fredag den 28. marts 2014

Being Beautiful // Krop

Hey Peeps :)

2. afsnit i Being Beautiful-serien, denne gang omhandlende kroppen i forlængelsen af min snak om hudpleje. Well, so lets get started. :)


1. Rens
Ligesom ansigtspleje er det naturligvis vigtigt at rense huden med en god sæbe, hvor jeg i længere tid har været glad for The Body Shop, specielt deres olivendufte er jeg virkelig committed to, da de har sådan en dejlig grøn duft af natur og grønne bøgeblade, som jeg bare elsker og som minder mig om dansk sommer. Men ellers så kan man jo bruge en hvilken som helst sæbe der passer ens hudtype og præferencer. Skal jeg endelig prøve en anden duft ville jeg dog gerne prøve Body Shops Papaya eller Passionsfrugt, der begge er friske citrusdufte som jeg er stor fan af.

2. Barber
Efter rens plejer jeg altid at barbere ben, intim og under armene (too much information? Well sorry, men det er jo kroppen, ik?), og dertil bruger jeg faktisk en Gillette shaver til mænd, da jeg simpelthen synes at de er mest effektive og holder længst, hvor jeg har syntes at Venus's fx hverken holder særlig længe eller er specielt gode, eller det er måske bare mig? Nåh, men det korte af det lange er i al fald at Gillette's virker fint til mig. Egentlig så burde jeg også bruge barberskum, da det har det med at give bedre resultater og skåne huden, men har bare ik rigtig fået taget mig sammen til at købe mig en endnu, og uden fungere nu også fint nok for mig...

3. Eksfolier
Igen: eksfolier huden med en god skrub, der både fjerner døde hudceller og snavs og samtidig fugter huden, og gør det ca 1-2 gange ugentligt! Jeg bruger en sindsygt lækker saltskrub fra Munkholm med både rapsolie, mandelolie, kokosolie, glycerin og æteriske olier samt fransk havsalt selvfølgelig, og den er SÅ GOD! Efter barbering gnubber jeg den ind i huden med cirkelbevægelser over hele kroppen og skyller derefter af. Saltet sørger for at gnubbe alt snavs væk mens olierne beskytter, fugter og efterlader min hud silkeblød! Har faktisk ik engang brug for ekstra fugtighedscreme efterfølgende pga. olierne i den, hvilket er ret dejligt hvis man har travlt eller ik lige orker balsamering efter bad. Og så dufter den dejligt at citrus, men kan også fås i andre lækre dufte.

4. Fugt
Efter badet skal huden selvfølgelig fugtes, og her bruger jeg ofte The Body Shops body butters, igen i duften oliven. Body buttersene har jeg kun godt at sige om, da de fugter godt og har en god cremet halvfast konsistens og er hurtigtabsorberende, hvilket er super lækkert især når man skal klæde sig på efterfølgende, og så har de jo en dejligt duft. Dog har jeg også brugt andre, og Oriflame har jeg bl.a. haft gode oplevelser med, specielt duftmæssigt, selvom det nu ik er lige så vigtigt. Deres duft Amazonia har jeg været en fuldstændig addict til, og er SÅ ked af at den snart er tom og ikke forhandles mere. ØV altså! Men anyway, igen handler det jo bare om at finde en creme der matcher din hudtype og dine præferencer. Ellers så kan man altid bare bruge noget så enkelt (og billigt) som olie. Kokus-, oliven-, mandel- eller ganske almindelig rapsolie fungerer særdeles udenmærket som fugtgiver til huden efter bad, specielt tre førstenævnte der også giver en behagelig duft. Gnid olien godt ind i den fugtige hud og du er velfugtet i flere timer.

5. Beskyttelse
Beskyt din hud! Virkelig! Om det så er sol udenfor eller ej, har du en meget sensitiv hud så brug altid produkter med solfaktor i! Selv er jeg rigtig dårlig til at bruge bl.a. solcreme og produkter med SPF, men eftersom jeg faktisk inden for de seneste år er begyndt at døje med en lille smule solskoldning (hvilket jeg aldrig har gjort), er jeg begyndt at gå meget mere op i beskyttelse. Så invester i en god solcreme, ligesom jeg også vil gøre det inden ret længe, og tjek lige om de produkter du køber har SPF. I det lange løb vil du og din hud TAKKE dig for det (da UV-eksponering fremmer ældning af huden og på længere sigt vil få alvorlige konsekvenser så som pigmentfejl, "læderhud" og i værste fald hudkræft. It's no effing joke!).

6. Lev sundt
Igen kan den sunde livsstil ik understreges nok, da det er den der afgøre hvorvidt du har en flot og sund krop eller ej. Sørg for at kroppen er hydreret nok indefra ved at drikke en masse vand, spis sundt så du får de nødvendige vitaminer, proteiner og næringsstoffer som kroppen har brug for og dyrk frem for alt en masse motion, så du får gang i kredsløbet og kroppen kan få sat gang i diverse porcesser for at holde sig fit og smuk. Ikke alene vil det kunne ses på din hud, det vil også have en positiv indvirkning på dit humør, dit energiniveau og dit helbred, så der findes absolut ingen undskyldninger, bare kom igang (det gælder også dig selv, Anna-Sophie!)!!


- Gode Husmandsråd
  • Vegetabilske olier kan seriøst gøre underværker, uanset om det er til ansigt, krop, hår eller madlavning!
  • Ved intimbarbering og under armene kan det modvirke rødme, irritation og knopper at komme en god alkoholfri roll-on på. Desuden tilfører det også en mere behagelig duft.
  • Brug eventuelt en tørbørste inden badet til at børste hele kroppen. Det får gang i blodcirkulationen, eksfolierer og skulle endda efter sigende også kunne afhjælpe appelsinhud (hvilket jeg dog er ret skeptisk overfor, men man skal da ikke vederfare et godt rygte retfærdighed ;))
  • Selvom det er svært og de færreste rent faktisk overholder det, så prøv at undgå alt for varme bade, da varmt vand er mere skadeligt for huden. Det lyder mærkeligt ja, men både hud, hår og negle er virkelig skrøbelige i våd tilstand, så derfor skal man være forsigtig. Desuden så er koldt vand faktisk med til at booste immunforsvaret og energiniveauet, øge blodtilførslen og cirkulationen og får også porerne til at trække sig sammen - og igen skulle det også være godt mod appelsinhud ;)
  • Fugt meget gerne din hud dagligt!
  • Har du mulighed for det, så træk en time eller to ud af kalenderen i en stresset periode og sænk dig ned i et karbad, hvor du kan give dig selv lov til total afstresning, eventuelt med en god bog, noget beroligende musik, et frugtfad og nogle aromatiske dråber i badet, så alle dine sanser bliver forkælet. Det giver ikke alene en dejlig ren fornemmelse rent fysisk men giver også et boost til dit velvære og energiniveau og får dig helt ned i gear. En DIY spaoplevelse om man vil.

- Mine næste beauty-buys
Et eller andet sted så kan jeg faktisk ik helt komme på ting jeg sådan umiddelbart craver til kropspleje, da det lidt plejer at være noget hen ad impulskøb fra min side af. Altså jeg ser en ting som der interesserer mig, afgøre om jeg har brug for den og køber den så, eller jeg erkender at jeg mangler noget i min rutine og går så ud og køber det, hvilket ind til videre tæller; Et sæt bestående af en god tørbørste, bath lilly, skrubbesten og badesvamp til ekstra eksfoliering af huden. Sådan et sæt kan bl.a. fås i Søstrene Grene for ingen penge. LUSH Bath Bombs vil jeg gerne prøve i et dejligt karbad på et tidspunkt. En god og nænsom barberskum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar