onsdag den 20. november 2013

IDA is Back on Track!

Godaften Late Nighters :)

Eller er jeg bare ved at overgå til pensionsalderen hvor man går tidligt i seng? Nåh, lige meget. Ville bare lige tjekke ind og sige hej. Hm okay og så måske lidt mere end det. På trods at det lidt uegnede tidspunkt, ligger jeg og udnytter den gratis streaming, som Spotify Play tilbyder PC-brugere, og lytter til bl.a. Ida Østergaard Madsens nye album Seize the Day. De fleste af os kender hende nok bedst som Ida fra X-Factor, hvilket jeg nu synes er synd og en såkaldt "disgrace" for hende og hendes talent. Den spinkle, ydmyge og lidt kejtede midtjyske pige, der til gengæld også rummer den velkendte jyske charme og frem for alt, sin storslåede og betagende smukke vokal. Ja okay, nogen kan lide hende og nogen kan måske ikke, men selv er jeg altså virkelig imponeret over hende, og spår en meget lovende karriere, hvis hun ellers kan forvalte sit navn og kappe navlestrengen til X-Factor.
     Nåh, men hendes nye album Seize the Day har jo netop set dagens lys, og der skulle da heller ikke gå længe før at de som altid skarptungede anmeldere gik i kødet på hende, og dømte hendes sange til at være "middelmådige", barnlige og bare ikke yde hendes talent retfærdighed og bla bla bla. Ja, kritisere kan man jo altid (I kan vel godt fornemme hvor min sympati ligger?). Men altså, da jeg hørte sangen Maybe I Like It i radion om aftenen, lige efter Valg, blev jeg ret hooked og måtte liiige hjem og høre mere. Det resulterede i en nok ret usund addiction til bl.a. ovennævnte, Who We Are og You Don't Care. Ja, I kender mig vel efterhånden, jeg har en svaghed for, hvad jeg kalder "Pocahontas-musik", med gode tribal trommerytmer, melodisk nynnen og chanting og en lille sjat synthesizer oven i. Hm en spøjs kombi, men what the heck. Pointen er at jeg bare kører ovennævnte sange på voldsom repeat og ærger mig godt og grundigt over at jeg ikke kan streame sangene på telefonen, når jeg er på farten, og trænger til noget godt shit i øerne. ;P

Idas nye (og første) video på Vevo. Man må altså sige at der er sket ret meget siden togskinder, knold og lidt forkrampede dansefagter på scenen definerede Ida som performer. Nogle vil nok mene at Ida har mistet lidt af autenciteten og det søde, kejtede og generte som hun plejede at udstråle på x-factor scenen, men personligt synes jeg at det er fedt at se hendes udvikling, og se en mere selvsikker og "moden" Ida, der har styr på det hun laver. Jo, jeg kunne måske også godt tænke mig at se en video, med akustisk guitar, rodet knold og et nøgent spotligt, men lige nu virker dette ganske klædeligt på hende ;P

Vil man høre flere af Idas sange fra hendes nye album, så kan man finde hendes playliste på Spotify, som lader sig streame ganske gratisk på PCen, lige Her. (nu håber jeg at linket virker, ellers går man bare på play.spotify.com og søger på IDA). Og hvis man ligesom jeg er til den såkaldte "Pocahontas-vibe", så anbefaler jeg at man lige lytter lidt til tonerne af Who We Are og You Don't Care. Tonerne derfra minder mig sådan om vinter, snelandskab, frosne skove og ægte Poca-living ;P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar