torsdag den 5. december 2013

Pyjamas Vejr

Hej Blog :)

Så melder Boldil snart sin ankomst, og jeg står og skal på arbejde. Øv bøv... Imellemtiden har jeg ellers omfavnet vores sofa iført min nye elskede pyjamas, der faktisk er den første pyjamas jeg nogensinde har købt. Jeg har nævnt den før og lovet billeder, så her kommer de. Sættet er købt i H&M, og bukserne kan købes Her og trøjen Her, og er der også i flere farver, hvis man ikke helt er til lyserød. Under normale omstændigheder ville jeg nok finde dette sæt alt for tuttenuttet til mig, men efter Stella McCartney viste masser af lyserøde tern på catwalken i et maskulint snit, har jeg gennemgået en fashionabel udgave af Det Hvide Snit, og nu sidder jeg så her i lyserød. Når det så er sagt, så er bukserne altså bare fantastisk bløde og smyger sig bare om kroppen. Bevares, det er jo ikke cashmere, men nok den fineste bomuld på markedet ;) Hehe trøjen måtte også lige med, da jeg synes at den gik så godt til og var ret sød.
     Tænk sig at kunne gå så meget op i nattøj... Det havde jeg ikke set komme, men nu hvor vejret er som det er, og julen til og med traditionen tro inviterer til at sidde indendøre og hygge med uldtæpper, godt læsestof, varm the (den dog på nedenstående billeder er byttet ud med tomatsuppe) og hyggepyjamas, hvad andet kan man så gøre? Jeg elsker i hvert fald stunder som disse kontra min nye pyjamas ;)



Men jeg må vist også tage lidt andet tøj på, og gøre mig klar til arbejde, hvor lidt jeg end har lyst til det. Håber at I får en god 5. december derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar