onsdag den 3. september 2014

Smykke med omtanke

Hey alle :)

I dag er det min kærestes fødselsdag, og i den anledning vil jeg gerne tippe jer, om et særligt smykke, der ikke alene er super cool og i takt med tidens mode, men som også har en fantastisk historie bag sig og til og med støtter et godt formål. Jeg taler om konceptet From Soldier to Soldier, der bliver lavet i samarbejde med smykkefirmaet Aagaard. Smykkerne er primært knyttede armbånd af ægte faldskærmsline fra hæren med forskellige låse i ægte sølv, og kan ligefrem fås i forskellige farver, så som sort, grå, navy, sand, brun og camouflage. Armbåndene er mega cool og fashionable, men hvad der nok rører mig mest, er historien bag.

- Selve idéen til smykkerne og hele konceptet kommer fra smykkedesigner Claus Scheelke, efter en bekendt, Stefan Hylleborg kom hjem fra udsendelse som soldat, med et hjemmelavet armbånd af faldskærmsline med en uniformsknap lavet i tjeneste til fordel for en forulykket soldat. Scheelke blev så betaget af historien bag, at han bad om tilladelse til, i fællesskab med Aagaard, at starte hele projektet op og sætte smykket i produktion. I dag består alle armbånd fortsat af ægte faldskærmsline, og for hvert købt armbånd, støtter Aagaard med 100 kr. SSOP, der er en civil, upolitisk og uafhængig organisation som støtter soldater og pårørende.

Personligt synes jeg at det er et helt fantastisk koncept, og den perfekte gave til sin far, bedstefar, bror, søn, kæreste, ven etc., grundet først og fremmest anvendeligheden, men i høj grad også det gode formål og den smukke historie bag. Selv blev jeg tippet om dette af en veninde, hvis familie alle havde et, og blev selv omgående forelsket i idéen. Flere mænd i både min og min kærestes familie har været i militæret, og flere jeg kender, har været udstationeret i Afghanistan, og jeg ved at mange af jer derude sidder i samme båd. Derfor synes jeg, at vi alle bør dele tippet og glæde andre, med denne fede gave samtidig med at vi støtter et godt formål til fordel for vores brødre og søstre der kæmper ude i verdenen. 

Armbåndene fås både til mænd og kvinder samt børn, og koster mellem 300 - 3000 kr, alt efter design (vejledende pris er 600 kr.), og kan købes i de fleste smykkebutikker eller på Aagaards hjemmeside.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar