tirsdag den 11. marts 2014

Outfit inspo

Hey preps :P

Vi fortsætter de inspofyldte indlæg i mere konstruktive outfitrelaterede baner, der skal tjene som næring til kreativiteten på de dage, hvor man bare ikke ved hvad man skal tage på, fordi garderoben virker så uendeligt kedelig, uinspirerende og så gennemtæsket klichefyldt. Ja, vi kender det alle, og jeg har lige pt en ret uinspireret periode, hvor jeg slet ikke ved, hvad jeg skal tage på (hvilket også er endt ud i en masse halvdesperat shopping, med en lidt dårlig smag i munden...) Så derfor har jeg brugt rigtig meget af min tid på Pinterest (surprise...), hvor jeg har nørdet en masse outfits.

Nedenfor har jeg samlet et par kollager med mine søgeresultater, og som man kan se, er det looks, der er forholdsvis nemme at rekreere. Tilfældigt udvalgte nøgleord - eller søgeorderne - tæller bl.a. rockchic, sporty, androgyn, street, hipster, herreskjorte, sneakers, monokrom, army, boho... Jaa det siger vel pretty much hvad der inspirerer mig på modefronten og hvordan jeg gerne vil klæde mig lige pt. ;)

Perfekt streetcool festivalsstil til sommerens musikalske arrangementer er fyldt med sneakers, blå denim og hvide indslag, og så gerne med en lidt rodet frisure.
Romantisk forårsstil fyldt med blonder, bærfarver og lyseblå toner, med flirtende kig til lidt hud.
En mere cool still med androgyne indslag, holdt i lyse forårsfarver.
Streetcool rockchic med vilde print som leo eller camouflage og de flabede boyfriendjeans
Den helt sorte stil er altid a safe bet, og man behøver ikke være bange for at looket bliver for mørkt og vinterdeprit, nu hvor man kan sætte bare fødder i slip ons til og lade delikate smykker pryde de blottede led og kravebenet, for et mere let og elegant look.

 Alle billeder fundet på Pinterest.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar