tirsdag den 27. maj 2014

Ballader i min øregang

Hey flick's :)

Status er som følge: min mac er stadig til rep, weekenden er blevet brugt med mi novio og denne uge lægger op til både sidste skoledagsløjer, konfirmation, dyrskue og hyggelig weekend med chancer for lidt oplevelser i byen. Ikke værst, selvom min stakkels Mac's fravær fra min side, hænger lidt som en grå sky hen over hovedet på min ellers skyfri himmel. Øv altså.
 
Indtil videre vil jeg lige smide disse par sange op, som er forholdsvis nye. Først og fremmest er jeg blevet ret hooked på det upcoming britiske band Jungle, der med sin nye single Busy Earnin' og Time (specielt førstenævnte) virkelig har sat sig i min øregang, og bliver spillet på repeat. Genren er udpræget electronica, og selvom det normalt ik lige er min stærke side, så er jeg altså blevet helt vild med den fængende melodi og rytme. Meget danseinviterende. Og dét er til gengæld min stil. Hehe ;)
 

Ikke fordi at denne sang er så ørehængende som ovenstående, og dog. Det er da lykkes mig at få den på hjernen et par gange før. Høhø. Men hvad der virkelig forbløffer mig, er musikvideoen til, hvor denne 12årige pige lægger en sindssyg, vild og passioneret koreografi for dagen og hendes talent, smidighed og engagement gør bestemt ikke videoen mindre bemærkelsesværdig. Når Sia endelig skulle lave en video til sin måske lidt trivielle sang, så har hun da virkelig formået at lave en der både chokerer, forbløffer, imponerer og fascinerer publikum. Jeg er i hvert fald hooked på denne ekstravagante, pompøse og dog melankolske video/danserinde, som gør hele oplevelsen for mig.
 
Hver hipster med en smule respekt for sig selv kender til den canadiske sangerinde Kiesza's nye single Hideaway. Med fængende 90er inspireret dancevibe og ditto video kan denne sang ikke blive mere 2014 på modefronten, og Hipsterne er sikkert også godt tilfredse, når man nu tager den ellers frembrusende normcoretrend's overtagelse af samfundet i betragtning. Så er det altså godt med lidt go 90er inspireret dog tilpas hip musik samt dans og video. Selv er jeg helt vild med videoen, der er ét langt one take, med virkelig cool dansetrin, catchy rytmer og streetet hipsterstil af den fede slags. Tilpas ungdommeligt, energisk, underholdende og inspirerende. Og så er der jo bare go sommerstemning all the way. I'm a fan! ;P
 
Hva' lytter I til for tiden? :P


Ingen kommentarer:

Send en kommentar