mandag den 30. december 2013

Året der gik med Annahontas

Hey Pretties ;)

Det er dagen før nytårsaften og endnu et år er nu officielt gået. Raketterne er allerede begyndt at fyge om ørerne på os her ude på landet, og tossekassen viser flere og flere gensyn med året der gik her og der, og ditto gør Blogland. Sidste år lavede jeg to meget lange indlæg med mit år der gik i både billeder og tekst, men da jeg har haft lidt travlt på det sidste, og sådanne indlæg altså tager motherfucking lang et pænt stykke tid at lave, så tænkte jeg at jeg hellere ville korte det hele ned til en lille video, sponsoreret af min søde Google+ konto (waaaauuuw), der viser lidt billeder og highlights fra bloggen det sidste år. I mellemtiden vil jeg så kommentere her lidt på sidelinjen på skrift.

video

Året 2013 er blevet et højst mindeværdigt år for mig, af flere grunde. Det var bl.a. i år at jeg startede ud på outfitbilleder her på bloggen (og guderne skal vide at det altså gør noget ved ens koordinering af outfits fra aftenen-før-brug af!), jeg startede ud på nogle faste månedlige inspirationsindlæg, så som streetstyles, fashion editorials og Pinterest-billeder, hvilke jeg nok vil fortsætte, men nok ikke hver måned ;) Og så var det selvfølgelig også året hvor der skete nogle mere markante og fyldestgørende ting i mit liv. Jeg oplevede blandt andet mit sidste år på Gymnasiet gå til ende og fik langt om længe den notoriske røde og hvide hue på hovedet. Deraf ku jeg kalde mig student 2013 med et gennemsnit på 6.4 - der ja, ganske rigtigt ikke er det bedste, men nok til at der er noget at bygge på (årets råd til alle studerende: Tag jer SAMMEN allerede fra 1. år af! Man blir SÅ ærgerlig, når man sidder til sidst med et lausy resultat, fordi man tog tingene for givet og glæden på forskud...)
     Ud over det, så fik jeg også langt om længe mit kørekort, der nu har åbnet op for en helt ny verden af muligheder, og jeg er allerede i fuld gang med at gøre vejen usikre ;) Jeg har også dette år fået arbejde på min gamle folkeskole, der tillader mig at videre udvikle mine ret så middelmådige færdigheder i matematik bl.a. (Hvor kan børn dog bare forklarer tingene bedre end voksne, en gang i mellem!), man lærer at være på, og så tillader lønnen mig at sparer op til en masse sjove eventyrer, som jeg forhåbentlig kommer på i 2014-15, men det tager vi til den tid ;)

2013 har altså være et maksimum fedt år, med en masse både store og små øjeblikke, og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad 2014 kommer til at byde på. Håber at I vil fortsætte med at følge med derude og ligeså har haft et fantastisk 2013 og et fortsat god 2014 ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar