torsdag den 16. maj 2013

Outfit // Surfer i solskin

Hej Blog :)

Jeg fik godt nok sovet længe i dag, på baggrund af aftenens biftur. Det resulterede i at jeg kom for sent ind i 3. modul, hvilket var idræt, eller rettere rundbold-træning til sidste skoledag, hvor alle klasserne skal prøve at have en turnering. Og så kan jeg også lige benytte mig af lejligheden til at undre mig over hvor rundbold-i-de-sidste-timer-før-sommerferien-traditionen kommer fra? Hvert år, i de sidste skoledage op til sommerferien spiller næsten alle klasse på alle skoler rundbold ude i det gode vejr, og hvorfor egentlig? Jo, selvfølgelig skal man lave noget sjovt de sidste dage, men hvorfor egentlig rundbold? Hvorfor ik noget andet? Nu skal det så heller ikke lyde som om at jeg brokker, mig for synes at det er ret hyggeligt og sjovt :) I sidste time, hvilket var engelsk spillede vi også rundbold - 2. gang den dag - og tænk sig, næsten halvdelen af skolen var ude og spille, så det var svært at finde græsareal nok. Og så blev vi ret blandet, så vi endte med at være alle mid alle. Selv sad jeg på første parket sammen med nogle af de andre der heller ik spillede, og brugte tiden på at heppe på de andre, hvilket var ret sjovt (selvom vi må ha været ret så irriterende, hehe) ;) Men det var sgu en hyggelig dag.

En af grundene til at jeg ikke deltog i rundbold var jo pga. mit tøjvalg, hvilket i dag faldt på min "surfer-kjole", der ligner en våddragt (deraf navnet) tilsat min hvide sweater (der dog blev for varm at have på i længden, men så gik den jo også rigtig flot rundt om hofterne) og min shopper og sunnies. Et sommerligt outfit med strandfornemmelser. Personligt fik jeg næsten helt lyst til at springe op på mit surfbræt og ride ud ad Kalundborg Fjorden badet i solskin (for hold da op hvor har det været varmt i dag! Super dejligt! Nu er sommeren rigtig tæt på :))

Sunnies: Streetamo
Sweater: Solid Jeans
Kjole: Blanco
Taske: H&M
Loafers: Bianco

Tschüss! :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar