fredag den 3. oktober 2014

Look-saver: Hair-Do's

Holla muchachas :P

Jeg er begyndt at blive svært glad for disse look-saver-indlæg, der ganske simpelt omhandler hvordan man redder et egentlig ret kedeligt outfit. Ind til videre har jeg slået et slag for solbriller og røde læber, og nu vil jeg så snakke om hår, for vi kender det alle; dårlige hårdage er de absolut værste! Spiller frisuren ik, spiller ingenting, og resten af dagen bliver for det meste en sucker. Heldigvis findes der dog mirakler i form af nedenstående produkter, og jeg er personligt aldrig gået galt i byen med tilbageskrabet hår, hestehale eller "messy bun". Det er faktisk helt utroligt som et simpelt outfit pludselig får en masse karakter, med en mere nuanceret frisure. Min personlige go to-style er den tilbageskrabede hestehale, der fuldstændig redder mig, når mit hår er allermest fedtet, og så behøver jeg ikke engang voks. Hæ hæ. ;) Ellers er en god tørshampoo til morgner, hvor det går lidt stærkt, en saltvandsspray, når håret er lidt for levende, og en hårspray eller voks når alt bare stritter, ik at kimse af. Og så er en helt masse hårnåle og gode hårelastikker også essentielle, enten de spritnye chunky "armbåndselastikker", eller de mere stringente transparente, som kan købes i matas.

Sååå... Hvis du bare ik magter at være kreativ mht. dit outfit en torsdag morgen, så brug i stedet lidt tid på at style garnet. Det kan virkelig få dit look til at syne helt nyt, selvom outfittet måske er en gammel traver. Brug evt. de sociale medier som platform for sin kreativitet. God fornøjelse :P

The Hair-Factor
Mason Pearson kam - 162 kr. // GHD hårspray - 240 kr. // Bumble & Bumble runbørste - 490 kr. // Mason Pearson børste - 935 kr. // H&M haircuff - 30 kr. // Brede hårelastikker - 70 kr. // GHD føntørrer - 1300 kr. // GHD glattejern - 1300 kr. // JOICO creme hårvoks - 180 kr. // H&M hårnåle - 20 kr. // Aussie tørshampoo - 22 kr. // Schwarzkopf got2be saltvandsspray - 40 kr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar