lørdag den 26. juli 2014

TV jeg bekender mig til...

Hey peepers :)

Den sidste dag jeg brugte i sommerhus i starten af måneden regnede det ret så frygteligt, og hensatte al aktivitet til sofaen, hvor det mest aktive jeg gjorde var at bladre i mit Eurowoman og zappe mellem det sparsomme antal af kanaler, indtil jeg pludselig blev fanget af DR3, hvor successerien Sherlock var i fuld gang, og straks var al min opmærksomhed rettet mod skærmen. Og på en halvregnfuld dag som i dag, tænkte jeg, at det måske var meget relevant, at snakke lidt indendørs hygge, når det danske sommervejr viser sig fra sin mere eller minde velkendte side af. Og TV serier er jo så hyppede lige pt ;)

Normalt er jeg ellers ikke til serier, da jeg for det første er vildt dårlig til at huske at følge med, lever mig alt for meget ind i historien og bliver sindssyg af at vente på opfølgeren. Men ikke desto mindre er der alligevel et par serier, som er sluppet gennem nåleøjet, og som jeg nu nyder at se på regnfulde sommerdage (som vi dog gudskelov og forunderligt nok ikke har særlig mange af lige pt), hvor livet bliver sat på standby og man bare wrapper sig i sin dyne uden make up og med morgenhår...

Sherlock
Jeg elsker krimi, og jeg elsker videnskab og er dybt fascineret af intelligente mennesker. Alt dette kommer til udtryk i serien Sherlock, der åbenlyst nok handler om den berømte privatdetektiv Sherlock Holmes, dog her i en moderne nyfortolkning, der tager bestialske mord kontra menneskets intelligens og filmisk genialitet til et helt nyt niveau, og så er Benedict Cumberbatch genial til at portrættere den arrogante og dog geniale Sherlock Holmes, og Martin Freeman gør det mindst ligeså godt som den godtroende krigsveteran Dr. John Watson, fra vis synspunkt det meste af serien ses.

Midsomer Murders
Midsommer Murders har min mor og jeg altid fulgt med i, lige siden jeg var lille (jeg sagde jo, jeg havde en ting for krimi), og aldrig har jeg nogensinde været chokeret over denne serie, der på bedste britiske manér portrætterer en karakterstærk, sympatisk og skarpsindig kommisær Barnaby, der med sin lettere flabede og dog handlekraftige kriminalassistent opklarer grimme forbrydelser i lokalområdet Midsommer. Serien kører stadig, men har dog skiftet den ellers hyggelige John Nettles ud med Neil Dudgeon, der skal spille Tom Barnaby's fætter, som overtagere efter Tom's aftrædelse. En ret stilfærdig overgang må jeg sige, men ikke desto mindre er jeg mest forfalden til det gamle med Nettles, som min mor og jeg stadig nyder at se på DVD ;)

Sex & th City
Behøver jeg sige mere? Allemandseje for enhver fashionista med en smule respekt for sig selv og den moderigtige opdragelse i bero. Sex & the City er modehistorie, selvransagelse og underholdning i en tidløs personificering af hovedpersonen Carrie Bradshaw, og veninderne Samantha Jones (min ynglingskarakter!), Charlotte York og Miranda Hobbs. Og hvis du ikke har set serien endnu, missy, så se du hellere at komme igang, for der er meget der skal indhentes!

Gossip Girl
Ligesom ovanstående er Gossip Girl også enhver fashionistas vuggevise, men modsat SATC, henvender Gossip Girl sig til et lidt yngre segment af moderigtige kvinder, med en forkærlighed for drama, intriger, skandaler, sladder og stærke personligheder. Det var min egen veninde Michelle, der introducerede mig til serien sidste år, og desværre er jeg gået i stå i 2. sæson, men kommer der flere regnfulde dage denne sommer, kan de ligeså godt bruges på, at komme videre og få en solid saltvandsindsprøjtning på modeinspo-kontoen ;)

Avatar: The Last Airbender
Avatar: The Last Airbender er nok i den mere nørdede ende, men ikke desto mindre en PISSEGOD serie! Med 3 sæsoner i den første serie og yderlige 4, hvoraf 2 stadig er på tegenbordet i den opfølgende serie Legen of Korra, med i gennemsnit 16 afsnit á 20 min, er det ik den tungeste serie at komme igennem, og så er hele universet så åndssvagt godt bundet sammen og bragt til live, at jeg har svært ved at finde en anden serie, som jeg elsker lige så højt som denne. Og bare rolig, serien er ikke så anime som den ser ud (og ER altså amerikansk produceret).

Walking Dead
Endnu en serie, jeg desværre er kørt lidt fast i, og ikke engang er nået særlig langt i. Da min kæreste i foråret introducerede mig for Walking Dead, var jeg meget skeptisk, da alt det her Zombie-apocalypse ikke rigtig er mig. Men nu må jeg altså indrømme at Walking Dead er en ret god og virkelig spændende serie, som også er virkelig hyggelig at sidde og se med kæresten, eller vennen/inden for the record. Og begynd bare roligt at se serien nu, for alle sæsonerne er langt fra producerede endnu.

 Rita // Nynne
Som en af mine favoritskuespillerinder på den danske scene er serier som Rita og Nynne meget værdsat hos mig. Med latterligt hysterisk morsomme vendinger og episoder, som den konstant sjofle og bramfrie Mille Dinesen kommer med, er jeg konstant underholdt og bragt til tåre af grin, især fordi hun portrættere to forskellige kvindepersonaer, som jeg kan relatere uhyggeligt meget til - nogle gange lidt for meget.

Hm det var faktisk flere serier end jeg troede... Og kender man mig ret, går der sikkert heller ik lang tid, før jeg også begynder på Game of Thrones og Girls. Jaja, nu må jeg jo se hvad den hype så går ud på, når jeg åbenbart er en serie-pige afterall ;P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar