søndag den 15. december 2013

Blake Lively Streetsyle

Hejsa :)

Tænkte at jeg lige ville smide månedens streetstyle-indlæg op, inden vi kommer for tæt på jul, så man evt. lige kan nå at få styr på inspirationen til sin egen vintergarderobe og evt. tøjet til tropeferien, som jeg fornemmer at mange så småt er begyndt at varme op (!) til. Hm, heldige dem.
     Men valget denne måned er altså faldet på den blonde It-(Gossip)Girl- og skuespiller, med den misundelsesværdige krop og det irriterende flotte smil. Jaa, det er Blake Lively whom I speak... Som skuespilleren bag den sympatiske, modebeviste overklassefrøkken Serena van der Woodsen i mange pigers hjertebarn 'Gossip Girl', er der ikke noget at sige til at Blake er en stjerne på modehimlen, der konstant bliver observeret, noteret og beundret. Hendes stil, der ikke bare i rollen som Serena, men også som Blake selv emmer af citychic og jordnær elegance, har hjulpet Blake til at blive et stilikon på mange fronter. Det lange blonde hår og de blå øjne - som vi skandinaver bl.a. selv er berømte for - står altid så godt til Lively's garderobe, og hun forstår virkelig at understrege sin naturlige skønhed.

Bare follow Blake's lead og fin din egen It-girl frem, om du så er en Blair, Serena, Vanessa, Jenny eller hvem vi nu ellers kan nævne af stilbevidste madammer fra Gossip Girl. Selv tror jeg nu, at jeg vil gå med Blake a.k.a. Serena ;)

Jeg elsker Blakes monokrome looks (specielt 1 & 4)! Mikset af materialer og de metaliske indput er både feminint, sporty og meget classy. Perfekt, hvis man ikke er så meget til det up tighte klassiske suit.
Hvem der dog bare havde Blake's former - og sans for at vise dem frem på den mest elegante og sexede måde. Helt sorte outfits er notoriske for at virke slankende, men samtidig indrammer sort også kvindekroppen, og med outfits som 1 & 2, der virkelig forskønner Blake's misundelsesværdige krop, er der ikke meget at sige til, at den lille sorte fx er blevet så essentiel.
Vi har efterhånden set det på op til flere stilikoner; tone-i-tone stilen er kommet for at blive. Og gerne hvis man kan smide en blokfarve ind. Blake er ikke bange af sig, og går målrettet efter de opsigtsvækkende farver.
When casual, you gotta rock it up, er jeg sikker på, at der må være nogen der har sagt. For når Blake Lively er casual, så bliver der både skruet op for grove læderdetaljer, tribal prints og slim jeans.

Og nu til noget mere essentielt denne sæson. Her i vinterhalvåret har man som bekendt brug for en god frakke, og Blake fremviser i mange tilfælde frakke-tendensen på den mest elegante - og somme tider lidt sjove - måde. Ovenstående et nogle af de mere elegante men stadig farverige eksempler. Specielt nr. 1!
Nogle af de meget farverige eksempler, hvor Blake demonstrerer kombien af materialer, farver og toner.
Og så til det enkle og elegante igen, hvor blågrå farver går igen, og viser sig meget klædelige til sin varmere søster, Beige ;)
Rulam! Det kan simpelthen ikke understreges nok! Om vinteren findes der ikke noget bedre, end at putte sig væk i en kæmpe rulamsfrakke! Hold evt. looket i dæmpede jordfarver og smid et farvet indslag ind, for et jordnært, urbant udtryk.
Den evige og udødelige klassiker: trench-coaten! Meget gerne i douce-farver!
Bærfarver er noget så kønne til de kolde måneder. Især hvis man forstår at mikse dem på kryds of tværs.
Khaki og armygrøn har vi også set meget af de sidste sæsoner, specielt om vinteren. Looket kan både gøres feriechict til solbrun hud, men samtidig også være classy til vinter.
Har man brug for et vinterafbræk, og flygte ned sydpå til varmen, så iklæd dig striber, meget gerne med nuancer af blå eller khaki, for maritime subtropiske fornemmelser.
Er man mere den flamboyante type, og elsker at matche den tropiske farveskala, så iklæd dig blokfarver som blå eller smid nogle lidt larmende prints ind...
... Eller iklæd dig blomsterprints fra top til tå og lette materialer. Upraktisk om vinteren, men skide smart og komfortabelt på den varme ferie, som mange ofte også forbinder med vinteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar