tirsdag den 25. februar 2014

Hey Peeps :)

Lidt gode rytmer at lytte til her denne solrige tirsdag. Dagens artist er danske MØ, der netop inden længe er aktuel med sit første album (kommer på gaden til marts) "No Mythologies to Follow".
MØ aka Karen Marie Ørsted er en ret hypet dansk sangerinde, der siden 2012-13 har taget den danske scene til sig og formået at skabe sit navn MØ. Også i udlandet har de fokus på hende og selvom hun først nu er aktuel med sit debutalbum, har hun længe været spået til en fremragende karriere på den danske - og evt. udenlandske - scene. Personligt er jeg helt forgabt i hendes jazzede stemme og den soullignende pop/electronic/r'n'b blanding hendes sange lægger for dagen, der bringer associationer til den amerikanske Lana Del Rey. Selv det visuelle koncept i hendes musikvideoer tiltaler mig, med sine grålige, retroinspirerede temaer. Kort sagt er jeg en stor fan af hele konceptet MØ, og glæder mig til det nye album kommer på gaden!

Psst... MØ er også sat til at spille på Roskilde Festivallen 2014. Mon ik det var en god idé at få købt sig en billet? ;) Hehe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar