mandag den 29. april 2013

Studenter-promo

Hej igen :)
Jeg lovede jo lidt billeder fra ugen, og her kommer de. Denne uge har budt på årets første isvaffel, mit nye dejlige kameras ankomst, konfirmationsshoot af en virkelig smuk konfirmand en ret kold og grå Store Bededag, en ret fordrukken lørdag i byen med en ret fordrukken Michelle (sorry, Michelle ;)) og Shaka Loveless på Shooters - jeg kom først hjem ved en halv 7 tiden og sov det meste af dagen. Meget kan man sgu sige om mig, men jeg duer altså ikke til at være i byen hele natten. - og studenterhuernes ankomst til os netop i dag. Blandet op med mine lidt halvhjertede forsøg på at komme igang med at løbe igen, efter at påskeferien rystede mig ud af min ellers ret gode rutine, jeg lige var kommet i. Typisk -.-' Men det har såmænd været meget hyggeligt :)

Årets første isvaffel med lakrids-, daim og hindbærsobet, samt guf, flødebolle og tivolidrys. En vaskeægte gammeldau's ;)

Et billede min mor fandt fra gemmeren af sig selv som teenager. Det må vist være noget med øjnene....
Hvem gider seriøst at løbe i et træningscenter, når man kan løbe til et scenarie som dette her?!

Michelle og jeg i byen - Og lad jer ikke narre, jeg var ikke nær så fuld, som det ser ud på billedet...

Den søde studentertid har netop lige kysset os på kinden ved vores smukke studenterhuers komme!
Michelle og jeg med vores huer på. Hvor er vi fine! ;D - Og ja, vi huskede at hoppe over den bag efter....
Huen der går til alt ;)
Sammen med huen kom også denne skønne ting - min campus-jakke, som jeg bestilte med. Og selvom den er lidt stor i det, så er den vildt fed og dejlig at have på :)

Det var en lille studenter-promo på sommerens skæg og ballade. Det bliver sgu godt. Glæd jer til sommer, når studentertøjet bliver matchet med huen. Det gør jeg i hvert fald! ;)

 Tschüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar