fredag den 15. november 2013

Oufit // Hidden Gem

Godaften derude :)

Dejligt med fredag og weekend. Vi siger det hver gang, men det er fandme også rart. Jeg starter weekenden ud med endnu en køretime (nu må det snart være tæt på!) og derefter lidt indkøb med min mor til weekendens hygge. Tilfældet ville dog at både min mor og jeg opdagede en gemt ædelsten i Kalundborgs gågade, som jeg ærligt talt ikke fatter at jeg ikke har opdaget noget før, og som jeg derfor lige vil tippe jer om, der evt. skulle lægge turen forbi lille Kalundborg. Byens nok eneste Second Hand-butik med luksusmærker som Acne, Céline, Hilfiger, Armani og mange andre, i alle mulige prisklasser. Jeg sværger at jeg var ved at overveje fedtsugning, da jeg fandt et par vildt fede splinternye Acne-jeans til kun effing 250 kr, men som var for små! Øj der kan man tale om skuffelse! Men ikke desto mindre så er det en vildt fed butik, som jeg ærligt talt ikke troede at Kalundborg kunne mønstre. Hvilket den så måske ikke kan, da butikken desværre bliver ret overset mellem High Street butikker som H&M og Vero Moda, så jeg vil da opfordre alle der læser med og som evt. bor eller lægger et visit forbi Kalundborg at kigge forbi og investere i kvalivarer til virkelig fordelagtige priser. Og så er butikken ud over det utrolig hyggelig, velindrettet med sofa hvor man kan parkere sin veninde, mor eller kæreste mens man shopper og prøver, og så byder de på gratis kaffe. Tro mig, I vil ikke fortryde det! Butikken hedder "The Second Way" og ligger på Kordilgade 45, 4400 Kalundborg. Besøg deres hjemmeside Her.

Dagens outfit i dag var nok lidt andet end luksus, men ganske streeted med Harlequin-ternede thigts, oversize skovmandskjorte, min nyligt favede Fedora sat til en masse bling rundt omkring. Jeg eksperimenterer specielt meget med ringe lige for tiden, og udforsker tendensen med at lade flere ringe sidde på forskellige led, og selvom jeg endnu ikke er helt overbevist med at købe et helt ringsæt i guld, som mange bloggere ellers sværger til, så synes jeg nu at det ser ret fedt ud med forskellige ringe der til dels matcher og komplimenterer hinanden i stil, farver eller på anden vis, men stadig rummer små variationer og forskelle. Det giver noget raffineret kant og ser lidt federe ud end bare at lade der sidde en enkelt guldring med brillanter. ;)

Håber at I alle får en hyggelig weekend :)

 Hat: H&M
Skjorte: Benefit
Taske: second hand
Støvler: second hand
- - -
Earcuff: Huldsmeiden, Holbæk
Ur: Oasis
Armbånd: Dansk Smykkekunst
Ringe: blanding af min mors, Skagen Denmark og Sølvsmykker.com

2 kommentarer:

  1. Både dit outfit og dine billeder er super lækre!
    Kan rigtigt godt lide den der college-jacket, din ternede skjorte og dine leggins, det er virkelig lækkert! Også bare den måde du har sat det sammen på. Yum!

    trendniq.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, er rigtig glad for at du kan lide det :D Dejligt når det arbejde man lægger i det bliver lagt mærke til ;)
      Både skjorten og strømpebukserne er faktisk genbrug; skjorten er min fars gamle og strømpebukserne har jeg fået af en veninde, der ikke brugte dem mere. Utroligt hvilke perler man finder blandt gammelt "smide-ud" tøj (hidden gem, ehem ;P) Hehe ;) Og collegejakken er jo at finde alle steder lige for tiden :)

      Slet