lørdag den 25. maj 2013

Jeg er tilbage!

Hej Blog :)

Humøret har det væsenligt bedre end sidste gang jeg skrev, og det takker og bukker jeg for. Skriftligt dansk er nu vel overstået. Hvordan det er gået? Absolut ingen idé! Jeg tror bare at jeg springer med på "jeg tager en dag ad gangen og tager det som det kommer" (men jeg må indrømme, jeg er lidt af en stræber i dansk og sigter efter et 12-tal. 10 vil også være helt okay, og 7 vil lige kunne gå, selvom jeg nok vil blive en lille smule skuffet, men alt under 7 vil for mig være uacceptabelt, da mine spidskompetencer ligger i dansk, og jeg altid kun har fået 10 og 12 i dansk....) Men ja, lad os nu se.
Næste stop på eksamensvejen er skr. engelsk på mandag og skr. spansk på onsdag, og så begynder det mundtlige helvede ellers...

Ud over eksamen er der selvfølgelig også sket lidt andre ting :) Bl.a. Multival ved gym i går, lige efter skr. dansk. Det var super hyggeligt med en masse glade - og lettere berusede mennesker, hvor vi bare kunne få lov at glemme alle eksaminer og triste ting, og bare morer os som de lalleglade, useriøse studerende vi nu er. :) Og ja, selv jeg kan lave underlige ting, selvom jeg er det evige dydsmønster... Jeg har i hvert fald nogle billeder jeg lige skal have set igennem.

Ud over det, skal vi også have lidt relevant i dette indlæg. Jeg havde ellers lovet mig selv at holde lidt igen med min forbrugerisme - og synes faktisk også at jeg klarer det ret godt ind til videre -, men nu har jeg jo gået og glået på de her støvler fra H&M længe, og trods at det ikke er støvlesæson, så har jeg alligevel brug for nogle gode støvler til vinter, og hvorfor så ik bare købe dem nu? De kan da også gå til regnfulde sommerdage... Så de røg med hjem. Og nu jeg var igang, så skulle jeg da også lige have en Verdi Elderflower med mig (den smager såå godt!) og det nye Elle. Så jeg valgte at lægge min indre Jyde på hylden og lege millionær i stedet. Bare for en eftermiddag og i dag er det så tilbage på Jyde-posten. Aahr men det er nu dejligt at vide at man ikke bruger hele sin SU-opsparing på sådanne ting - på én gang i hvert fald ;)

Støvler fra H&M

 Tschüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar