torsdag den 1. maj 2014

Outfit // Patchwork, Ribis og flad politik

Hey på jer :)

Det er netop gået op for mig hvor politisk jeg egentlig fremstår på disse billeder dagen taget i betragtning, men jeg vil gerne lige ha lov at understrege, at jeg altså ikke nødvendigvis stemmer blå (selvom det er en fandens flot farve, høhø). Men nu skal vi ikke lade der gå alt for meget politik i den, jeg ville bare lige gøre klart, at jeg altså ikke prøver at fremhæve nogle politiske standpunkter her ;P
Når det så er sagt er det jo 1. maj, og hvor ville jeg dog egentlig gerne afsted til de forskellige 1. maj-arrangementer rundt omkring i landet. Fælledparken bl.a. og med god grund, men da det ikke ligefrem står i min magt, kan det da måske være, at jeg ryger et smut forbi Kalundborg senere. Who knows. Men måske jeg så skal skifte dagens outfit til noget mere neutralt, så jeg ik ligner en Blå Blok-hooligan, hæhæ ;) Men hva ka man da også gøre, når forårets store farve netop er blå, eller lyserød. Tænk sig, selv i modeverdenen bliver man nødt til at tage parti for en af dehersens farver. Du fredsens. Men ikke desto mindre er jeg glad for begge farver (rent farvemæssigt!), der til og med begge også optræder i billederne nedenfor. Spøjst som jeg underbevidst har sat de billeder sammen... 

Btw så sporter jeg her et nyt item der rider med på hele 2 store modebølger denne sommer; blå denim og rygsække. Rygsæktrenden er egentlig ikke en jeg som sådan har taget stilling til endnu, selvom man da må indrømme at den er praktisk. Men da jeg faldt over denne fine sag i en konkursbutik i Kalundborg (en butik der videresælger ting fra forretninger der er gået konkurs, til stærkt nedsatte priser), måtte jeg altså lige ofre de 145 kr. og hive den med hjem, for altså den er jo så fin og quirky med patchwork og det hele, så how could I not? Chanel ville i hvert fald klappe i hænderne ;P

Sunnies: Urban Outfitters
Skjorte: H&M
Ur: Oasis
Ringe: Skagen
2hand rygsæk
Leggins: Cristal
Slipons: H&M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar