torsdag den 6. juni 2013

Fast & Furious 6

Hej Blog :)

Virkelig hyggelig dag i går. Ude og spise kinesisk med min søde veninde Randi, og derefter i biografen og se Fast & Furious 6, hvilket virkelig var en succes. For SYGT god film, der virkelig gør serien ret (synes jeg)!

Fast & Furious er jo som bekendt en bilserie, der sætter stor fokus på gaderæs og beskæftiger sig med kriminelle som the good guys. De første 4 film beskæftigede sig rigtig meget med ræs - og jeg elsker de første film, forstå mig ret! -, men de virkede for mig lidt rodede i deres plot, uden nogen vedvarende spændingskurve (okay måske på nær 2 og Tokyo Drift, de er sgu også ret okay). Men så kom Fast Five, og så blev det pludselig en anden snak, for ikke alene blev der proppet mere action på, der kom også et lidt mere sammenhængende plot uden noget subplot, som ellers har været til stede i de andre, og en spændingskurve der holdte en ude på kanten af stolen fra start til slut. Og så var der puttet en god gang humor og Bad-Ass-Kick-Some-Endnu-Mere-Bad-Ass-Asses. Super fedt! Men det store dilemma har så ligget i: kunne 6'eren mon opveje denne nu drejning, serien har taget, og oven i købet håndtere Letty's genopstandelse, uden at gøre det hele til en plat Hollywood-farce? Evalueringen: Ja! Det har de virkelig håndteret flot!
     Letty's genopstand er et lille subplot, men flettet utrolig smooth ind i hovedplottet, samt kører filmen med en rød tråd, der er helt relevant for selve serien, og endelig er 6'eren også bindeledet mellem Tokyo Drift og de andre film. Ergo ligger Tokyo Drift ikke længere og drifter ude på et sidespor fra de andre film, men er nu koblet med i serien. Ergo har Fast & Furious-serien ENDELIG fået en sammenhængende kronologi, og det var godt nok også tiltrængt, da det hele har været en kende forvirende.
     Det er dog også relevant at se på, at Fast & Furious 6 er blevet mere mere "action-iseret" end de første film. Gaderæs er nu blevet et lille subplot for sig, frem for hovedemnet i Fast...serien, og er nu byttet ud på en masse - virkelig fede (!) - biljagter, og et enkelt gaderæs i ny og næ. Nogle mennesker - og mange kritiske fanatikere af serien - ser dette som en virkelig dårlig drejning, og HADER hvad Fast & Furious er blevet, men jeg derimod, jeg ELSKER det! Fast & Furious er endelig blevet en film, hvor man sidder ude på kanten af sædet fra start til slut, adrenalinen pumper, og man kan grine med på en masse drengede, nonchalante jokes, fra de mandlige karakterer, og nogle af de mere diskrete, men ret så sigende mere "feministiske" jokes, der rigtig sætter mændene på plads. ;)
     Filmen er en kende forudsigelig - ligesom alle film jo nok er i det store hele, men man skal også forberede sig på, at der kommer nogle uforudsigelige twist en gang i mellem, så helt forudsigelig er den nu ikke, og kan derfor også byde på et par overraskelser :)
     - Og som en sidste lille goodie for os danskere, så er der ikke bare én men to danskere med i filmen: Thure Lindhard (hvis rolle desværre var meget kort og lille i filmen, desværre. Havde ellers lige glædet mig til at se en dansker i en rigtig kick-ass-film som denne), men så var det da en lille trøst at se Kim Kold spille med, som en dansk muskelmand tilhørende The Bad Guys. Måske ikke lige den bedste reklame for danskere, men stadig vildt fedt - og ret chokerende, da Randi og jeg pludselig opfangede lidt danske ord midt i det hele. Haha det var godt nok sjovt xD). Og han er til gengæld med i hele filmen og ender endda med at give både Vin Diesel og Dwayne "The Rock" Johnsen stryg. Læs og se klippet her (OBS! Spoiler!). Det var godt nok underligt at se ;)

Så det har været en sindsygt god aften i godt selvskab, god mad og en vanvittig god film, hvor jeg helt klart skal se opfølgeren Fast & Furious 7, når den kommer (og liiige se Tokyo Drift igen, for at få noge detaljer på plads)! ;)

Her får I lige aftenen i lidt billeder (fik desværre ik taget billeder af outfittet, men jeg havde en vinrød tanktop på til jeans, sorte western/biker støvler med hæl og en læderjakke på.) ;)



SPOILER!
Her kan I se introen til filmen, med soundtrack, credits og hele møget. Elsker personligt sangen, selvom jeg normalt ik er til rap, og så er jeg bare vild med at de har lavet sådan en forfilm, til lige at få en kronologisk opsumering på hvad der egentlig er sket gennem serien ;)


 Tschüss og god filmlyst! ;)


5 kommentarer:

  1. Hej! virkelig en cool blog du har, måske vi kunne følges?
    Du er ihvertfald velkommen til at kigge forbi :-)

    beautymorebeauty.blogspot.dk
    Knus Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :D Og jeg vil da lige kigge forbi din da.

      Slet
    2. tusinde tak - og tak for den skønne kommentar, den varmede virkelig :-)

      Slet
    3. Jeg følger også din fine blog via bloglovin' nu :-) - vil du følges via google også?

      Slet
    4. Jeg er ikke så meget inde på det, desværre :/ Men jeg vil da gerne prøve, aner bare ikke hvordan man gør (jeg ved det, ret ufancy blogger her ;))

      Slet