lørdag den 3. maj 2014

Flyttedrømme

Hey peeps :P

Og nej, det er ikke fordi at jeg skal flytte ej heller egentlig har lyst til det, da jeg elsker at bo hjemme på vores lille gård i udkantsdanmark, men hånden på hjertet, så kribler det virkelig i fingre og pengepung, hver gang jeg går forbi Bahne eller kommer til at søge på Housedoctor. Efter flere af mine veninder har fået egen hybel, som de så fint har dekoreret, udsmykket og indrettet efter hver deres stil, så har jeg virkelig de sidste par måneder især kunne mærke en lidt balstyrisk længsel efter, at kunne købe, dekorerer og udsmykke mit eget territorium, der gerne må fylde lidt mere end de beskedne kvadratmeter mit ene værelse fylder - som for den sags skyld allerede er fyldt op og ikke rigtig åbner op for nogle roomdecor-muligheder, desværre. Så jeg må pænt holde mig i skindet til jeg forhåbentlig starter på uddannelse og får eget sted. Og det jeg til den tid får, bliver da sikker heller ikke noget at råbe hurra for, men derfor kan man jo sagtens gøre det lidt hyggeligt alligevel ;)

Indtil da kan jeg simpelthen ikke dy mig for at søge på lidt homedecor-inspiration, og er derfor ret spontant endt op med disse fine moodboards, der nok er fine bud på hvordan jeg nok ville indrette mit sted. Jeg veksler dog mellem 2 stilarter; urban boho med lidt 70er stemning og typisk skandinavisk minimalisme. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar