tirsdag den 4. februar 2014

Nail the winter

Hey P/rebs :)

Lidt længe siden vi sidst rundede beautyhjørnet herinde, så tænkte at jeg lige ville trylle lidt med noget negletamtam for jer (og mig selv, tøhø). Sad i går aftes og var lidt kreativ med 2 ret cravede lakker i mit arsenal. Først og fremmest ELSKER jeg simpelthen min glimmerlak fra Sally Hansen! Ikke alene er den super flot og vinterlig - minder mig sådan om klingende frostklare sneklædte vinterdage - så har den også en utrolig dækkeevne og holdbarhed, som faktisk overrasker ret meget, i forhold til at det er en glimmerlak (der ofte skal bruge flere lag, for at dække helt). Men nope, ét lag er rigeligt her, og så er den endda hurtigtørende. Lækkert ;P Dog følte jeg ikke helt for det totale glimmerlook, da glamouren falder lidt ved siden af min smag lige pt, derfor valgte jeg at tone glimmeret lidt ned, med et lag-på-lag look med nude under og med glimmeret som detalje. Derfor fandt jeg noget hospitalstape frem - der er mere blødt og ikke så klæbende, så det er let at tage af, uden at ødelægge lakken under - og klippede det i tynde strimler som jeg placerede hen over tommel- og ringefingerneglene, hvorefter jeg kørte lakken over, lod tørre en lille smule og fjernede så tapen igen, så jeg fik nogle fine skrå striber. Dette gjordes både til den ene og den anden side, så jeg til sidst endte op med en gitterlignende effekt. På de andre negle valgte jeg at lave en lille snip fra neglebåndet mod spidsen. Igen tog jeg et stykke tape og klippede et lille trekantet hak ind og så samme procedure. Hele procesen foregik faktisk relativt nemt og hurtigt, og blev udført mens jeg chitchattede i telefonen med en sød veninde, så det er ikke ligefrem noget der kræver det store neglekit, opmærksomhed eller koncentration - og før I begynder at modargumentere, så nej, jeg er selv en spadser til det med negle og at lægge lak, så det er ikke fordi at jeg er specielt skilled på dét punkt! Desuden, hvis det går galt og du har neglelak ud over det hele, så tag blot en vatpind med neglelakfjerner og fjern det værste...

Et Voila! Flotte og elegante vinternegle, glammede på den nedtonede, elegante og kreative måde. Er man ikke til glimmer kan det da også snildt gøres med andre farver (sort og nude tror jeg ku være fedt!) Hvad synes I om det? ;)

(Pssst... Ville have været perfekte negle til premieren på Disney's Frozen! ;P)
Lak fra Elf i farven 'Nude' // Lak fra Sally Hansen i farven "Showgirl Chic"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar