torsdag den 22. august 2013

Sønderjylland 2 // Tønder

Hej Blog :)

Så kommer den næste billedbombe fra min uge i Sønderjylland. Første del viste jeg mine billeder fra Højer, hvilke kan ses Her (og tjek den egentlig gerne ud igen, for der er kommet lidt flere billeder ind siden sidst, som jeg havde glemt, og selvom de er taget på iPhone - da jeg desværre havde glemt mit kamera den dag, øv - så byder de alligevel på mange delikatesser samt en anbefaling af et ultra lækkert konditori, som man måske ikke lige ved eksisterer, men mindre man ved at det findes ;))

     Men nuvel, min næste billedbombe derfra omhandler den lille kronjuvel Tønder, der nok må være et af udkantsdanmarks smukkeste og hyggeligste byer (måske lige med undtagelseg af Møgeltønder, som jeg desværre ikke fik fotograferet)! Alene historien bag byen, der stammer helt tilbage fra 1100-tallet og med nuværende huse der kan daterest til 16-1700 er byen et sted for sightseeing og bare betagelse af smuk, gammel arkitektur. Gågaden er fantastisk hyggelig med mange caféer og spisesteder samt mindre butikker, kendte kæder såvel som små lokale. Mine ynglings - som også vil blive vist i billeder nedenfor - må helt klart være Johannes Kaffebar og Det Gamle Apotek (se mine anmeldelser af stederne under de pågældende billeder).

Desværre havde vi kun én eftermiddag i byen, så jeg føler slet ikke at jeg har fået set tilstrækkeligt derfra, og det er virkelig ærgerligt, da jeg snildt kunne få en hel dag, hvis ik 3 til at gå med at tøffe rundt der og tjekke byen ud (jeg eeeeeeelsker sådan noget! Slip mig løs i en by og jeg kan gå lykkelig vild.) Men da der ikke var tid til det, må jeg altså ha den tur til gode - bogstaveligt talt. Min mor og jeg har allerede planer om et 3, måske 7 dages ophold i byen i nærmeste fremtid. Men nu får vi se...

I første omgang vil jeg i hvert fald bare vise jer det jeg fik set af byen den eftermiddag og give jer mine anbefalinger af de steder man bare MÅ kende til, hvis man befinder sig i Tønder. Og hvis du er så heldig at bo i Tønder eller omegn og allerede kende alt til byen eller bare har et godt kendskab dertil, så vil jeg da utroligt gerne høre jeres anbefalinger af steder og andet gøgl der bare må opleves i byen, til mit næste besøg! :)

- Enjoy :P

Johannes Kaffebar:
Johannes kaffebar, lokaliseret på Tønder Gågade.
- Café, konditteri, kaffebar, butik, souvenirs, øl og vin og en garanteret hyggelig oplevelse!

   Atmosfæren er bare helt igennem fantastisk! Med det hyggelige spartanske gyldne lys i den ene ende af butikken og dagslyset der strømmer ind fra døren og de store vinduer i den anden, reflekteret i de mange farveindtryk der findes på hylderne, bag kassen, i montrene osv., dannes der et helhedsindtryk der bare er en fest for sanserne. Dette sted er perfekt til en fyraftensøl, et sted at nyde en kop kaffe efter en lang dags shopping og sightseeing eller hvor man måske bare vil forkæle sig selv med lidt lækkerbider eller måske nogle af de kvalitetsgaranterede varer der forhandles i butikken. Jeg var i hvert fald ellevild over min oplevelse af stedet, og jeg kommer helt sikkert tilbage igen :)




Det Gamle Apotek:
 Det Gamle Apotek, lokaliseret på Tønder Gågade
- Butik, souvevirs og café
   Beliggende i en gammel bygning fra 1600 i ægte rokokostil, og med en rig historie som herskabsbolig og apotek, finder man en stor fleretagers butik med alt fra souvenirs og finurligt pyntenips til sæber, lys, smykker, møbler og antikviteter. Selve butikken synes som ét stort hurlumhejhus, hvor intet rum er som det forrige, og med sine storslåede detaljer tilbage fra barokken, med overdådigt stuk, pastelfarvede vægge og forunderlige detaljer som et ildsted dekoreret med mønstrede kakler. Og så skal det da også nævnes at der til butikken medhører en lille have, hvor man er velkommen til at gå ud og sidde med en kop kaffe og lidt lækkert fra butikkens konditteri. Og må jeg så også lige henlede opmærksomheden på at hele kælderetagen er ét stort nisseland, fyldt til randen med alt hvad et rigtigt julehjerte kan begærer (jeg kom i mest bogstaveligste forstand i julestemning dernede og den følger mig faktisk stadig nu her).
     Denne butik er nok en af de mest spændende jeg har været i siden Søstrene Grene. Og som jeg i ren og skær mundlam forbløffelse sagde til min mor, der var med derinde: "Det her sted minder mig om Hogsmead fra Harry Potter" [bevares, lidt nørdet har man vel lov at være]. Ligesom ovenstående Johannes Café er denne butik ligeledes blevet en favorit i mit shoppinghjerte. Stedet byder simpelthen på alt: sightseeing, shopping, gastronomi og sanseoplevelser. Og jeg kan ligeså varmt anbefale dette sted til alle der måtte besøge Tønder, og vil have lidt godt med hjem, om det så være sig varer, lækker konditori eller bare en god oplevelse. :)





Tønder er først og fremmest en overordentlig smuk by, med en masse historie og international kultur bag sig. Det er ikke kun en by, men en turistattraktion i sig selv, og derfor helt klart et besøg værd for alle der elsker smuk arkitektur fra den sene middelalder, en landlig kultur med fantastisk søde mennesker - blandet op med lidt tysk ;) og frem for alt en hyggelig oplevelse i en af udkantdanmarks nok smukkeste og mest spændende byer!

Sønderjylland, jeg vender tilbage!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar