mandag den 27. januar 2014

Januar haul

Hey Preps/Rebs ;)

Januar er næsten så godt som slut og dermed ditto de store Januarudsalg, der har raset rundt omkring. Det har været a rough ride, I'm sure, med en masse tab af gode penge, nogen spildt andre investeret. Udsalgsfælderne har ligget alle vegne, og vi har enten nøjsommeligt bevæget os uden om dem, eller godtroende faldet i dem. I år besluttede jeg mig for at være den der vadede udenom. Jeg er bare virkelig træt af at ende op med ting, som jeg ik ender med at bruge alligevel, eller som jeg kun bruger, af pligt over for de penge jeg har smidt efter det. Kender I følelsen? Men altså, klapper mig selv på skulderen, for igennem Januar er det faktisk lykkes mig at nå ud på den anden side af Januarudsalgene med nogenlunde god samvittighed og en masse nye ting, som jeg med garanti kan bruge og er glad for. Jeg kan 100 % stå inde for alle de nye ting jeg har købt, og nedenfor vil jeg præsentere dem.
     Hemmeligheden er at identificere og gå efter must haves, som man altid kan være bekendt at bruge. Personligt har jeg gjort status over min garderobe og arsenal af produkter, og identificeret hvad det er jeg mangler, og dermed målrettet gået efter dem. Selvfølgelig kom der også lige nogle lidt mere spontane køb med, men hovedet og grundprincippet har altid været med i processen, og jeg kan derfor med glæde præsentere nedenstående items, som jeg ved at jeg vil komme til at bruge gentagende gange og altid vil kunne stå inde for (hvilket forresten også gør tabet af den mindre formue, der er brugt på tingene, nemmere at acceptere ;))

Hvad er jeres Januarkøb? Faldt I i fælden, og i så fald, hvad er det så I fortryder, eller er I ligesom jeg godt tilfredse med jeres indsats denne "højsæson"? ;)

Produkter fra The Body Shop er altid en god idé. Her købte jeg bl.a. en stor Shower Gel samt 300ml Body Butter i Oliven på udsalg (180 kr til sammen), da jeg er løbet tør og for den sags skyld bare elsker deres Oliven-produkter. En fantastisk neutral og grøn duft, der bare minder mig om friske bøgeblade og dansk sommer, og så elsker jeg altså deres Body Butters! BB-creamen var en jeg fik anbefalet af Michelle, så 175 kr. blev ofret, og jeg har ikke fortrudt det. En virkelig let konsistens der bare smelter ind i huden og med en farve der blender godt ind i ens egen, og giver et friskt og sundt look med en ensartet teint. Et mere transparent, fugtende - og i mine øjne, pænere alternativ til foundation.
Duftlyset var et jeg faktisk fik gratis med, da jeg købte for over 300 kr., hvilket bare var SÅ fedt, da jeg ELSKER duftlys, især citrusdufte. Det både pynter, dufter og hygger. 

De blå skinny jeans er købt i Zara på udsalg, da jeg altid står og mangler jeans. Normalt er jeg mere til de lidt mørkere og forvaskede toner, men de her er bare så fine, sidder fantastisk og giver sådan et friskt pust til et look. Perfekte til S/S! PU-bukserne er fra H&M's nye kollektion, og egentlig en erstatning for de par jeg købte sidste år der egentlig bare ik sidder godt. Disse her er dog helt perfekte, sidder jättebra, har bæltestropper og så er jeg ret hooked på lynlåsene ;) Over-knee strømperne fra H&M var en basicvare jeg længe har savnet, så selvfølgelig skulle de også med.

 Ringen fandt jeg i &Other Stories ved et tilfælde, men passer bare perfekt ind i min stil! Elsker det enkle og geometriske design, der gør den ideel at mixe med mine andre smykker, og er en jeg altid vil kunne bruge.

3 BHer alle købt i H&M. Af en eller anden grund så mangler jeg altid undertøj, nok fordi at jeg aldrig helt har kunne se meningen med at spendere i dyre domme på tøj, man ikke ser. Men efterhånden som trenden med at lade undertøjet titte lidt frem har vokset sig stærkere, og jeg da også er blevet ældre og begyndt på ting der hører sig dertil, så er interessen for at se flot ud under tøjet altså også blevet stærkere. MEN mit undertøj skal helst være underspillet og sexet på den pikante og enkle måde. Monokrome farver, nude og underspillede blonder er uden tvivl min stil! Vilde prints og detaljer bliver derimod for "vulgært" og svulstigt til mig, når det kommer til undertøj, spøjst nok.

Mavetee fra Zara. Den er ganske vist tendenspræget, men jeg har altså virkelig en svaghed for sportstema, især sådan noget her, der vil være genial til sommer, og så er den nu også ret tidløs, så hvorfor ik? ;)

 1. Strik fra BikBok by Mary-Kate & Ashley Olsen. Et absolut must have, der både er lækker i materialet og design, og så kan den matches med stort set alt. Et lidt pricey item, må jeg indrømme, men det er til gengæld også en ting man kan have altid og aldrig går af mode, and that my friends, is my strategy!
2. Kjole fra Zara. Egentlig et impulskøb, og så er den liiige lovlig stram, men for satan altså, hvor sidder den altså bare godt på, komplimenterer virkelig formerne, og så har den en drapering i skirtet med en lille slids, der får benene til at syne fantastisk lange. Og så er jeg ret hooked på den røde farve, så 159 kr. blev ofret, og jeg er vildt glad for den! Btw mangler jeg da også en ny kjole i garderoben ;)

 2 højhalsede trøjer fra Zara. Elsker idéen om højhalsede trøjer, da jeg synes at de både er sofistikerede, behagelige og et eller andet sted ret sexede, og så er disse igen ret tidløse, og kan dermed bruges sæson efter sæson.

 Clinique Redness Solution dagcreme. Et item jeg faktisk længe har tænkt over at købe og savnet, da jeg ikke har nogen dagcreme og min hud virkelig har trængt til det, og efter at have prøvet cleanseren i serien i et par uger, og prøvet dagcremen efterfølgende, er jeg ikke i tvivl om at dette, trods den gode slat penge, helt klart var pengene værd, og næppe mit sidste køb fra Clinique.

 Efter at have set Christina Dueholm opbevare sine smykker i de smukkeste transparante smykkeskrin, har jeg selv været ret hooked på idéen med at kunne flashe sine smykker, uden egentlig at have dem på eller lade dem ligge fremme i kaos. Derfor har jeg siden da været på jagt efter transparante smykkeskrin, og fandt langt om længe ovenstående akrylæsker i Søstrene Grene, til under 100 kr. Så nu står de og pynter på mit sminkebord ;P

 Halskæde fra H&M. Som nævnt i et tidligere indlæg, så har jeg fået en svaghed for små delikate guldhalskæder med enkle vedhæng, så no wonder at denne lille sag til sølle effing 25 kr. kom med mig hjem. Den pynter simpelthen så fint om halsen og er en smuk lille detalje i et outfit.

Skjorter fra H&M
1. Har længe været udkig efter en enkel hvid skjorte, men har bare ikke rigtig kunne finde den helt rigtige, så har den enten været forkert i designet, materialet eller der har været en irriterende lille ting på, som bare ik passede. Denne her er egentlig liige lovlig gennemsigtig, men jeg godtager den, og den røg med hjem, og så er den altså fin ;)
2. Endnu et impulskøb, men igen: jeg har en svaghed for skjorter, specielt de oversize, ternede, herrelignede skovmandsskjorter kan jeg ik rigtig stå for, og denne har lige det helt rigtige Isabel Marantish over sig, som jeg elsker. Vil være super flot til sommer til lyse jeans, hotpants og sandaletter eller over bikinien. 

Tørshampoo fra L'Oreal og saltvandsspray fra Matas Striberne. 2 items jeg længe har gået og savnet, dels fordi jeg ofte døjer med fedtet hår, hvilket jeg HADER, så har ved flere lejligheder savnet en tørshampoo til et hurtigt fix, og saltvandssprayen har længe stået højt på listen, da jeg simply bare eeelsker strandlooket, og savner det, specielt om vinteren. Så disse to produkter der til sammen ligger på under 100 kr., kom også med hjem, og glæder mig til at kunne friske looket lidt op, på en grå torsdag ;) Bedømmelse af produkterne kan forventes senere hen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar