tirsdag den 19. november 2013

Laces and Treehouses

Hejsa alle :)

I dag dumpede en pakke fra Asos ind i postkassen indholdende en sort blonde-softbra, som jeg haft kig på i et stykke tid (jaa én ku sgu ik gøre det alligevel...), og ud over at den nok godt måtte have været lige de 2 cm. mindre så sidder den ganske fint og er rigtig flot på. Sådan en man sagtens kan lade titte lidt frem for et mere sensuelt look.
Notesbogen er en jeg faldt over i Asos gaveafdeling, og som også lige måtte med. En notesbog er jo en notesbog, men et flot omslag gør nu altså noget for inspirationen, og denne bloks omslag synes jeg simpelthen er så fint. Som bekendt elsker jeg ting med kant, og dette motiv med træhuset i de nøgne grene er både minimalistisk, kunstenrisk og tilpas barnligt og kreativt, og så elsker jeg den sort-hvide farveskala. Det hele stemmer bare godt overens med de mange tanker der farer rundt i mit lille hoved, så bogen kommer til at illustrerer sit indhold ret så fint. Jeg glæder mig i hvert fald til at tage den i brug, og bruge den til at skrive alle mine tanker, huskesedler og diverse noter ind, samt være en motivation og reminder for mig om at tegne noget mere (da jeg altid har elsket at tegne), også selv når jeg er på farten.
Soft Bra: Asos // Notebook: Oh Deer
Nyder desuden denne grå efterårseftermiddag indendøre med the, julestemning i Eurowoman, min nye notesblok og dejlig stilhed omkring mig (halleluja for at være den første hjemme!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar