onsdag den 18. september 2013

Outfit // Yeehaw!

Hej Blog :)

Gårsdagen bød på ægte tøsehygge hos Michelle med spaghetti med kødsovs, stearinlys og chips og Gossip Girl. Jaja, jeg faldt i fælden. Ik at jeg er stolt af det (eller Michelles ret veltilfredse "hvad-sagde-jeg"-mine. Tsk, men jeg står altså stadig ved at serier, og især de dramatiske med en masse akavede scener, ikke er min stil. Man kan jo ikke slippet lortet (ja, undskyld) igen! Man bliver totalt bidt af det, pladre ukontrolleret om det, kan ikke sove fordi at man hele tiden tænker på de seneste intriger og hvordan de KUNNE være endt, hvis hovedpersonerne da ellers bare havde lyttet til dig, da du skreg ind i skærmen (hm, spørg ik...). Ja, jeg hader serier. Derfor jeg går en stor bue uden om dem, men ind i mellem kikser det altså lidt, og så er der ik andet at gøre end at isolere sig selv i 2 uger og tæske alle sæsonerne igennem, og derefter begrave sig i Ben&Jerry's for at udfylde det tomrum som serien efterlader sig. Nogen der kan nikke genkendende til det?

Hm, men i mellemtiden havde jeg altså dette outfit på i dag, der nok mere sagde Route 66 end Upper East Side. Min frynsestrik fra H&M gjorde sig godt til sorte jeans og var nærmest obligatorisk til mine bikerwesternboots. Tasken var egentlig mest bare til praktisk brug pga. størrelsen, men jeg må nu sige at den gik ret godt til ;)

Jakke: Second hand
Strik: H&M
Ur: Marc by Marc Jacobs
Jeans: DrDenim
Taske: Asos
Støvler: Frye



Ingen kommentarer:

Send en kommentar