og sommerlige snit, kan sportstendensen også spottes hos Paul & Joe. Stilen ligger i den casual og pæne ende, og leder ens tanker hen mod lange sommerdage med fodbold og lacrosse i ægte engelsk kostskolestil. Tænk pastelfarver og bløde materialer og linjer, for den feminine tone.


Proenza Schouler
- Proenza Schouler har valgt at fortolke sportstendensen med alternative materialer og grafiske snit, kombineret med sporttendensens signaturfarve: neongrøn. Kombien mellem sort og hvid, grafiske snit, læder og neongrøn gør stilen rå, cool og ekstravagant, og tilfører sportsbanen lidt liv.

Altuzarra
- Hos Altuzarra er sportstendensen rå, ungdommelig og klassisk sportspræget med kasketter, snickers, printede t-shirts og bodystockings. Hvid kombiners med sort og farver som denimblå, gul og metallic for et tjekket look der snildt også kan gå til en tur i byen. Sæt løst hår til og så har man ellers et look a la Altuzarra.

Rag & Bone
- Er man ikke særlig glad for neonfarver, kan man gøre ligesom hos Rag & Bone, og gå efter de græsgrønne farver, som kombineres med hvid, sort, læderdetaljer og vådt hår i tennissnit. er man meget tennis-menneske med perfekt solbrun hud, er denne stil helt perfekt!

Sportmax
- Sportmax lever op til sit navn denne sæson og køre i motorsport blandet med amerikansk fodbold med grafiske snit, brede fartstriber, og den sædvanlige farvepalet: hvid, sort, grøn og orange. Sæt håret op i en vindblæst hestehale eller knold og tag tasen under armen, og så har du et sporty look a la Sportmax.

Metallica
Den sidste tendens jeg vil gribe fat i er metallic-tendensen. Den skinnende tendens sås på catwalken hos flere af designerne på farver, prints, accessorice og som hele outfits. Metallic var også fremme sidste sæson, og følger med ind i 2013, denne gang mere chic, hip og sexet. Gør som Versace og tilsæt et boheme-outfit chunky metallic accessorize, der skaber blikfang i dit outfit, eller gør som Burberry og lad dit farverige outfit skinne af matallic-tendensen fra top til tå. Og hvis du tør gøre det hele lidt mere vovet og sexet, så prøv som Lanvin og iført dig et mørkt outfit med smokey eyes og metallic detaljer. Uandset hvilken stil du er til, kan du i hvert fald roligt tilsætte metallic detaljer til dit outfit denne sæson.

Versace
- Hos Versaces eksotiske stil ses metallic-tendensen også tydeligt via skinnende accessorize; statement smykker, gyldne gladiatorsandaler og udsmykkede bælter. Eller, hvis man tør, kan man også prøve med en hel metallic kjole.

Burberry Prorsum
- Hvis man er meget ladylike og gerne vil skabe lidt mere blikfang, kan man følge Burberry's eksempel og lave et genenm-metallic look domineret af sæsonens eksotiske farver. På den måde får man blandet to flotte tendenser og skabt et ladylike look. Og tilsæt så bløde løse lokker og cateyesolbriller for et mere cool udtryk.

Lanvin
- Hos Lanvin har de også smidt metallic-tendensen ind i deres sexede og mørke grunge-stil, hvilket opgraderer hele looket til aftenbrug. Tilsat smokey eyes og løst hår bliver man en forførelse i sig selv. Er man dog ikke til så meget glam, kan man dog sagtens nedtone looket ved bare at sætte lidt glimtende accessorie til et sort outfit.

Det var de 7 tendenser som jeg har valgt ud fra sæsonens catwalk-shows. Selvfølgelig er der også flere tendenser, og man behøver da heller ikke være enig med mig, men dette var i hvert fald lige mine guide til en fed garderobe denne sommer. ;)

God vind til jer alle!

Tschüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar