tirsdag den 30. juli 2013

Outfit // Strik i Juli

Hej Blog :)

Efter en hyggelig weekend med familiebesøg, og fest hos gode venner mandag (og første køretime på vej - gys!), var det tid til teori igen. Pyh det bliver altså godt at få det kørekort.
     Men køretime... Hm det der med gearskifte er egentlig ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig. Men mother of god, orientering er da en by i rusland! Man har kun brøkdelen af brøkdelen af et sekund (jeps, brøkdelen to gange) til at tjekke begge sidespejle, bakspejl, forrude, kigge over skulderen samtidig med at man også skal holde øje med evt. skiltning, at farten er passende, gearet må man helst slet ikke kigge på, det skal man kunne i blinde (O.O), man skal helst kunne kende forskel på højre og venstre (det er lidt småpinligt faktisk) og man skal frem for alt altid kunne bevarer roen og overblikket, mens man gør det hele i rigtig rækkefølge og ikke smadre bilen eller påkører nogen og også tager hensyn og overholder diverse færdselsregler. Og så sidder lille Anna-Sophie der og tænker... actually, alt for meget til at det kan siges i ét blogindlæg. Hm hm og jeg skal allerede ud og køre igen på torsdag. Så bliv inden døre. Bare en venskabelig advarsel...

Men over til noget hvor jeg føler mig lidt mere på hjemmebane. Dagens outfit bestod i dagens - og vejrets anledning på lange bukser og en let strik (hjemmestrikket fået af en god ven) og støvler. Det skal nemlig siges at det på et tidspunkt stod ned i stænger hjemme på gården, så jeg droppede sommertøjet og fandt det noget varmere grej frem. Fik også sportet min nye taske for første gang og selvom der kun er plads til det mest nødvendige er den virkelig skøn. 

Håber at i har haft en skøn regnvejrsdag (og drop nu det brok med at det er et lortevejr. Regnvejr er sygt hyggeligt, og dejligt lige at kunne få temperaturen nogenlunde stabil igen og samtidig også kunne blive inde og dovne for en gangs skyld) ;)

OOOOGG så vil jeg også gerne lige uddele mine største gratulationer til alle jer medstuderende der netop i dag har fået oplyst om I er kommet ind på jeres drømmestudier. Personligt er jeg først ved at tage hul på mit sabbatår, så jeg venter med den fornøjelse til om et eller 2 (hvem sagde 3!) år. Men til jer andre: you go, guys! Og jeg vil ønske jer al mulig held og lykke på jeres studier! Simpelthen så sejt gået af jer! :D Hvad skal I så ud og studere?
- Og til jer der måske ikke er kommet ind, et par vise ord fra... okay, det taler vi ik om. Men nuvel, til alle jer, det er bare om at prøve igen og blive ved med at prøve. I ved at I er det værd og at I kan, så det er bare om at overbevise omverdenen om det samme, og det skal nok lykkedes jer :) Husk på: de stærkeste er dem der svømmer op mod strømmen. :)

Øreringe: Glitter
DIY StrikJeans: Milla
Ur: Marc by Marc Jacobs
Ring: Skagen Denmak
Skyldertaske: Asos
Støvler: H&M

 - Talk's :)


lørdag den 27. juli 2013

Efternølerne

Hej Blog :)

Efternølerne til garderobens newbie-afdeling, der sidste uge viste sig at indeholde et par stiletter, en strik, 2 tee's, et par sneakers, en denimjakke og en kjole - og hvis I vil have billeder, så tjek indlægget ud Her - får nu deres eget indlæg. 3 skønne accessorize, der vil gøre sig godt her i sensommeren og til efteråret. Tasken vil blive en sjov detalje i et ellers lidt kedelig og monokromt outfit. Conversene er jo rent obligatoriske basicitems i en hver fashionista med en smule respekt for sig selv's garderobe, og de går jo til stort set alt og er samtidig også vildt behagelige og praktiske i en stresset hverdag (og så var jeg så heldig at få dem på tilbud til en VIRKELIG fordelagtig pris på Asos. Optur!). Til sidst er der uret, jeg egentlig er lidt skeptisk overfor. På papiret så det virkelig fedt ud, men på armen er det lidt mindre og lidt mere "billigt", hvilket desværre skuffer mig lidt. Men fortvivl ej, for det er egentlig meget pænt, selvom den beskedne størrelse gør det ret så feminint, så vil det også blive en flot minimalistisk og stilren detalje i et ditto outfit (der skal bare liiige et led eller 3 af, før det sidder som det skal).

Og the newbies er:
Skuldertaske fra Asos, købes Her.
Converse trainers, købes Her.
Sølv-Rose-Guld ur fra Oasis, købt Her.

- :)


onsdag den 24. juli 2013

Outfit // Camping?

Hej Blog :)

En interessant weekend jeg har haft. Studentergilde i lørdages der resulterede i et baldret sidespejl (min mors doing - ups), men ellers super hyggeligt med gode venner, grill, strand og god stemning. Senere stod den på bytur i Slagelse, der trods 2 skumle slovakker, glemt pas (hvilket det dog lykkedes at tilvejebringe takket være en utrolig sød og forstående veninde - selvom det krævede 100 kr. i benzinpenge til det. Hm det kan lære dig at huske dit pas når du skal i byen, Anna-Sophie -.-). Men derefter gik det bedre med hyggelig irsk pub, store fadbamser, god musik og tøseskæg til kl. 5 om morgnen (og hold nu kæft en hovedpine der vækkede mig samme formiddag. Øuw! >.<)

     En anden interessant ting er at jeg har været ude for er Kravlegården. Første gang på førersædet, første gang med gearskift (1. til 2. gear, men hvad så?), foden på speederen, koblingspunktet (det snakker vi ik om) og parallelparkering (brrr lad os aldrig bruge det ord igen!). Men ellers er jeg faktisk ret positivt overrasket over det at køre bil. Hvem sku ha troet det… ;P

Tirsdag stod den på teori i to og en halv time, hvorefter jeg skulle skynde mig hjem og videre til grillhygge med familien og nogle søde venner ude på Roskilde Camping. Og må jeg lige have lov at sige wauw et hyggeligt sted! Det ku evt. være et muligt feriested næste sommer.

Dette outfit er fra tirsdag til teori og senere på ultrakort campingferie. Elsker min Flintstone-tee og mine nye sneakers. Haha perfekt kombi ;D

Sunnies: H&M
Tee: H&M
Shorts: H&M
Ur: Marc by Marc Jacobs
Taske: David Hechter
Sneakers: Asos

 Later Alligator's :)

lørdag den 20. juli 2013

"Ocean Dream" by Alvaro Beamud Cortes

 Haløjsaså :P

I min tropisk-ferie-hungersnød har jeg fundet et shoot med en masse referencer til troper, azurblå have, palmeskygger, beachwear og colored sunnies.

Månedens prof. fotoshoot er skudt af fotograf Alvaro Beamud Cortes for Gioia Magazine af den flotte - og yderst heldige russiske model Yulia Terentieva. Yulia bliver stylet af Maria Giulia Riva i badetøj og beachwear fra hhv. Maison Martin Margiela, Céline og Roberto Cavalli og alt emmer bare rigtig sommer, sol og strand på bedste ferievis og så endda iført high promoted labels. Ak ja, gid det var en hvis anden der sidder her bag skærmen og savner Italien. Nåhr ja, jeg skal da heller ikke klage, denne sommer er nok den bedste siden 2010 rent vejrmæssigt. Kan næsten ik mindes en dansk sommer der har været så varm og solrig som denne Jubii! Så det er da et rimeligt plaster på såret :)


See's :P 


torsdag den 18. juli 2013

Nywii's

Hej Blog :)

Skulle der herske tvivl om hvad dette indlæg indeholder, så er det et nyt "new ins"-indlæg, med lidt nye medlemmer til garderoben over den sidste lille måneds tid. Ja, jeg løber jo på nød-SU, så jeg har måtte trappe gevaldigt ned på spenderings-fronten. Men det er immervæk blevet til disse små skatte, som jeg enten allerede har haft brugt til flere lejligheder, eller allerede har en date med til et eller andet kommende arrangement. Og ps., så er et par nye new ins på vej ;)
- Sandaletter fra Zara, købes Her.
- Havde disse dejlige basser på fødderne til min dimission,
og guderne skal vide at de faktisk er virkelig behagelige at have på
 for et par stiletter.
Og så har de den frynsegode at de passer til ALT og kan pifte ALT op!
- Strik fra River Island, købes Her. 
Denne havde jeg på da jeg blev student og fik huen på i sidste måned.
Den er så fin og kan styles med alt i de farver man netop ser på den, og åbner
derfor op for flere muligheder. Og så kan jeg godt lide at der er lidt tyngde i den.
- Tee fra H&M
Feed tee, der giver et frækt peak til huden,
og hvis man har en neon-BH indenunder ser det super cool ud!
Minder ret meget om Alexander Wang's ss13, med de transparante striber,

hvilket jeg er ret vild med. Har allerede planer om at bruge
denne til et kommende sportsshoot :)
- Tee fra H&M
Endnu en fed tee med de sporty og pikante transparante detaljer
(man kan ikke se det på billederne, men det sorte er i mesh).
Denne skal også bruges til det kommende shoot.
- Sneakers fra Asos, købes Her.
Jeg er totalt over the moon for disse her! Ud over at de er super fine,
både feminine og hippe og klæder solbrune ben afsindig godt, så er de også vildt behagelige,
og er derfor til at gå i en hel dag. Jeg har brugt lang tid på at lede efter et par gode sneakers,
og nu har jeg dem. Vildt godt køb (og så var de endda på tilbud til 129 kr.!)

- Denimjakke købt i Røde Kors
Vintagefund. Elsker den! Nogle vil nok mene at den er lidt for stor i det, men jeg elsker den!
Dejlig varm til kølige sommeraftener og plads nok til at have en vamset strik inden under til efteråret.
Og så kostede den kun sølle 80 kr.
Ønsker man sig en lignende, klik blot Her.
- Kjole fra Asos, købes Her.
Denne kjole havde jeg kigget længe på, før jeg købte den, og jeg må indrømme at jeg har min tvivl,
men jeg må også indrømme at den er ret fed og vil passe perfekt til mit sportsshoot.
Og så er jeg vild med det Alexander Wang-inspirerede design! Plus får det pæne hvide look modspil
af det sexede transparante mesh. En ret speciel kjole, så jeg går ud fra at den passer perfekt til mig ;)
Vil man gerne have noget mere lig Alexander Wang, så kan en lignende model også købes Her.(kan stadig ikke blive enig med mig selv om hvilken jeg synes er pænest, men ja, nu har jeg jo denne) ;)

 Snakkes ;)


onsdag den 17. juli 2013

Vanessa Hudgens Street Style

Hej Blog :)

Det er tid til endnu et Street Style-indlæg, og Vanessa Hudgens fylder denne gang blogpostens sider. Med sin altid så sommerbrune kulør, lange sorte hår, romantiske mørke øjne, sit legesyge smil og selvfølgelig: hendes meget casualcool-bohochic-stil er Vanessa næsten indbegrebet af sommer, med uudtalte referencer til eksotiske nætter i de tropiske egne (Vanessa har både irske, "native amarican" (indianer) og Philipiner i sig, deraf hendes eksotiske ydre), og så emmer den unge skuespillers stil af festivalsstemning og ung urban opfindsomhed, hvilket selvfølgelig er ultra passende her i Juli måned, hvor solen står højt, festivalerne kører på højtryk og vi bare elsker alt hvad der har med boho, farver og prints at gøre ;)

Derfor giver jeg jer: Vanessa Hudgens stilfulde festivalslækre, sommerready, tanvenlige, dagligdagsklare og frem for alt behagelige guide til god sommerstil ;)

Army og khaki er næsten obligatorisk i en god festivalsgarderobe, og sender desuden også tankerne en tur til Afrika. Gør som Vanessa og iklæd dig khaki-shorts eller en armyjakke til de køligere dage.
Enhver festivalsgænger med en smule respekt for sig selv, ved at 70erne er The Decade! Mavekorte toppe, boheme, prints, brændte farver og prikken over ét: en stor lækker hat til at beskytte knolden mod solstik. Vanessa mixer og matcher 70er-stilen på bedste og mest urbane måde, så alle kan være med.
En fin kjole til lange grilaftener, havefester, beach parties og evt. bryllupper skal der til. Vanessa ser henrivende ud i lange, løse, flagrende modeller med pikant kig til huden og med cremede lyse pasteller eller blomsterprints. Sæt en lang halskæde til hvis det ikke skal blive for fint.
Prints hentet direkte ud af et Tarzan-tegneseriehæfte. Dyreprints og jungleaftryk er, ud over Vanessa's sommerlove, også modeguruernes. i SS13 ses der jungleprints overalt, så rid med på bølgen og gør blot som Vanessa. ;)
En maxikjole til hverdag tilsat sunnies, en læderrem og lange halskæder. Enkelt, behageligt og stilfuldt look til en stressfri hverdag.
Sjove prints er altså bare - ja, sjove, og passer PERFEKT til sommerferien, hvad enten turen går til Middelhavet, New York eller Marienlyst.
Hvid er sommerens farve. Hvide blonder, hvid strik, hvid alting! Men hvid bliver som bekendt også ret hurtigt beskidt, og er derfor ikke særlig fikst til sommerens mange aktiviteter. Brug derfor kun hvid på ét item og match med mere slidstærke materialer så som denim og læder (hvis det da ikke bliver for varmt). Vanessa viser hvordan.
Vanessa er kendt for sin bohostil men kan helt klart også være rocket. Boyfriend's, forvaskede toppe, læderjakker og aviators, så er du ready to go.
70s again. Boho er jo som bekendt Vanessa fortrukne stil, og her med skjorter, denim, bootcut bukser, frynser og ruskind er der skruet helt op for stilen!
Til de køligere dage, som den danske sommer jo også byder på, skal den vamsede strik findes frem, gerne i karamel- eller stenfarver. Men looket behøver ikke at blive kedeligt. Et par skinny jeans og hæle og lidt diskrete smykker, og så er man chic igen. Og så duer stilen også til til nye sæson ;)

See's :)


10 % på Asos

Hej alle Asos-fanatics :D

Jeg har netop i dag fundet frem til en kode - helt tilfældigt faktisk - der giver dig 10 % rabat på hele Asos sortimentet (tror jeg). Og efter at have prøvet rabatkoden på en ordre, jeg længe har gået og sukket efter, røg der pludselig 10 % af prisen, så jeg var da ikke sen i vendingen til at trykke 'place orde'. Så nu er dette sølv-rose-guld ur og denne fine slangeskinstaske på vej hjem til mig med 92 kr. til gode (ja, lidt har også ret) ;)

Står I også med en mulig ordre på hånden fra Asos, men tøver alligevel med at trykke på 'place order'-tasten, fordi at prisen virker liiiiidt for høj, så tøv ej længere og tast just denne kode ind:

JULBDAY2013

Og voilá, skulle 10 % pludselig være raslet af! Håber at det fungerer for jer. God shopping :)

See y'all ;)


tirsdag den 16. juli 2013

Outfit // Kors!

Hej Blog :)

Efter en længere periode uden outfitbilleder, kommer der ét her fra da jeg var i Kalundborg i dag til teori. Huen bliver stadig luftet og flashet flittigt, det er jo også kun denne sommer jeg rigtig kan gå med den. Så det er bare med at nyde huen der passer til (næsten) alt ;)

Earcuff: Guldsmeden Holbæk
Skjorte: Sisters Point
Shorts: H&M
Ur: Marc by Marc Jacobs
Ringe: Skagen Denmark
Taske: David Hechter
Sandaler: Blanco

See's :)