søndag den 8. september 2013

Poppy Delevingne Streetstyle

Hej Blog :)

September måneds stilikon er Vero Moda's sommerkampagnemodel og rebelske Cara D's pæne modelstoresøster, Poppy Delevingne. Med sin bløde, feminine og casualcool stil, rammer Poppy en bred målgruppe af kvinder og er dermed lidt nemmere at gøre efter. Men misforstå mig ikke, for Poppy har en utrolig lækker stil, der flasher en masse cool elementer. Sort og hvid er selvfølgelig essentielt, men Poppy er heldigvis også meget flittig til at kaste et par farvede items ind i stilen, og så skal mønstre og prints heller ej forglemmes. Men Poppy kan så meget mere end at se sød og feminin "naboens datter" ud. Når den røde løber kalder og nattelivet frister, så kan Poppy da også godt hoppe i et lidt mere vovet antræk, der både tæller kropsnæresilhuetter, røde læber og transparante detaljer, og på den måde bryder vi også lidt med det girly og får en stil med kant, hvilket nok definerer Poppy's stil.

Jeg er i al fald fan af Poppy's sexede, casualcool, feminine stil.

Bukser med vidde er ikke kun et kikset fund fra 70erne. Poppy ved selvfølgelig hvordan man skal gøre de brede snit stillige og klædelige på kvindekroppen. Brug lyse farver med en varmere nuance og sæt så lidt rockede sorte detaljer til, for at spice det hele lidt op. 
Den røde tråd i et outfit, ment i sin mest bogstaveligste forstand. Rød er nok en af de mest klædelige og mest klassiske farver i et outfit, da det jo som bekendt både er kærlighedens, passionens og vildskabens farve, og hvilke tre ord er bedre end dem til at beskrive en fyrig stilbevidst kvinde? Brug rød på alt fra bukser, trøjer og accessorize til i et helt outfit.
Den røde farves kolde bror på farveskalaen: blå. Blå er en lidt mere sibbet farve at bruge, da man skal formå at matche den rigtigt, men sandt at sige, kan blondiner som Poppy nok godt afstedkomme ret meget med blå, netop pga. det flotte match mellem det gyldne hår (og evt. blå øjne til match) til et blåt outfit. Men for også lige at redde trådene ud og ikke lyder alt for Nazi (for det er slet ik meningen!), så bare gør som Poppy, og man kan afsted komme alt med blå ;)
Når vi nu går mod de kolde vintermåneder skal vi selvfølgelig have styr på overtøjet, og hvad er mere essentielt at have end den klassiske trenchcoat? Trench-trenden er en af de få trends der kan bæres af alle og styles med alt, og så er det jo et held at sort går ligeså smukt som sand. Men hvis man nu alligevel synes at det bliver lidt for fint, så kan man selvfølgelig altid roligt investere i en rå læderjakke.
Minimalistisk rock'n'roll eller boho with a twist? 2 trends du egentlig kan slå sammen til én, ved fx at sætte monokrome silhuetter, ripped jeans og læderitems til farvede detaljer, bløde materialer og lyse nuancer. Just follow Poppy's lead.
En mere sexet og rocket version af Poppy, der med sort som hovedtema og transparante materialer med et pikant kig til hud blandet op med røde læber og metalliske detaljer udgør et perfekt good-girl-gone-bad-look til nattelivet.
Til de sidste rigtig sommerdage skal der selvfølgelig trækkes i lyse sommerkjoler! Sæt evt. lidt læderdetaljer til, hvis det nu bliver en smule koldt alligevel.
Poppy kan nu også tilføje sine outfits lidt humor, fx ved hjælp af opsigtsvækkende prints, chunky accessorize, mix af materialer og matchende sæt. Feminint og stiligt men tilpas jordnært med det humoristiske twist.
Til sidst, hvis man fx står og skal hurtigt ud af døren eller bare generelt ikke er så meget til outfit der ser for gennemtænkte ud, kan det hele gøres tilfældigt casual men stadig tilpas stilbevidst, ved at have fokus på én opsigtsvækkende detalje sat til nedtonede basicitems, der kan matches med alt (fx en sort eller hvid overdel). Og føler man noget overskud, kan man måske smide en fed taske over skulderen eller træde i et par flotte stiletter, for at gøre stilen mere fuldendt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar