mandag den 13. januar 2014

Flytte-Hjemmefra Feber

Hello again Late Nighters :)

Vi kender det alle: Januar og det nye år er knapt sparket ordenligt igang, før udsalgene og de gode tilbud fyger om ørerne på os, og vi kommer til at bruge penge på en masse knalderværk vi i sidste ende overhovedet hverken behøver eller egentlig ønsker os. Vi kender det alle og vi falder alle i den samme udsalgsfælde, don't deny it! Men i år forholder dette faktum sig lidt anderledes for mig. Jeg bor jo hjemme og er ikke engang begyndt at overveje at flytte hjemmefra (eller jo, måske lidt, men overhovedet ikke tæt på realisering!). Jeg er lige blevet 19, næsten nybagt student, lever af vikar-indkomst og med en livsstil der er præget af at bor hjemme. Ja, jeg skal ikke klage, for livet er jo fint, men af en eller anden grund - og den hænger måske sammen med at mange af mine veninder nu er ved at flytte og skal indrette egne hjem, samt blogland også går løs på boligafdelingen lige pt af en eller anden grund - så er jeg også begyndt at mærke boligfeberen sætte ind. Den startede med en blog jeg følger, hvor indehaveren havde en ting for kobber og marmor, og jeg ku egentlig godt se konceptet. Efterfølgende tog tingene fart, da min gode veninde og medblogger Michelle selv skulle flytte og begyndte at inddrage mig i sine indretningsplaner. Og nu er jeg så selv begyndt at kigge efter flotte dekorative detaljer til mit værelse, hvor der for den sags skyld overhovedet ikke er nogen plads at arbejde på, og der er ingen flytteplaner i sigte. Øv øv, så de efterhånden tiltagende ture i Bahne og kig på Housedoctor.dk må altså vente med at føre til noget, men forholdet er da under udvikling. It's about to get serious ;P

Nedenfor har jeg lavet en collage med nogle af de ting jeg virkelig craver til min fremtidige bolig. Hvad der inspirerer mig meget, er bl.a. natur, specielt motiver som pinde/grene, gevirer, hjorte og andet dyrevildt. Med andre ord ægte skandinavisk natur. Selv gråvejret har en eller anden form for impact på mig, der gør at hele det univers jeg pt. spankulerer rundt i er lidt smådystert og gråt, men på den anden side kan jeg godt lide enkelheden og det impulsive i det, hvis det ellers giver mening. Sølv, marmor, kobber og andre hårde og grove materialer med lidt shiny effekt er også noget der hitter hos mig. Det giver et fint og sofistikeret modspil til første nævnte, men passer samtidig ind i stilen, og så er jeg selvfølgelig en ret stor fortaler for vintage og retro stil. Synes at det giver sådan en god stemning og et personligt twist med et strejf af nostalgi, som jeg jo som bekendt er ret glad for ;)

Ak ja, jeg ku pludre i en evighed om det her, men hvad synes I? Mærker I også boligfeberen, eller jeres cravings går måske i andre baner? Del gerne jeres egne cravings :)

Flytte-Hjemmefra Feber
Klik på collagen for links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar